Det er en yderst imponerende oplevelse, at se ned i det 318 meter dybe krater på Vesuv. Vulkanen er den eneste aktive vulkan på det europæiske fastland.
Læs videre og se flere billeder i galleriet nederst i artiklen.
Det siges, at vulkanen blev født for 400.000 år siden, og det er vildt at se hvordan naturens kræfter har ændret dette område. Vulkanen er i perioden blevet opbygget af de mange udbrud gennem tiden.
Vulkanen vurderes at være en af de 5 farligste vulkaner i verden. Det skyldes dens placering omkring Napoli, hvor det kan få konsekvenser for flere mio. mennesker, hvis den går i udbrud.
Fra parkeringspladsen er der godt 800 meter at gå op til toppen af den 1281 meter høje vulkan.
Nationalpark Vesuvio har eksisteret siden 1995. Det skete for at bevare de mere end 40 dyrearter og mere end 900 plantearterne der findes i området. Parken dækker et område på 10.000 kvm og hele 13 kommuner har en bid af området.
Vigtige datoer i Vesuvs historie:
I år 62 e. Kr. var der er jordskælv, der rystede både Pompeji og Herculaneum, som gjorde at mange bygninger styrtede sammen, hvilket førte til evakuering af mange mennesker. På det tidspunkt boede ca. 20.000 mennesker i Pompei.
24. – 25. august 79 e. Kr. kom udbruddet, der overdækkede Pompeji med varm pimpstensaske. Efterfølgende blev Herculaneum ramt af glødende askelaviner, der dræbte de fleste af byens indbyggere. Fire timer senere blev Pompeji igen ramt, denne gang af en askelavine, der dræbte omkring 2000 indbyggere.
POMPEJI: Læs om mit besøg og se billeder
Udbruddet varede ialt 19 timer og i den periode blev der slynget 4 kubik-kilometer aske ud fra vulkanen. Udbruddet i 79 er det hidtil største af alle udbrud fra Vesuv.
NAPOLI: Miniguide til Syditaliens hovedstad
I 1944 var den seneste aktivitet, et lavaudbrud, men ingen eksplosion. Efter 2. verdenskrig er befolkningsvæksten steget betragteligt på skråningerne af vulkanen, som følge af Napolis udvidelse mod øst. Uagtet de mulige konsekvenser af et udbrud. Vesuv overvåges af den grund også minut for minut for mulige aktiviteter.
Mangler du udstyr til rejsen ?. Klik herunder og læs det store udvalg hos Rejsegear. Hvis du køber via linket herunder, får jeg en lille provision. Den er med til at udvikle bloggen. Dit køb bliver ikke dyrere.
Litteratur om Vesuv og Pompeji
Hertil vil jeg anbefale to fremragende bøger. Mary Beards bog “Pompeji” samt Henning Andersens “Vesuv – en udødelig vulkan”. Du kan finde begge bøger hos Saxo, hvis du klikker på linket her. Hvis du køber via mit link får jeg en mindre provision, der går til at udvikle bloggen til gavn for dig som læser.
Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev
Skal du også til Rom – køb min e-bøger her
-
E-bog: Oplev 29 kirker i Rom95,00 kr.
-
E-bog: 50 unikke oplevelser i Rom95,00 kr.