I denne miniguide kommer du med på en rundtur i Vatikanmuseerne i Rom, hvor vi gør stop ved nogle af højdepunkterne. Jeg vil betegne mig som gennemsnitligt interesseret i kultur.

Det er langt fra alt i Vatikanmuseerne, jeg finder interessant, mens der er andet, jeg bruger mere tid på. Mit seneste besøg her varede ca. tre timer.

Vatikamusseerne indeholder en af verdens rigeste og smukkeste kunstsamlinger.

Nederst i artiklen kan du læse gode råd inden dit besøg her.

Ved museet i Vatikanet i Rom

Læg mærke til ovennævnte portal ved indgangsområdet. Den stammer fra 1932 og er tegnet af arkitekten Giuseppe Momo. Arbejdet er udført af Pietro Melandri. Værket viser to statuer af to personer, der har haft enorm indflydelse på udsmykningen af Vatikanmuseerne og i Rom. Til venstre ses Michelangelo og til højre den yngre Raphael.

Pinacoteca

Billedmuseet indeholder hele 18 sale med over 450 malerier. De stammer fra det 12. – 19. århundrede. Samlingen indeholder mesterværker af de største kunstnere i Italien. Her er værker fra Giotto til Fra Angelico, fra Melozzo da Forli til Perugino og til Raphael, fra Leonardo til Tiziano, til Veronese, til Caravaggio og til Crespi.

Her findes Raphaels sidste maleri, inden hans død i 1520. Øverst ses den opstandne Kristus. Nederst er en skare samlet om en syg dreng. Kristus er den helbredende skikkelse.

Raphaels sidste maleri

Padiglione delle Carrozze

Museet viser udviklingen i Pavens flåde fra hestevogne til biler. Juvelen i samlingen er hestevognen “Grand Gala Berlin”, der stammer fra 1826. Efter hestevognene følger bilerne og til slut de specielle pave-biler med skudsikkert glas. Heriblandt den berømte Fiat Campagnola, som Pave Johannes Paul kørte i på Peterspladsen i 1981, da han blev udsat for skudforsøg.

I museet ses også den hvide Renault 4 som Pave Frans fik doneret i 2013. Allersidst i museet står verdens sidst-producerede folkevogns Beetle, fremstillet i Mexico 2003. Museet har indgang nede af trapperne ude i haven Giardino Quadrato. Hvis du er til gamle biler, skal du bare fordi dette museum.

En af Pavens gamle biler med skudsikkert glas

Museo Filatelico e Numismatico

Et lille museum med frimærker og mønter fra Vatikanstaten.

Atrio dei Quattro Cancelli

Den smukke gårdhave er bygget af Bramante i det femtende århundrede og gjort færdig af Michelangelo Simonetti i 1772. Rundt i haven ses græske og romerske figurer. Herefter følger Museo Pio Clementino med flere antikke græske og romerske figurer. Her findes også Sala Rotonda, skabt af Michelangelo omkring 1779. Tydelig inspiration fra Pantheon. I denne del af museet findes Etruskermuseet og det egyptiske museum.

Cortile della Pigna

Foran Museo Gregoriano Egizio ligger denne smukke gård. Den domineres af den store bronzekugle, fremstillet af Arnaldo Pomodoro. Koglen – La Pigna har lagt navn til pladsen. Den er antik og fundet i Agrippas Termer, hvorfra den blev flyttet og opstillet som en del af fontænen, Fontana della Pigna i gården i den gamle Peterskirke. Koglen er en uvurderlig kunstskat og menes at være mere end 2000 år gammel.

Den antikke kogle
Bronzekuglen i Cortile della Pigna

På ydersiden af Cortile della Pigna ligger den nye fløj kaldet Museo Chiaramonti og Braccio Nuovo. Her er et 68 meter lang galleri med klassiske skulpturer i form af store statuer, ansigter og portrætter. Museet er skabt af arkitekten Raphael Stern. På indersiden af Cortile della Pigna fortsætter turen til Galleria dei Candelabri og Galleria degli Arazzi.

Galleria degli Carte Geografiche

Dette museum tager sit navn fra de fyrre malede kort på væggene. Malerierne viser de italienske regioner på forskellige tidspunkter gennem tiden. De er malet fra 1572-1585 af Ignazio Danti. Galleriet er 120 meter lang og seks meter bred.

Et af de fyrre malerier

Sala dell’Immacolata

Rigtig smukt galleri. Det er dokoreret af den italienske maler Francesco Podesti, bestilt af pave Pius IX. Det stammer fra 1854.

