Julen 2017 i Rom

Vi er kommet godt i gang med december og julen begynder sig for alvor at vise sig rundt i Rom. I dette blogindlæg kan du få et indtryk af højtiden i den italienske hovedstad.

Peterspladsen

Det traditionelle juletræ ankom til Peterspladsen foran Peterskirken den 23. november I år er træet doneret af byen Elk i det nordvestlige hjørne af Polen. Det har således været undervejs i mere end to tusinde kilometer for at nå frem til den italienske hovedstad.

Træet er imponerende 28 meter høj og har en omkreds på ca. ti meter nede ved jorden.

Ved en officiel ceremoni den 7. december  var der indvielse af træet med lys samt den sædvanlige krybbeudstilling. Det er fremstillet i Montevergine i Avellino-provinsen, vest for Napoli i det sydlige Italien.

Juletræet og udstillingen kan ses indtil den 7. januar, hvor juletiden slutter.

Den 24. december er den traditionelle julemesse i Peterskirken, som pave Frans celebrerer for femte gang, siden han startede embedet i marts 2013. Messen sendes på DR TV. Der er naturligvis også julemesser i en lang række andre kirker i Rom.

Piazza Venezia

Den 1. december blev det traditionelle juletræ sat op på Piazza Venezia foran Vittorio Emanule-monumentet. Lysene på det tyve meter høje træ blev tændt den 8. december.

Piazza di Spagna

Der er kommet lys i træet på Den Spanske Trappe, hvor træet står flot foran kirken Trinità dei Monti.

Piazza Porta Pia

Det traditionelle juletræ på pladsen i det nordvestlige hjørne blev tændt med lys den 2. december.

Julekrybber

Julekrybber er yderst populære i Rom og der er mange af dem rundt i byen. Det mest kendte sted er nok “100 Presepi”, Sala del Bramante på Piazza del Popolo.

I år er den 42. årgang af juleudstillingen, der kan besøges dagligt kl. 9.30-20.  Her er julekrybber både fra Italien og andre lande. Udstillingen løber fra den 28. november frem til den 8. januar 2018. Læs mere på den officielle hjemmeside herunder:

JULEUDSTILLING I ROM: Flere end 100 julekrybber på ét sted

Julemarkeder

Der er det traditionelle julemarked i Prati-området fra den 1. til den 27. december, 9-21 på Piazza Giuseppe Mazzini, nordvest for Vatikanet. Her kan købes kunshåndværk, dekorationer, julelys, blomsterdekorationer og meget andet. Nærmest metro-station er “Ottaviano”.

Der er også julemarked i Monti-området på Via Leonina 46

Julelys i gaderne

Via del Corso, shoppegaden mellem Piazza Venezia og Piazza del Popolo. Via Margutta og Via Condotti ved Piazza di Spagna er også flot oplyste.

I Galleria Alberto Sordi ved Piazza Colonna lige ud til Via del Corso er der et alternativt 10 meter højt guld-pyntet juletræ med 300 røde kugler. Der er anvendt 18.000 led-lys til at lyse det hele op.

Her i juletiden hører sig også de berømte italienske julekager. Panettone er en luftig og høj sandkage, der består af rosiner og ofte også kandiseret frugt. Den stammer oprindeligt fra Milano. Du kan købe kagerne i supermarkeder og bagerier.

Har du været på ferie i Rom i julen ? Del din oplevelse ved at kommentere herunder.

Print Friendly, PDF & Email

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.