Stadio Olimpico i Rom

En romersk legende har sagt farvel

Manden der gjorde, at jeg blev fan af fodboldklubben AS Roma spillede søndag den 28. maj 2017 sin sidste kamp for hovedstadsklubben. 

Francesco Totti stopper efter hele 25 sæsoner og 786 kampe på Romas bedste hold. Mere end 70.000 tilskuere var mødt frem på Roms Olympiske stadion for at sige farvel til bysbarnet. Sekundært vandt Roma 3-2 over Genoa og sikrede sig sølv og ikke mindst deltagelse i næste sæsons Champions League.

Nummer 10

Jeg har oplevet Francesco Totti mange gange på Stadio Olimpico. I Danmark præsenteres spillerne typisk i numerisk rækkefølge. Men sådan gør man ikke i AS Roma. Her præsenteres alle spillerne først, ganske som normalt i numerisk rækkefølge, inden der så til aller sidst råbes TOTTI når nummer 10 blev præsenteret som anføreren, der holder sammen på holdet. Det blev han iøvrigt – anfører, i en alder af 22.

Legende

Totti havde i løbet af sin karriere tilbud fra de største klubber i Europa, men valgte at blive i hjerteklubben. Han er forlængst kronet som den 8. konge af Rom. Romulus, der grundlagde Rom, efter at have slået sin bror Remus ihjel, er ifølge legenden Roms 1. konge.

Tottis stop efterlader et gigantisk tomrum på Romas hold. Idet han har været med så mange år er det jo både store som små, der ved hvem Totti er. Den tunge arv skal nu videreføres af Daniele de Rossi og Alessandro Florenzi, som begge 2 er produkter fra Romas ungdomsakademi.

Ægte romanista

Totti er født i Rom den 27. september 1976 – nærmere bestemt i Via Vetulonia i Porta Metronia-området, syd for kirken San Giovanni in Laterano. Som 13-årig kom han på Romas fodboldakademi og som 16-årig i 1993 fik han så sin debut på klubbens bedste hold, da han blev indskiftet i udekampen mod Brescia den 28. marts – en kamp Roma vandt 0-2.

Det var Vujadin Boskov, der gav debut til Totti. Sæsonen endte med en skuffende 10. plads. Boskov fik sparket og ind blev hentet romeren Carlo Mazzone som ny træner. Han var manden, der for alvor fik sat skub i den unge Tottis karriere.

Stadio Olimpico i Rom

Serie A

617 kampe for AS Roma (nr 3 på listen over spillere med fleste kampe i serie A – kun Paolo Maldini og Gigi Buffon har spillet flere.

250 mål.

Samlet set har Totti spillet 786 kampe for Roma og scoret 307 mål i sine 25 aktive sæsoner. Han er en af 8 Italienske fodboldspillere nogensinde, der har scoret mere end 300 mål i deres karriere. Her kan fx. nævnes Silvio Piola, Alessandro Del Piero, Roberto Baggio samt nuværende Venezia-træner Filippo Inzaghi.

Mester med Roma og 2 Coppa Italia-titler. Og for ikke at nævne et hav af 2. og 3. pladser i ligaen, men det tæller jo ikke så meget.

Totti har også rekorden for antal Derby-kampe mod Lazio – 45 kampe og 11 mål.

Verdensmester 2006

Totti var en del af Gli Azurri fra 1998 til 2006. Her stoppede han på toppen, da Italien blev verdensmester i Tyskland ved at besejre Frankrig efter straffesparkkonkurrence.

58 landskampe og 9 mål.

5 gange har Totti vundet titlen som årets fodboldspiller i Italien. På internationalt niveau har Totti aldrig blandet sig på aller øverste hylde, når der skulle gives priser. Det havde han formentlig gjordt, hvis han han fx. havde spillet i Real Madrid, som der gik rygter om i en periode. Som 38-årig fik han dog rekorden som den ældste målscorerer i Champions League.

Det har længe været ventet at Totti får en direktørpost i klubben. Senest er der dog gået rygter om en mulig karriereforlænger i amerikansk fodbold, men det vil tiden vise.

Privato

Han har siden den 19. september 2005 været gift med TV-værten Ilary Blasi med hvem han har 3 børn, Cristian, Chanel og Isabel.

Læs mere om italiensk fodbold, følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.