|

Millioner af pilgrimme fejrer Jubelåret i Rom

 

(MOTIV: Peterskirken i Rom)

Siden Pave Frans åbnede Jubelåret i december 2015 har mere end 10 millioner pilgrimme valfartet til den Italienske hovedstad for at tage del i fejringen. Det viser officielle tal fra Vatikanet.

Jubelåret i den katolske kirke startede helt præcist den 8. december ved at Pave Frans åbnede Den Hellige Dør, kaldet Porta Santa i Peterskirken i Rom. En dør der kun åbnes i Jubelåret.

Helt præcist har 10.025.344 millioner pilgrimme indtil nu besøgt Rom i anledningen af Jubelåret, der først slutter den 20. november i år. Grunden til at man kender det præcise tal skyldes, at man som pilgrim skal registrere sig online, når man ønsker at deltage i de officielle begivenheder i anledning af Jubelåret – herunder også hvis du ønsker at gå gennem Porta Santa. Når året slutter den 20. november mures døren til igen.

En anden historie fra Jubelåret går på, at en sammenslutning af bagere og konditorer (Fiesa Assopanificatori) i 5 dage har sørget for gratis brød til pilgrimmene. Projektet har fået det meget sigende navn “Giv os i dag vores daglige brød”, som vi kender fra bønnen Fadervor. 50 bagerier fra forskellige Italienske regioner har deltaget i produktionen af de mange brød. Selvom brødet er gratis, har de pilgrimme mulighed for at give et beløb for brødet, som så vil blive brugt til Pavens velgørenhedsprojekter.

Fik du også læst disse 3 indlæg om Jubelåret ?

PAVE FRANS ÅBNER JUBILEE: Anno Santo er igang

PAVEN ANNONCERER: Ekstraordinært Jubelår

PORTA SANTA: Sådan kommer du gennem den Hellige Dør

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.