| |

Præsidentvalg 2022 i Italien – Sergio Mattarella genvalgt

29.01.22 Officielt: Sergio Mattarella fortsætter som præsident for Italien

Efter 8 afstemninger på 5 dage er sagen klar. Sergio Mattarella fortsætter på posten som præsident i støvlelandet.

Parlamentsmedlemmerne rejste sig og klappede i flere minutter, da Mattarella under oplæsningen af stemmer passerede de 505 stemmer, som netop er det tal, der skal til for at blive valgt.

Mon præsidenten for deputeretkammeret Roberto Fico kommer til at vågne i nat og høre sig selv sige, “Mattarella” ? hele 759 gange skulle han nævne navnet på stemmesedlerne i oplæsningen efter den ottende afstemning.

Udvalgte stemmetal fra ottende valgrunde i præsidentvalget:

Sergio Mattarella: 759 stemmer
Carlo Nordio: 90 stemmer
Nino Di Matteo: 37 stemmer
Silvio Berlusconi: 9 stemmer
Mario Draghi: 5 stemmer

I 2015 blev Sergio Mattarella valgt som præsident med 665 stemmer.

Kommentarer til at Mattarella fortsætter, ifølge det italienske nyhedsbureau ANSA:

Sergio Mattarella: “Jeg havde andre planer, men jeg respekterer Parlamentet”.

Mario Draghi (Premierminister): “Vidunderlige nyheder for Italien. Det bedste valg for at sikre stabiliteten i landet”.

Sergio Mattarella tages officielt i ed som præsident ved en ceremoni på torsdag den 3. februar.

29.01.22 Det ligner hvid røg efter ottende afstemning om præsidentvalget

Italiens næste præsident bliver Sergio Mattarella. Det står klart efter et møde blandt partilederne lørdag eftermiddag, hvor Mattarella lod sig overtale. Nu skal afstemningen formelt overståe, men alt tyder på, at Mattarella stiller sig til rådighed, fordi nationen har brug for mest muligt ro. Ottende afstemningsrunde starter kl. 16.30.

Dermed har vi stort set samme scenarie som i 2013 hvor Giorgio Napolitano også lod sig overtale. Han gik dog af efter to år og blev afløst af Mattarella.

29.01.22 Syvende afstemning og fortsat sort røg i skorstenen – comeback til Mattarella ?

Dagens første afstemning startede kl. 9.30. Ifølge nyhedsbureauet ANSA var der ingen afklaring i løbet af natten, så denne afstemning så på forhånd ikke ud til at give svaret på, hvem der bliver Italiens næste præsident. Og det viste tallene også, da 380 vælgere ikke afgav deres stemme.

Dermed kom denne afstemning til at ligne fredagens anden afstemning, denne gang med 387 stemmer til Sergio Mattarella. Og pilen peger mere og mere på Mattarella som den, der er størst enighed bag. Det til trods, at Mattarella har sagt, at han ikke ønsker genvalg.

Avisen La Repubblica skriver, at et flertal af partilederne har bevæget sig op til Quirinale-paladset på højen af samme navn lørdag kl. 15 for at overtale Mattarella til at tage endnu en tørn i nationens tjeneste. Hvis Mattarellas svar bliver “si”, har Italien en ny præsident efter lørdagens anden afstemning, der starter kl. 16.30. Siger han nej, har vi en ny situation…

Til præsidentens by i foråret ? Køb mine e-bøger om Rom herunder og få bedre oplevelser med hjem i kufferten.

28.01.22 Fortsat ingen ny italiensk præsident – i horisonten lurer en kvinde

Fredagens anden afstemning endte også uden resultat efter at Elisabetta Casellati var bragt i spil af centrum-højre til den fem afstemning. Hun fik dog ikke nok opbakning med hendes 382 stemmer. Som modsvar valgte centrum-højre derfor ikke at stemme ved fredagens anden afstemning.

Dermed var der 445 “sofavælgere” ved den anden afstemning fredag. Af de personlige stemmer gik der 336 stemmer til Sergio Mattarella. Mario Draghi fik 5 stemmer mens formiddagens stemmesluger Elisabetta Casellati blot fik 2 stemmer.