Meget smukke malerier

Stanze di Raffaello

Gallerierne her består af fire rum, dekoreret af Raffello og hans elever fra 1508 til 1524. Arkitekten bag var Donato Bramante, der på samme tid var igang med den nye Peterskirke. Da Bramante døde i 1514 overtog Raffaello arbejdet indtil han døde i 1520. Herefter færdiggjorde hans elever projektet.

Appartamento Borgia

Salene er opkaldt efter Pave Borgia, der kom fra Spanien De seks sale er dekoreret i perioden 1492 til 1495 af Pinturicchio. Her er mange yderst smukke malerier. Herefter følger Collezione Arte Contemporanea inden Vatikanmuseernes største attraktion – den som flest kommer for at besøge.

Cappella Sistina – Det Sixtinske Kapel

Vatikanmussernes hovedattraktion. Køen vokser frem mod kapellet og det er med til at skabe en spænding i kroppen. Og man bliver ikke skuffet – rummet er fuldstændig fantastisk at besøge. Ikke noget til at sige til, at man som besøgende bliver betaget og tiden går i stå indtil en af de engagerede vagter forsøger, at få en til at gå videre i et forsøg på at undgå menneskeprop i kapellet.

Kapellet har sit navn fra Pave Sixtus IV, der fik det bygget i perioden 1475 – 1481. Rummet er 40,5 meter lang og 13,2 meter bred. Højden er 20,7 meter. Rummet spiller fortsat et aktiv i det kirkelige liv i dag, da det er her der holdes konklave, stedet hvor kardinalerne vælger ny pave. Herudover holder paven også gudstjenester her.

Michelangelo malede loftet fra 1508-1512. Midt på freskoen ses et af de mest berømte malerier i verden, nemlig “Skabelsen af Adam”. Til venstre ses Adam og til højre Gud, der giver liv til Adam gennem fingrene, der mødes.

Fra at være mere eller mindre ukendt i 1508 var det en kæmpe stjerne, der vendte tilbage til Rom i 1536 for at male altervægen. Michelangelo var blevet 61 og havde tilbragt tid i Firenze for at udføre opgaver for Medici-paven Leo X.

Altervægen eller “Dommedagsbilledet” blev officielt vist frem den 31. oktober 1541, fem år efter opstarten.

Som det eneste sted i Vatikanmuseerne er det IKKE tilladt at tage billeder i Det Sixtinske Kapel.

Har du oplevet Rom med en åben bus ?

Det er en nem og afslappende måde at se Roms seværdigheder – mens du hviler de trætte ben. Der er flere af den slags busselskaber i Rom.

Her vil jeg anbefale BigBus Rome, der tilbyder 10% rabat, hvis du køber billetten online. Her kan du hoppe af og på bussen, så længe billetten gælder. Hvis du køber billetten via linket til BigBus Rome sparer du 10 % – samtidig giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Din billet bliver ikke dyrere (REKLAMELINK).

Motiv fra museerne

På “tilbageturen” mod udgangen følger endnu en række museer, inden du ender ved museets shop, hvor der er mulighed for at købe souvenirs.

Gode råd inden dit besøg

Prisen er 17 euro (2020). Der er et online gebyr på 4 euro pr. billet. Til gengæld kommer du så meget hurtigt igennem, da køen for gæster med billet går meget hurtigere end gæster uden billet. Når du kommer ind i ankomsthallen skal du først igennem et security-kontrol hvorefter indgangen til museet sker via trappen op til første sal.

Indgangen til museet

Hent kort over museet i en pdf her.

Den legendariske vindeltrappe

Har du læst ?

Vatikanstaten – mere om verdens mindste stat og Peterskirken og Peterspladsen

Billetkøb – råd og guide til online-køb af billetter til seværdigheder i Rom

Tips til andre aktiviteter på din tur til Rom

Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din ferie i Rom. De tilbyder guidede ture til Vatikanmuseerne, Galleria Borghese, sejlture på Tiberen og meget andet.

Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator.  Hvis du køber en aktivitet via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Dit køb bliver ikke dyrere.

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev

Få endnu mere viden om Rom – køb mine e-bøger >>

Har du købt transfer fra lufthavnen ?

Har du styr på, hvordan du kommer ind til Rom ude fra lufthavnene ? Her vil jeg anbefale Terravision, der kører både til Ciampino og Fiumicino. Klik på billedet herunder og køb din billet. Hvis du køber via linket modtager jeg en mindre provision, som jeg bruger til at udvikle bloggen. Tak. 

rom fiumicino og ciampino lufthavnstransfer
Print Friendly, PDF & Email