Henrik Nørby Langvang | https://forzaitalia.dk Rejseblog og Onlinemagasin om Rom og Italien Sun, 02 Aug 2026 12:18:16 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.0.4 https://forzaitalia.dk/wp-content/uploads/2017/02/cropped-ForzaItalia-01-1-32x32.png Henrik Nørby Langvang | https://forzaitalia.dk 32 32 Rejseguide til Rom – alt du skal opleve og vide https://forzaitalia.dk/rejseguide-til-rom-alt-du-skal-opleve-og-vide/ https://forzaitalia.dk/rejseguide-til-rom-alt-du-skal-opleve-og-vide/#respond Sun, 02 Aug 2026 06:01:00 +0000 https://forzaitalia.dk/?p=19515 Opdateret juni 2026. Rom er en af verdens mest fascinerende byer – fuld af historie, mad, kultur og små øjeblikke, du aldrig glemmer. Har du først besøgt Rom én gang, vil du altid vende tilbage. Det er der mange, der vil skrive under på. Mit første besøg var i 1999 og det er blevet til...

The post Rejseguide til Rom – alt du skal opleve og vide first appeared on .]]>
Opdateret juni 2026.

Rom er en af verdens mest fascinerende byer – fuld af historie, mad, kultur og små øjeblikke, du aldrig glemmer.

Har du først besøgt Rom én gang, vil du altid vende tilbage. Det er der mange, der vil skrive under på. Mit første besøg var i 1999 og det er blevet til utallige besøg siden.

🏛 1. Introduktion – “Velkommen til Rom”

Her finder du alt, du skal vide, før du rejser til Den Evige Stad – fra ikoniske seværdigheder som Colosseum og Peterskirken til de små skjulte perler, hvor du oplever det ægte Rom.

Jeg har samlet mine bedste tips fra mere end 25 års rejser til Rom: hvordan du kommer rundt, hvor du bor bedst, og hvilke oplevelser du ikke må gå glip af.

👉 Læs videre – og find links til alle de guides, du skal bruge til at planlægge din drømmerejse til Rom.

📘 Vil du have endnu flere insider-tips?

Få min e-bog 50 unikke oplevelser i Rom – skrevet af en dansker, der kender byen som sin egen bukselomme.

Hovedbanegården Termini i Rom
Stazione Termini i Rom

✈ Transport til og fra lufthavnene i Rom

Når du lander i Rom, kan du vælge mellem tog, bus eller taxi fra Fiumicino (Leonardo da Vinci) eller Ciampino. Roms hovedbanegård hedder Stazione Termini.

Læs den fulde guide her:
👉 Til og fra lufthavnene i Rom

Terravision kører direkte bus fra både Ciampino og Fiumicino til Roms centrum. Jeg har kørt med dem i mange år. Spar på billetten hvis du køber online. Hvis du køber via mit link, får jeg en mindre provision, som jeg bruger til at udvikle bloggen. 

🏨 Overnatning i Rom

Et virkeligt godt spørgsmål, som jeg jævnligt får. Det kommer meget an på, hvad der er vigtigst for dig.

Jeg vil til enhver tid anbefale, at du bor i det historiske centrum, Monti, Trastevere eller Prati-området. Det er de mest centrale områder i byen. Så er du hele tiden i byen og skal ikke ud på en længere transport. Omvendt er det typisk billigere at bo længere ude.

Jeg har skrevet et længere indlæg, om de overvejelser herunder.
👉 Guide – hvor skal vi bo i Rom

Colosseum i Rom by night
Colosseum

🏛 Seværdigheder i Rom

Herunder finder du en liste over de 10 (måske) mest ikoniske steder i Rom – efter min mening. Det er også de steder, som de fleste turister besøger under et ophold i Rom.

Bonus: TOP 10 – mine favoritsteder i Rom

Italiensk forret - carpaccio
Carpaccio – italiensk forret

🍝 Mad og drikke

Der er masser af gode spisesteder i Rom. Der er naturligvis også en del turistfælder, og dem er jeg også blevet fanget af. Her vil jeg fortælle om, hvad der er godt at være obs på, når du vælger spisested.

  • Vælg ikke restauranten lige ved de større seværdigheder – typisk alt for hektisk og meget fokuseret på turister og turistmenuer.
  • Restauranter hvor tjenerne forsøger at hive dig ind til bordet eller hen til menukortet, er heller ikke altid et godt tegn.
  • Hold øje med steder, hvor italienerne står i kø for at komme ind – det er et godt kvalitetsstempel. Her skal der typisk bookes bord dagen før.
  • Spis som romerne, kl. 20-21 – jeg har også spist senere. Som gæst i byen ser jeg måltidet som den perfekte afslutning på dagen, hvor der er tid til reflektioner på dagens oplevelser.
  • Nogle kan godt lide at prøve nye restauranter hver aften. Jeg elsker at komme de samme steder, hver gang jeg besøger Rom.