Efter afstemningen fredag aften udtalte Lega-leder Matteo Salvini til italiensk tv, at de satser på en afgørelse i morgen lørdag og at man satser på at den kommende italienske præsident bliver en kvinde. Avisen Repubblica spekulerer i om lederen for den italienske efterretningstjeneste Elisabetta Belloni, vil være kvinden, som de fleste kan enes om.

Fredagens første afstemning startede kl. 11. Omkring kl. 15 stod det klart, at der blev behov for en sjette afstemning senere fredag kl. 17. Det er første dag med en dobbeltafstemning under dette års valg.

Som tidligere skrevet havde centrum-højre bragt præsidenten for det italienske senat, Elisabetta Casellati i spil til posten. Hvis hun vælges, vil det være en stor historie, som første kvinde på posten i Italiens historie. Det blev hun dog ikke i første omgang, da det kræver 505 stemmer. 406 vælgere, primært fra centrum-venstre stemte ikke. Sergio Mattarella fik ved formiddagens afstemning 46 stemmer, Silvio Berlusconi fik 7, mens Mario Draghi fik 3 stemmer.

Casellati er første kvinde der blev valgt til posten som præsident for det italienske senat. Denne post har hun bestridt siden 2018. Hun er uddannet jurist og har i mange år arbejdet som advokat. Hun er 75 år og født i Rovigo i Veneto-regionen.

27.01.22 Præsidentvalget fortsat uafklaret efter fire dage

Selvom der nu “blot” skal 505 stemmer til for at blive italiensk præsident, blev det ikke afklaret. Den afgående præsident Sergio Mattarella fik 166 stemmer (selvom han har meldt ud, at han ikke modtager genvalg) og blev topscorer blandt de personlige stemmetal. 441 ud af de stemmeberettigede 1009 valgte ikke at møde frem, mens 261 stemte blankt.

Den siddende præsidents kontor i Quirinale-paladset

26.01.22 Flest stemmer til den afgående præsident på tredje dag af valget

Først det vigtigste. Fortsat intet gennembrud efter 3 dages afstemninger i det italienske parlament. Det havde de færreste nok forventet. Endnu en dag med sort røg i skorstenen efter 412 blanke stemmer ud af de afgivne 985 stemmer.

Flest personlige stemmer gik ironisk nok til afgående præsident Sergio Mattarella, der fik 125 stemmer. Det var også sidste dag, hvor kandidaten skal have 2/3 flertal for at blive valgt. Fra i morgen kræver der 50%, 505 stemmer for at blive valgt som præsident for den italienske republik. Ifølge nyhedsbureauet ANSA starter den fjerde afstemning kl. 11 i morgen. Fortsættelse følger.

25.01.22 Også sort røg efter den anden afstemning

Der er fortsat masser af snak i korridorerne om hvem der skal være Italiens næste præsident. I dag var der 525 blanke stemmer ud af de 948 afgivne stemmer ifølge avisen La Repubblica. Af de personlige stemmer fik Sergio Mattarella i dag 41 stemmer mens Paolo Maddalena fik 37 stemmer. Tredje afstemning starter i morgen onsdag kl. 11

24.01.22 Sort røg fra det italienske parlament efter første afstemning

Når der er valgt en pave, plejer der at komme hvid røg ud af skorstenen. Så længe paven ikke er valgt er røgen sort. Således overført til det italienske valg af præsident efter første valgrunde mandag aften. Ingen kandidat opnåede 2/3-dels flertal efter første runde af valget, der foregår i Palazzo Montecitorio i det centrale Rom.

Mandag kl. 15 satte præsidenten for deputeretkammeret Roberto Fico gang i valghandlingen. 5 timer senere havde alle været i stemmeboksen og afleveret deres seddel i de opstillede urner.

976 personer afgav deres stemme ifølge ANSA – det italienske nyhedsbureau. Hele 672 var blanke, hvilket indikerer, at der ikke er enighed blandt politikerne. Topscorer blandt de personlige stemmer var således Paolo Maddalena, der fik 36 stemmer. 16 personer gav deres stemme til Sergio Mattarella – den nuværende præsident, som har meddelt at han ikke genopstiller. Ligeså var der 9 stemmer til Silvio Berlusconi, som har trukket sig som kandidat.

22.01.22 Berlusconi bliver ikke præsident

Lørdag aften har Silvio Berlusconi officielt trukket sig som kandidat til præsidentposten i Italien. Det skriver avisen La Repubblica. Meddelelsen blev givet af Licia Ronzulli, senator og medlem af Berlusconis parti Forza Italia. Hun oplyste videre, at Berlusconi anbefaler, at Draghi bliver siddende på posten som premierminister.

