Emma Maersk har forladt Palermo
Den italienske avis La Repubblica skriver, at Emma Maersk nu har forladt den sicilianske hovedby Palermo. Containerskibet har siden den 25. februar ligget til i værfterne i den sicilianske hovedstad for at få repareret en defekt motor. Det skete på grund af oversvømmelse i maskinrummet, der fandt sted under en sejlads i Suez Kanalen.
Skibet blev bygget på Lindøværftet og blev taget i brug i 2006. Det er navngivet efter Maersk Mc-Kinney Møllers afdøde hustru. Hun døde i 2005. Skibet har en kapacitet på mere end 11.000 20-fods containere. Indtil juli 2013 var Emma Maersk verdens største af sin slags. I denne måned tages et endnu større skib således i brug.
Du kan se billederne af det store skib ved at klikke her.