Italiensk sport

Giro d’Italia 2013 er igang

Cykelløbet Giro d’Italia startede igår lørdag, da starten gik i Napoli. Dermed var starten af Giroen tilbage i Italien efter sidste års start i Herning. Vinderen blev Mark Cavendish, der spurtbesejrede italieneren Elia Viviani. Han kunne derfor iføre sig den lyserøde førertrøje, “maglia rosa”.

Rytterne skal i dette års udgave ud på 3454 kilometer, fordelt på 21 etaper. Løbet slutter i Brescia den 26. maj. Der er ialt 207 ryttere med, fordelt på 23 hold.

Der er 3 danskere med i dette års løb, der er den 96. udgave af verdens næststørste etapeløb. Matti Breschel og Mads Christensen, der begge kører for Bjarne Riis hos Saxo-Tinkoff. Sidste mand er Lars Bak, der kører for belgiske Lotto Belisol.

Print Friendly, PDF & Email

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.