Farvel til Sergio Mattarella

Jurist og senere professor ved universitetet i Palermo på Sicilien. Mattarella blev valgt som præsident i 2015 og har dermed udstået sin regeringsperiode på de syv år, som præsidenten vælges for.

Inden valget til præsident havde Mattarella 25 år bag sig i parlamentet og har både været forsvarsminister, vicepremierminister og undervisningsminister.

PRÆSIDENTEN I DK – LÆS OM MATTARELLAS BESØG i 2019

Mattarella efterfulgte Giorgio Napolitano som den 12. italienske præsident siden 1946 hvor Italien blev republik.

Mattarellas motivation for at opstille op til posten var interessant. Den 6. januar 1980 dræbte mafia-gruppen Cosa Nostra hans storebror Piersanti, der var politisk aktiv på Sicilien.

Mattarella beskrives som meget seriøs, troværdig og en lidt kedelig type. Han er ikke meget kendt i medierne, og har ikke ført sig frem i klassiske Italienske TV-shows.

Præsidentens rolle

Præsidenten skal sikre at grundloven overholdes i Italien. Han er en slags overdommer, der skal gribe ind, hvis noget fx. strider mod forfatningen. Herudover står han i spidsen for regeringsdannelser og kan opløse parlamentet.

HER BOR PRÆSIDENTEN I ROM – KOM MED PÅ BESØG I QUIRINALE

Italienske præsidenter siden 1946

Enrico De Nicola (1948)
Luigi Einaudo (1948-55)
Giovanni Gronchi (1955-62)
Antonio Segni (1962-64)
Giuseppe Saragat (1964-71)
Giovanni Leone (1971-78)
Sandro Pertini (1978-85)
Francesco Cossiga (1985-1992)
Oscar Luigi Scalfaro (1992-99)
Carlo Azeglio Ciampi (1999-2006)
Giorgio Napolitano (2006-13) (2013-15)
Sergio Mattarella (2015-2022)
?
Gården inde i Quirinale-paladset

De største kandidater

Avisen La Repubblica bringer 12 personer i spil, som de største kandidater som præsident for den italienske republik.

Sergio Mattarella

Den siddende præsident kan risikere at blive valgt mod sin vilje. Mattarella har ellers meldt klart ud, at han ikke fortsætter på posten. Han fylder 81 år i juli. Samme melding kom i 2013 hvor Giorgio Napolitano endte med at blive siddende, da han var den eneste man kunne blive enige om. Mange bringer Mattarella i spil, da man mener, at man derved vil skabe ro rent politisk i forhold til hvis fx. Draghi vælges.

Valgmændene kan under afstemningen stemme på, hvem de vil og derfor bliver det interessant at følge hvor mange stemmer der tilfalder Mattarella.

Mario Draghi

Bliver der politisk kaos hvis nuværende premierminister Mario Draghi vælges som ny præsident? Det er det store spørgsmål. Draghi har ved lejligheder indirekte bragt sig selv i spil til posten.

Den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank overtog det politiske lederskab i Italien efter Giuseppe Conte i februar 2021. Draghi er pt. i spidsen for den 13. regering i støvlelandet siden 2000.

Draghi er født 3. september 1947 i Rom. Han er uddannet økonom og arbejdet som bankmand.

Giuliano Amato

Amato har været premierminister to gange – i 1992-93 og 2000-01. Fra 2006-08 var han minister i Romano Prodis regering. Han har også haft andre ministerposter under skiftende regeringer.

Han er uddannet jurist og senere undervist ved universiteterne i Modena, Perugia og Firenze. Senere igen arbejdede han som professor ved Roms Sapienz-universitet fra 1975-1997. Han sidder i dag som vicepræsident ved den Italienske forfatningsdomstol. Amato er 83 år og er født i Torino.

Silvio Berlusconi

Berlusconi har trukket sit kandidatur den 22.01.22.

Kan der virkelig blive comeback til Berlusconi? Vel uden tvivl den kandidat der er bedst kendt ud over Italiens grænser. Lederen af partiet Forza Italia (stiftet 1993) ser meget beskedent sig selv som den bedst egnede af alle kandidater.

