Gratis adgang i Vatikanmuseerne og Cappella Sistina
Peterspladsen var fyldt til sidste plads i søndags, da den nuværende Pave Frans erklærede de 2 gamle og afdøde paver Johannes den 23. og Paul den 2. for helgener.
Se de fantastiske 23 billeder; Peterspladsen i Rom fra en politihelikopter
Et besøg i Peterskirken er et must, hvis du skal besøge byen i din ferie. Ligeså er et besøg i Musei Vaticani og det Sixtinske Kapel.
Herunder kan du se hvilke søndage, der er gratis adgang til Musei Vaticani. Der er åben fra kl. 9.00 til 12.00 og museet lukker kl. 14.00. Øvrige søndage er normale lukkedage.
25. maj
27. juli
31. august
28. september
26. oktober
30. november
28. december
Dagligt er der åben i Musei Vaticani fra kl. 9.00 til 16.00. Her lukkes der kl. 18.00.
I maj, juni, juli, september og oktober er der endvidere udvidede åbningstider om fredagen fra kl. 19.00 – 21.30 – og lukketid kl. 23.00.
Det er en fordel at købe din billet til muséet for at undgå den ofte lange kø.
Billetten koster 16 Euro og hertil kommer et gebyr på 4 Euro, således at en almindelig fuldprisbillet koster 20 Euro for adgangen til Musei Vaticani og Cappella Sistina. Der er lavere priser for børn og studerende. Når du booker online vælger du både dag og klokkeslæt for dit besøg.