Ristorante Le Tavernelle ligger på Monti-højen i Via Panisperna 48. Det er ca. 5 minutters gang fra Basilika Santa Maria Maggiore.
Restauranten har eksisteret siden 1870 og drives i dag af Mimmo og Franco. En restaurant jeg har besøgt rigtig mange gange og er forbi her hver gang jeg besøger Rom.
Le Tavernelle tilbyder et bredt udvalg på deres menukort. Her er mad for enhver smag. Og så er det en virkelig hyggelig restaurant, som er et besøg værd. Der er en fed stemning, som Mimmo, Franco og deres ansatte skaber her.
SE OGSÅ: Ristorante Monte Arci – tæt på hovedbanegården
Jeg vil anbefale, at du booker et bord, for at være sikker på at få plads. Der står ofte gæster i kø, for at komme ind i restauranten. Du booker nemt via hjemmesiden, der både er på engelsk og italiensk. Her finder du også menukortet.
Spise i Rom – læs mere om andre restauranter i Rom
Hvis du vil spise på ægte romersk maner, er det værd at vente til kl. 20-21. Restauranten har lukket om mandagen.
Væggene i restauranten er spækket med billeder, også af kendte personer, der har spist på restauranten. Du kan finde flere oplysninger på restaurantens egen hjemmeside. Du kan følge Le Tavernelle på facebook ved at søge på Le Tavernelle.
Skråt over for Le Tavernelle ligger en engelsk pub – Ai Tre Scalini i nummer 251, ganske hyggeligt sted.
Følg med bloggen – få mit nyhedsbrev >>
Få endnu flere oplevelser i Rom – køb min e-bøger >>
Tips til guidede ture samt andre aktiviteter på din tur til Rom
Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din ferie i Rom. De tilbyder guidede ture til Vatikanmuseerne, Galleria Borghese, sejlture på Tiberen og meget andet.
Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator. Hvis du køber en aktivitet via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Dit køb bliver ikke dyrere.