Mange kirker i Rom har prægtige facader. Det er bestemt ikke kirkens facade, der lokker en ind bag murene i Basilica di San Pietro in Vincoli på Monti-højen i Rom.
Især to ting gør dog, at kirken alligevel er et besøg værd. Apostlen Peters lænker under højaltret og Michelangelos imponerende statue af Moses.
Kirkens historie
Kirken kaldes også Basilica Eudossiana efter kirkens grundlægger Licinia Eudossia. Den oprindelige kirke stammer fra det 5. århundrede. Den blev skabt med det formål at indeholde kirkens relikvie, Peters lænker.
Roms første område – læs om rione Monti
Kirkens facade og arkade ud mod pladsen samt det tilhørende kloster stammer fra 1600-tallet. I 1800-tallet blev der foretaget ændringer inde i kirken.
Peters lænker
Kirkens navn, San Pietro in Vincoli betyder Sankt Peter i lænker og henleder til legenden om at det er de lænker som Sankt Peter var lagt i under fængselsophold i Jerusalem og Rom.
Lænkerne befinder sig i et stort skrin under højaltret af marmor. Kæderne siges at bestå af 2 lænker med ialt 23 ringe, der er svejset sammen. Et stykke fra fængelsopholdet i Jerusalem og Mamertinerfængslet i Rom.
Michelangelos statue af Moses
Kunstneren Michelangelo di Lodovico Buonarroti Simoni er nok mest kendt for udsmykningen af Det Sixtinske Kapel i Vatikanmuseerne i Rom. Han blev født i Caprese på bjerget La Verna i Toscana-regionen i Italien men tilbragte det meste af sit liv i Rom.
Moses er den centrale figur i gravmælet for Pave Julius II. Han er mest kendt fra beretningen i Bibelens Gamle Testamente, hvor han fik udleveret De 10 Bud af Gud på Sinaibjerget. Han huskes også som ham, der førte Israels folk ud fra trældom i Egypten.
Nederst i midten ses statuen af Moses, der er 2 meter og 35 centimeter høj. Til højre for Moses ses Rachel og til venstre Lea.
Endnu flere kirker i Rom – læs mine beskrivelser her
Ovenoven ses sarkofagen med pave Julius II. Det er også hans statue der ligger hen oven den. Ovenover ses Maria med barnet.
I det oprindelige projekt var planlagt fyrre statuer, men endte altså noget mindre med syv statuer.
Arbejdet var færdigt i 1545.
Sådan finder du San Pietro in Vincoli
Kirken ligger højt på Monti-højen på Piazza di San Pietro in Vincoli. Indtag kirken med start fra Via Urbana. Gå op af trapperne ved Salita dei Borgia indtil du kommer til Via Cavour. Gå lige over vejen til Via di San Francesco di Paola, der fører dig op til kirken gennem en passage. Du kan heller ikke undgå at se den smukke bevoksning på bygningen over passagen.
Kirken har åben fra 8-12.30 og 15-18.