Om regionen
Sicilien er den største af Italiens 20 regioner målt på areal. På de næste pladser følger Piemonte og Sardinien. Middelhavets største ø ligger sydvest for Calabria, delt af Messina-strædet. På det smalleste sted er der kun 3 km. mellem de 2 regioner. Der bor ca. 5 mio. mennesker på øen.

Palermo

Havnebyen Palermo er regionens hovedstad. Byen der ligger i den nord-vestlige del af øen ud til Tyrrhenske Have, har ca. 680.000 tusinde indbyggere. Byen er den 5. største i Italien, mål på indbyggere.

Byer i regionen
Messina ligger på den nord-østlige spids af øen, helt ud til Messina-strædet, hvorfra der er færgedrift til Villa San Giovanni og Reggio Calabria i regionen Calabria. Færgen fører også tog over for strækningen Palermo – Napoli. Ikke ulogisk bærer byen derfor også kælenavnet “Porten til Sicilien”. Byen har godt 240.000 indbyggere. Herfra er der ca. 220 km. til Palermo og 90 km. til Catania. Havnen i Messina er den 9. største i Italien

Catania

Catania har ca. 315.000 indbyggere. Byen ligger på den Sicilianske østkyst og ligger i den næststørste kommune på øen, kun overgået af Palermo. Det er i dette område, vi finder Etna Park med vulkanen, der er Europas største. Den er 3 gange højere end Vesuv, der ligger ved Napoli i regionen Campania.

Siracusa ligger langs kysten, syd for Catania. Byen har ca. 123.000 indbyggere og er den 4. største by på Sicilien efter Palermo, Catania og Messina. Siracusa er hjemsted for Santa Lucia. Hun skal have lidt martyrdøden i byen. Hun fejres på Luciadag den 13. december hvert år.

Overblik over Sicilien
Overblik over Sicilien

Mere viden
Regionens officielle hjemmeside: REGIONE SICILIA
Læs mere om hovedstaden: PALERMO på WIKIPEDIA
Forlystelsespark vest for Catania: ETNALAND
Vulkanen Etna: PARCO DELL’ ETNA 

Del din viden
Har du et godt kendskab til regionen ? Del din viden med andre fans af Italien. Skriv til os på Info(@)ForzaItalia(.)dk eller skriv herunder.

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev >>

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.