Måske har du spist is hos Giolitti inde i det centrale Rom ved Palazzo Montecitorio, lige ved Piazza Colonna. Faktisk har Giolitti endnu en isbar i Rom, nærmere bestemt i den sydvestlige del, i området EUR. Her kan du nyde den lækre is i de grønne omgivelser ved Lago dell’ EUR.

Spise is i Rom
Så er det svært ikke at blive fristet

Giuseppe og Bernadina Giolitti startede produktionen af  is tilbage omkring 1900, som siden er gået i arv i generationer. Isbaren i EUR åbnede i 1960. Her har du også mulighed for at spise frokost, som kan nydes ved bordene uden for i de skønne omgivelser.

GIOLITTI INDE I ROM: Læs vores guide her

Giolitti er et oplagt besøg, hvis du er i EUR for at se området, med en helt anden type bygninger, end dem du ser inde i Rom. EUR betyder egentlig Esposizione Universale di Roma. Bydelen blev bygget af Mussolini som et udstillingsvindue for det fascistiske styre. Det skulle have stået færdig til en verdensudstilling i 1942, som dog ikke blev til noget på grund af 2. verdenskrig.  Det blev først færdig i 1950’erne og fx. Palazzo dello Sport blev benyttet i forbindelse med OL i Rom i 1960

LÆS MERE OM GIOLITTI: Den officielle side

Nærmeste Metrostation til Giolitti er EUR Palasport, den blå linie B. Isbaren ligger overfor på den modsatte side af søen.

Her har du adressen;

GIOLITTI
Casina dei tre laghi
Viale Oceania 90
EUR

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.