Monica Bellucci er bond-babe i næste James Bond
Som jeg skrev i et tidligere blogindlæg, skal nogle af scenerne til den kommende James Bond film optages i Rom. Nu er det blevet offentligt, at filmen også får Italiensk islæt i form af en meget central skuespiller i filmen. Premiere den 6. november 2015.
Den Italienske skuespiller og model Monica Bellucci er med i filmen, der har navnet SPECTRE. 50-årige Bellucci bliver den ældste bond-babe, der har været med i James Bond. Hun har faktisk tidligere været tæt på rollen i filmen “Tomorrow never dies”, men blev fravalgt på bekostning af Teri Hatcher. Hendes navn i filmen bliver Lucia Sciarra.
LÆS OGSÅ: James Bond filmer i Rom
Monica Bellucci er født den 30. september 1964 i Città di Castello i regionen Umbrien. Det er midt i Italien. Hun taler 4 sprog flydende, Italiensk, engelsk, fransk og spansk.