Berlusconi er tidligere premierminister i skiftende regeringer over ca. 10 år. Han er en af Italiens rigeste mænd og ejer flere at de store TV-stationer i støvlelandet. Siden 2019 har han siddet i EU-parlamentet. Han er blevet 85 år.

Marta Maria Cartabia

Cartabia er jurist og sidder som justitsminister i Draghi-regeringen og ifølge La Repubblica er hun det bedste kvindelige bud på en præsident. Hun vil så i givet fald blive den første kvinde til at bestride posten. Hun er jurist og tidligere dommer ved Italiens forfatningsdomstol fra 2011-2020. Hun er 58 år og er født nær Milano.

Maria Elisabetta Casellati

Casellati er første kvinde der blev valgt til posten som præsident for det italienske senat. Denne post har hun bestridt siden 2018. Hun er uddannet jurist og har i mange år arbejdet som advokat. Hun er 75 år og født i Rovigo i Veneto-regionen.

Den siddende præsidents kontor

Pier Ferdinando Casini

Casini nævnes som en af favoritterne til posten som ny præsident. Han har siddet i parlamentet siden 1983. Det gør ham til den længst-siddende politiker i de to kamre i italiensk politik. Han har været formand for deputeretkammeret fra 2001 – 2006. Han er 66 år og stammer fra Bologna.

Dario Franceschini

Kulturminister i Conte-regeringen og fortsatte da Draghi overtog i starten af 2021. Han var også kulturminister fra 2014-18, hvilket samlet set gør ham til den længst-siddende kulturminister i den italienske republiks historie. Franceschini er 63 år og stammer fra Ferrara.

Paolo Gentiloni

Italiens premierminister fra 2016-18. Siden december 2019 har han været EU-kommisær. Han arbejdede som journalist inden han i 2001 blev valgt ind i parlamentet. Fra 2006-08 var han minister under Prodi-regeringen. Han er 67 år og født i Rom.

Letizia Moratti

Første kvindelige præsident for det statsejede radio/TV RAI (1994-96) og første kvindelige borgmester i Milano fra 2006-2011. Hun var undervisningsminister fra 2001-06. Hun var tidligere gift med oliemagneten Gianmarco Moratti, der er bror til Massimo Moratti, der er kendt for sit tidligere ejerskab af fodboldklubben Inter. Hun er 72 år og født i Milano.

Romano Prodi

Professoren Prodi har haft to perioder som premierminister, 1996-98 og 2006-08. Hans kaldenavn er “Il professore” professoren på grund af hans lange akademiske karriere. Fra 1999-2004 var han præsident for EU-kommisionen. Prodi er blevet 82 år og født nær Reggio Emilia.

Walter Veltroni

Sidste kandidat er tidligere borgmester i Rom fra 2001-08. Han er 66 år og født i Rom.

Balkon-salen med udkig til Piazza Quirinale med fontænen og hestene

Hemmelig afstemning i parlamentet

Præsidentvalget starter den 24. januar kl. 15. 951 personer af parlamentets to kamre samt 58 repræsentantenter fra Italiens 20 regioner vælger støvlelandets 13. præsident i historien. I alt 1009 personer.

Det er på forhånd usikkert, hvor mange afstemninger der skal til inden præsidenten er valgt. Rekorden stammer fra 1971, hvor der skulle hele 23 afstemninger til inden Giovanni Leone var valgt.

Den hemmelige afstemning foregår ved at de 1008 personer afgiver deres stemme i stemmebokse, der opstilles i deputeretkammerets sal i Palazzo Montecitorio i det centrale Rom. Stemmesedlen puttes herefter i en af stemmeurnerne. I og med at afstemningen er hemmelig er det umuligt at vide om partimedlemmerne reelt følger partiets linje, når de står inde i boksen.

Ved de tre første afstemninger kræves 2/3 dels fjertal. Fra fjerde afstemning kræves absolut flertal, dvs. minimum 50% af stemmerne. I 2015 blev afgående præsident Mattarella valgt i fjerde valgrunde med 65% af stemmerne.

To gange i historien er præsidenten valg efter første afstemning. Det var Francesco Cossiga i 1985 og Carlo Ciampi i 1999.

Artiklen opdateres før, under og efter valget den 24. januar…

Få mere viden om Rom – køb mine e-bøger herunder

Print Friendly, PDF & Email

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.