Chiesa di San Ignazio di Loyola i Rom er Jesuiterordenens kirke nummer to efter Il Gesù. De to kirker ligger inden for ca. fem minutters gang fra hinanden, tæt ved Piazza Venezia.

Det der trækker ved San Ignazio-kirken er Andrea Pozzos fantastiske loftsfresko og den falske kuppel.

Kirkens facade

Barokkirken er opført til ære for ordensstifteren Ignatius Loyola. Spanieren grundlagde Jesuiterordenen. Han levede fra 1491-1556. På hans dødsdag den 31. juli afholdes der hvert år mindehøjtidelighed i Il Gesu.

Andrea Pozzo og hans dekorationer

Kirken er opført efter opfordring fra kardinal Ludovisi. Orazio Grassi fik ansvaret for at lave et udkast til kirken, mens Andrea Pozzo fik ansvaret for at dekorere kirken indvendig. Den er opført i perioden 1626-1650.

Den fantastiske loftsfresko

Kig op i loftet i midtergangen og se maleriet hvor Skt. Ignatius modtages i himmelen. Det er et af Pozzos værker. Loftsfreskoen måler 17×36. Ved hjælp af et illusionistisk maleri skabes en tilsyneladende lysgennemstrømmet kuppel.

Et kig op i himmelen viser Ignatius modtage forkyndelsens lys fra Kristus og giver det videre til de fire verdensdele. Opført 1691-1694. Et fantastisk værk. Nogle gange er opsat et spejl, så man kan se maleriet endnu tydeligere.

ROM ER KIRKERNES BY: Klik og læs flere af mine kirkebeskrivelser

Den falske kuppel

Længere fremme i kirken er næste værk. Her kan du kigge op i den falske kuppel. Kirken skulle oprindeligt have haft en kuppel, men af en eller anden årsag, blev det aldrig til noget.

På det flade loft har Pozzo i stedet skabt en kuppel ved at benytte sig af trompe l’oeil-teknik. Han har simpelthen malet indersiden af en kuppel på det flade loft. Det giver et indtryk af et rum, der ikke findes i virkeligheden.

I kirkens apsis er der motiver fra stifterens liv, også skabt af Pozzo.

Den falske kuppel

Jesuiterordenen er kendetegnet ved symbolet IHS. Den nuværende pave Frans (2018) er den første pave med tilknytning til ordenen. Jesu soldater, som medlemmerne af ordenen kaldes, søgte i mange år at få indflydelse i samfundet og politisk. De havde også en vigtig funktion i at bevare de troende i den katolske tro.

I dag udfører ordenen en lang række missionsopgaver i den fattigste del af verden – netop et område der er særligt i fokus for den nuværende pave.

Du finder kirken på Piazza Ignazio, Via del Caravita 8.

Oplev 29 kirker i Rom samt 50 unikke oplevelser i Rom – køb mine e-bøger her >>

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev >>

Print Friendly, PDF & Email