Passetto del Biscione
Ikke langt fra markedspladsen Campo dei Fiori i Rom findes der, godt gemt, en skjult skat, nemlig Biscione-passagen, der fremviser gamle fresker af engle og keruber.
Den antikke tunnel forbinder Piazza del Biscione med Via di Grottapinta. Selvom passagen ligger meget centralt, er der ikke mange der finder ind i den smalle passage.
Miraklet den 9. juli 1796
Ifølge legenden fandt der et mirakel sted her den 9. juli 1796.
Det fortælles, at Madonna del Latte angiveligt bevægede hendes øjne på vægmaleriet inde i passagen. Hun åbnede og lukkede øjnene, som om hun lige var vågnet. Det fortsatte for en tid, men stoppede så igen.
HVIL BENENE OG TAG PÅ BUS-SIGHT-SEEING I ROM
Efter mange år uden vedligeholdelse og vandalisme blev passagen restaureret i 2016 og fremstår i dag med de oprindelige fresker. Arbejdet tog næsten to år. Som du kan se på billedet øverst i dette indlæg, er resultatet blevet virkeligt flot.
Området har haft navnet “Biscione” siden 1500-tallet. Det betyder egentlig stor slange. Det kan der være flere forklaringer på. En af dem er, at der var en milanesisk familie i området, der drev en restaurant, som havde en slange i deres motiv. Slangen var symbolet for Visconti-familien, der havde regeret i Milano siden 1277.
Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev med mere om Rom >>
Ekstraordinære oplevelser i Rom – tag mine e-bøger med til Rom >>
Husket transfer fra lufthavnen ? køb online og spar >>
Tips til andre aktiviteter på din tur til Rom
Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din ferie i Rom. De tilbyder guidede ture til Vatikanmuseerne, Galleria Borghese, sejlture på Tiberen og meget andet.
Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator. Hvis du køber en aktivitet via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Dit køb bliver ikke dyrere.