En selfie til 3250 Euro i Rom

 

(FOTO: Folkets plads – Piazza del Popolo i Rom)

Det er varmt i Rom i øjeblikket. Meget varmt. Temperaturen ligger langt over 30 grader hver dag og det er udsigten, så langt som øjet rækker. Så du er sikret fantastisk vejr, hvis du skal besøge den Italienske hovedstad. Når det er så varmt, er det yderst vigtigt at få drukket masser af vand. Og vand er præcis hvad dette blogindlæg handler om.

Forleden hoppede 7 meget letpåklædte mænd i fontænen med løverne midt på Piazza del Popolo. Således skriver Romatoday.com. Uheldigvis er det lokale politi kommet i besiddelse af billederne og har efterfølgende idømt mændene en bøde på 450 Euro pr. person !! Det er nemlig forbudt at tage en dukkert i de romerske fontæner. Så overvej det inden du gør det – bøden er selvfølgelig én ting, noget andet er den manglende respekt for de gamle monumenter. Badning hører til i poolen eller ved stranden.

Folkets plads forenden af den lange shoppegade Via del Corso, er en enorm plads, der er et besøg værd. Obelisken ved fontænen er 24 meter høj og vejer mere end 200 tons. Den blev opstillet på pladsen i 1589 – altså en del år inden løverne, der blev tilføjet i 1826.

Romatoday melder om en tilsvarende historie fra Roms mest berømte og skønne fontæne, Trevifontænen. Fontænen på Piazza di Trevi er tidligere brugt som kulisse i film. Og det har åbenbart inspireret en turist.

EKBERG OG TREVIFONTÆNEN: Læs hele historien her

En kvinde, 64-årig tysk turist havde åbenbart et behov for at efterligne Anita Ekbergs “vandscene” fra filmen La Dolce Vita fra 1960. Hun gik dog frivilligt op af bassinet da betjentene kom. Hun kan alligevel se frem til en bøde på 450 Euro. Det er Roms tidligere borgmester Ignazio Mario, der indførte de skyhøje bøder for at krænke Roms kulturarv.

 

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.