En italiensk fodboldlegende sagde farvel i 2020
December 2020 blev en bevægende måned for de italienske fodbold-tifosi, der måtte sige farvel til en legende ud over det sædvanlige. En der på sin helt egen måde har haft enorm betydning for italiensk fodbold – og naturligvis også på den internationale scene ved 2 VM-slutrunder.
Paolo “pablito” Rossi døde 64 år gammel den 9. december 2020. Allerede i november sagde Italien og hele fodboldverdenen farvel til “napolitaneren” Maradona, der døde den 25. november.
Rossis død skabte klikrekord hos Gazzettaen
La Gazzetta dello Sport er italiens største sportsavis. På dagen for Paolo Rossis død brød avisens website muren på godt 6 millioner unikke besøgende – på én dag. Det siger noget om hvilken legende, der her er tale om. Paolo Rossi led af en uhelbredelig lungesygdom.
Fredag den 11. december blev Rossis kiste vist frem på Stadio del Menti i Vicenza, hvor han var den største stjerne og havde sine allerbedste år. Han blev begravet lørdag den 12. december ud fra katedralen i Vicenza, der ligger mellem Verona og Venedig i det nordlige Italien.
Verdensmester 1982 og topscorer
VM blev afviklet i Spanien, hvor Paolo Rossi blev VM-topscorer med sine 6 mål. Det italienske landshold blev trænet af Enzo Bearzot.
På klassisk italiensk manér gik man videre fra den indledende runde efter 3 uafgjorte kampe og blot på bedre målscore end Cameroun. Italiens målscore lød på 2-2 mens Cameroun havde 1-1 !. Italien spillede 0-0 mod Bonieks Polen, der vandt puljen, mens det blev 1-1 mod både Cameroon og Peru. Bruno Conti scorede mod Peru, mens Graziani scorede mod Cameroon. Det var således ikke meget, man så til Paolo Rossi i den indledende runde.
Målløse Rossi startede alligevel inde mod Argentina og Maradona i den første kamp i det andet gruppespil, hvor det tredje hold var Brasilien.
Kampen mod Argentina endte 2-1 til Italien på mål af Tardelli og Cabrini. Rossi blev for første gang i turneringen udskiftet, 10 minutter før tid. I den anden kamp mod Zico og Brasilien kom gennembruddet for Rossi, der var helt ustyrlig i den italienske 3-2 sejr over Brasilien. Med sine 3 kasser sikrede han støvlelandet plads i semifinalen.
Modstanderen på Camp Nou i Barcelona var Polen, som Italien havde krydset klinger med i den indledende runde. Men nu var Rossi blevet varm og med to mål sikrede han at Italien kunne booke plads i finalen med en 2-0 sejr.
VM-finalen
Italien slog Tyskland og Rummenigge med 3-1 i finalen på Santiago Bernabeu i Madrid den 11. juli 1982. Rossi scorede målet til 1-0. Det italienske hold i finalen fra første fløjt var:
Dino Zoff (Juventus), anfører og 40 år på finalens tidspunkt.
Giuseppe Bergomi (Inter)
Antonio Cabrini (Juventus)
Claudio Gentile (Juventus)
Fulvio Collovati (Milan)
Gaetano Scirea (Juventus)
Bruno Conti (Roma)
Marco Tardelli (Juventus)
Paolo Rossi (Juventus)
Gabriele Oriali (Inter)
Francesco Graziani (Fiorentina)
Efter turneringen blev Rossi kåret som VM’s bedste spiller og senere på året blev han kåret som årets fodboldspiller i Europa.
Klubkarriere
1976-79 Vicenza, 94 kampe – 60 mål
I hans debutsæson 1976-77 blev Paolo Rossi topscorer med 21 mål og de var med til at Vicenza sikrede sig oprykning fra Serie B til den bedste række Serie A. Juventus var ude efter ham, men en klækkelig lønforhøjelse gjorde at han blev i klubben fra Veneto-regionen. I oprykkersæson 1977-78 scorede Rossi uhørte 24 mål i Serie A og en overraskende andenplads til Vicenza efter Juventus.
Det gjorde at Rossi blev udtaget til italienske landshold til VM i Argentina sommeren 1978. Her scorede han tre mål. Italien blev nummer fire i turneringen.
I sæsonen 1978-79 fik Rossi en knæskade, men scorede trods alt 15 mål, men de var ikke nok til at holde Vicenza i Serie A.
1979-80 Perugia, 28 kampe – 13 mål
Efter nedrykningen til Serie B skiftede Rossi til Perugia i Umbrien-regionen. I 28 ligakampe blev det til 13 scoringer. Rossi blev i foråret 1980 involveret i en bettingskandale (Totonero-skandalen) hvor han og andre blev beskyldt for at spille på egne kampe. Han fik 2 års karantæne fra fodbold. Rossi erklærede sin uskyld. Han kom derfor ikke med til EM-slutrunden i hjemlandet. Italien blev nummer fire efter nederlag til Tjekkoslovakiet efter straffesparkskonkurrence på Stadio San Paolo i Napoli.
1982-85 Juventus, 83 kampe – 24 mål
I april 1982 havde Rossi udstået straffen og skrev kontrakt med Juventus, selvom han i løbet af de to karantæneår overvejede at stoppe karrieren. Så kom sommeren 1982 med VM-sejren. Rossi vandt 2 mesterskaber, 1 pokaltitel, 1 Super Cup og 1 Champions Cup med Torino-mandskabet.
1985-86 Milan, 20 kampe – 2 mål
Mindre og mindre spilletid i Torino førte i 1985 Paolo Rossi videre til Milan, der på det tidspunkt havde svenskeren Nils Liedholm som cheftræner. Her blev han en del af angrebstrioen Vi-Ro-Ha. Pietro Paolo Virdis, Mark Hateley og så Rossi. Den sæson blev dog aldrig en succes. Rossi startede sæsonen med en skade og var derfor ikke med de første 10 kampe. Det blev kun til 2 mål i sæsonen, de faldt så til gengæld i de to derbyer mod bysbørenene Inter. Efter en enkelt sæson skiftede Rossi.
1986-87 Verona, 20 kampe – 4 mål
Det blev Rossis sidste kontrakt som professionel. Han stoppede karrieren efter sæsonen i en alder af 31 år. Han havde i de sidste år døjet med knæproblemer.
Tiden uden for grønsværen
Efter sin karriere arbejdede han for TV hos Mediaset og Rai. Han var også involveret i politik og prøvede sig som sanger, hvor han udgav singlen “Domenica, Alle Tre”.
Rossi efterlader sig sin kone Federica (gift 2010) og tre børn, Sofia Elena, Maria Vittoria og Alessandro.
Fik du læst ?
Tårer på Stadio Olimpico: Roma-kaptajnen takker af
Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev
