|

James Bond optages i Rom

James Bond kommer på mission i Rom. Det sker, når den næste film i rækken med 007-agenten forventes at udkomme sidst i 2015. Optagelserne i den Italienske hovedstad foregår fra den 19. februar til den 12. marts næste år.

Tiberen med Ponte Sisto og kuplen på Peterskirken i baggrunden
Tiberen med Ponte Sisto og kuplen på Peterskirken i baggrunden

Flere områder i byen indgår som scene i filmen. På Via Borgo Vittorio mellem Peterskirken og Castel Sant’Angelo, bliver en FIAT 500 ødelagt efter en heftig biljagt.

Bilkørsel på Corso Vittorio Manuele II der slutter med, at køretøjet ender i Tiberen. Endelig vil Bond lave en dristig faldskærmslanding på broen Ponte Sisto.

Ponte Sisto, der er en af mere end 20 broer over Tiberen i Rom, blev opført i perioden 1473 og 1479 af Pave Sixtus IV. Tiberen er med sine 405 km. den 3. længste flod i Italien efter Po og Adige.

Udover de nævnte scener i Rom, skal der også optages ved paladset i Caserta, nord for Napoli i Campania-regionen.

Filmen bliver nr. 24 i rækken og den 4. i træk med Daniel Craig i hovedrollen som James Bond. Den seneste var Skyfall fra 2012.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.