“Herre, hvor går du hen ?” Kirkens navn henleder til en samtale med apostlen Peter og Kristus. Chiesa Domine Quo Vadis kaldes også Santa Maria in Palmis.

Du finder den historiske kirke ved Via Appia Antica, syd for Roms centrum.

Apostlen Peter var flygtet fra sit fangenskab i Mamertinerfængslet og på vej væk fra byen. Han flygtede fra kejser Neros forfølgelser af de kristne.

På Via Appia mødte han Kristus. Til Peters spørgsmål svarede Kristus: “Jeg er på vej til Rom for at blive korsfæstet igen”. Kristus kom bærende med korset.

Peter vendte herefter om og gik tilbage til Rom, hvor han led martyrdøden ved at blive korsfæstet med hovedet ned.

Kirken set fra stien der fører op til San Callisto-katakomberne

MAMERTINERFÆNGSLET: PETERS FANGENSKAB I ROM

Kirken siges at stå på det sted, hvor Peter mødte Kristus. Ca. 800 meter fra Porta San Sebastiano.

MUSEO DELLE MURA: Museet om Roms mure i Porta San Sebastiano

Den oprindelige kirke dateres tilbage til det niende århundrede, men blev senere genopbygget flere gange. Den nuværende kirke stammer fra det 17. århundrede, hvor den blev restaureret under kardinal Francesco Barberinis ledelse.

Kirkens indre med altret

I kirkens indre findes en sten, som du kan se på billedet herunder. De to fodspor på stenen siges at være sat af Kristus. Stenen er en kopi – den originale findes i Basilica San Sebastiano.

I området findes de bedste muligheder for at besøge nogle af Roms katakombere.

LÆS MERE OM ROMS KATAKOMBERE

Billedet over kirkens alter viser Santa Maria med barnet. Til højre ses Kristus på korset. Til venstre ses Peter korsfæstet med hovedet nedaf.

Øverst oppe ses et maleri, der symboliserer mødes mellem apostlen og Kristus.

Kristi fodspor

MASSAKREN I FOSSE ARDEATINE: TYSKERNE TOG HÆVN

Du finder kirken på Via Appia Antica 51 – i krydset ved Via Ardeatine. Det er ca. 800 meter fra Porta San Sebastiano. Der kører bus fra centrum.

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev