Passetto del Biscione
Ikke langt fra markedspladsen Campo dei Fiori i Rom findes der, godt gemt, en skjult skat, nemlig Biscione-passagen, der fremviser gamle fresker af engle og keruber.
Den antikke tunnel forbinder Piazza del Biscione med Via di Grottapinta. Selvom passagen ligger meget centralt, er der ikke mange der finder ind i den smalle passage.

Ifølge legenden fandt der et mirakel sted her den 9. juli 1796. Det fortælles, at Madonna del Latte angiveligt bevægede hendes øjne på vægmaleriet inde i passagen. Hun åbnede og lukkede øjnene, som om hun lige var vågnet. Det fortsatte for en tid, men stoppede så igen.
HVIL BENENE OG TAG PÅ BUS-SIGHT-SEEING I ROM
Efter mange år uden vedligeholdelse og vandalisme blev passagen restaureret i 2016 og fremstår i dag med de oprindelige fresker. Arbejdet tog næsten to år.

Området har haft navnet Biscione siden 1500-tallet. Det betyder egentlig stor slange. Det kan der være flere forklaringer på. En af dem er, at der var en milanesisk familie i området, der drev en restaurant som havde en slange i deres motiv. Slangen var symbolet for Visconti-familien, der havde regeret i Milano siden 1277.
Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev
50 unikke oplevelser i Rom – køb min e-bog
E-bog: 50 unikke oplevelser i Rom
E-bog (PDF) med 50 unikke og anderledes oplevelser til din ferie i Rom. Du får 108 sider med oplevelser, hvor du ikke bare følger i fodsporene på alle andre turister i den italienske hovedstad. Alle oplevelser er gennemtestet efter mine mange års besøg i den evige stad. Du kan downloade bogen i den mail, du modtager lige efter betaling.