Den lille charmerende “dukkehus” kirke ligger i den smalle og hyggelige gade Via Urbana nummer 50 i Monti-området, centralt i Rom.
Øverst på kirkens facade står “S. S. Lavrentio et Ippolyto martiribvs” – kirken er således dedikeret til de to martyrer Lorenzo og Ippolito.
Klokketårnet – campanilen stammer fra 1734.
Inden for består kirken af et enkelt skib med et alter øverst og tre kapeller i hver af kirkens to sider. I venstre side er der adgang til kirkens nedre med fængslet hvor San Lorenzo sad.
Kirken er opført i barokstil og hviler på mure, der oprindeligt stammer fra det ottende og trettende århundrede efter Kristus. Under kirken findes rester af romerske mure fra det første og andet århundrede efter kristus. Disse mure var oprindeligt facader i en patriciervilla. Patricierne var folk der tilhørte den øverste klasse i Romerriget.
Lorenzo blev født i Huesca i Spanien i første halvdel af det tredje århundrede. Han kom til Rom som diakon.
Historien fortæller, at Lorenzo blev taget til fange af kejser Valerians soldater den 6. august 258 sammen med Pave Sixtus II og andre diakoner. Det skete i San Callisto-katakomberen ved Via Appia Antica i det sydlige Rom. Paven Sixtus II overlod kirkens værdier til Lorenzo inden han og de andre diakoner blev halshugget. Herefter overlod Lorenzo de kirkelige værdier til fattige og syge. Da kejseren så senere bad om at få udleveret værdierne viste Lorenzo de fattige og syge frem for kejseren – “her er kirkens værdier”.
Kejseren blev rasende og lod Lorenzo udsætte for tortur for at få ham til at sige fra over for sin kristne kro. Det gjorde han dog aldrig. Lorenzo var i fangenskab på det sted, hvor den lille kirke ligger i dag. Det siges, at Lorenzo til sidst blev brændt på en riste over et bål.
I det lille fængsel var der også andre fanger. Lucillus var blind og Lorenzo fortalte ham om kristendommen og døbte ham med vand fra et udspring af en kilde i fængslet. Lucillus fik synet igen og tog imod troen.
Ippolito var en soldat, ophævet til centurion. Han boede i nærheden af fængslet og fungerede som fangevogter i fængslet, hvor Lorenzo sad. Han fulgte med interesse i Lorenzos gøren og laden. Ippolito blev ligeledes døbt og omvendt inden Lorenzo døde.
Da Lorenzo var død sørgede Ippolito for, at han blev begravet. Det skete på den kirkegård, hvor Kejser Konstantin, der blev omvendt på sit dødsleje, i 330 lod bygge kirken San Lorenzo fuori le Mura. San Lorenzo ligger begravet i kirkens krypt.
Lorenzo var en af de mest kendte personer i begyndelsen for kristendommens start i Rom og Italien. For at huske disse begivenheder blev der bygget tre kirker i Rom – San Lorenzo in Fonte (hvor han sad i fængsel), San Lorenzo in Panisperna (hvor han fik sin dødsdom) og San Lorenzo fuori le Mura (hvor han blev begravet).