👉 Trastevere – guide til oplevelser og streetfood

👉 Kulinariske oplevelser i Rom

Ben Hur og Quo Vadis
Cinecitta – Roms filmby

🎭 Oplevelser og aktiviteter

👨‍👩‍👧 Shopping i Rom

Udover at opleve Roms ikoniske seværdigheder, vil de fleste også gerne shoppe i Rom. Jeg har efterhånden fået et godt overblik over de gader. Herunder har jeg samlet det hele i to blogindlæg om shopping i Rom.

Sådan kommer du rundt i Rom
Bus 64 på Via Nazionale i Rom

🌞 Praktisk info og gode råd

H2: Praktisk information om turistskat og den offentlige trafik i Rom.

❤ Mere inspiration

E-bogen 50 unikke oplevelser i Rom giver dig endnu flere historier og insider-tips baseret på mere end 25 års erfaring.
👉 Læs mere om bogen her

📍 Afslutning

Du kommer let til at gå mange kilometer hver dag. Rom er trods alt ikke større, end det er muligt at gå rundt til de fleste oplevelser.

Det er derfor vigtigt, at få hvilet sig i løbet af dagen. Et oplagt sted er i kirkerne, hvor der er roligt i de mindre og knap så besøgte kirker. Vær dog opmærksom på, at de fleste mindre kirker holder siesta.

Dolce far niente er et herligt italiensk udtryk. Nyd det søde i at lave ingenting. Sæt dig på en café på en af pladserne, køb en kop kaffe, en vin eller noget andet. Jeg kan let sidde sådan et par timer og slappe og af bare være i Rom.

“Jeg håber, du finder inspiration på min blog og mod på at udforske Rom. Skriv gerne, hvis du vil have personlige råd eller tip til netop din næste tur!” Du kan skrive til info@forzaitalia.dk.

Her fortæller jeg mere om bloggen (4,10 min.)

Abonnér gerne på min kanal – så får du automatisk besked, når jeg laver en ny video om Rom.

Meget mere Rom i din indbakke – få mit nyhedsbrev >>

The post Rejseguide til Rom – alt du skal opleve og vide first appeared on .]]>
https://forzaitalia.dk/rejseguide-til-rom-alt-du-skal-opleve-og-vide/feed/ 0
Unikke oplevelser i Rom for 95 kr. – tjek mine e-bøger https://forzaitalia.dk/50-unikke-oplevelser-i-rom/ https://forzaitalia.dk/50-unikke-oplevelser-i-rom/#respond Sat, 01 Aug 2026 09:03:00 +0000 https://forzaitalia.dk/?p=11019 Er du også en af dem, som gerne vil finde Roms små hemmeligheder og ikke blot gå i fodsporene på alle andre turister ? Det er netop den slags oplevelser, jeg har fundet og skriver om i “50 unikke oplevelser i Rom” og “NYE 50 unikke oplevelser i Rom” “50 unikke oplevelser i Rom”. Nederst...

The post Unikke oplevelser i Rom for 95 kr. – tjek mine e-bøger first appeared on .]]>
Er du også en af dem, som gerne vil finde Roms små hemmeligheder og ikke blot gå i fodsporene på alle andre turister ?

Det er netop den slags oplevelser, jeg har fundet og skriver om i “50 unikke oplevelser i Rom” og “NYE 50 unikke oplevelser i Rom”

“50 unikke oplevelser i Rom”.

Nederst i denne artikel får du en lille smagsprøve på en oplevelse – “Slaget ved Porta Pia”, som du finder i “50 unikke oplevelser i Rom”.

E-bogen er på hele 108 A4-sider og baserer sig på mine egne oplevelser i Rom gennem mere end 25 år.

Alle 3 E-bøger kan downloades direkte i ordrebekræftelsen, så snart de er købt og betalt i webshoppen her på bloggen.

Prisen er blot 95 kr. for 50 oplevelser pr. e-bog. Køb via shoppen i menuen på forsiden eller ved at klikke på billedet herunder.

Klik på billedet og læs om min e-bog om Rom.

E-bogen består af 50 historier, som du kan tage ud og opleve i den italienske hovedstad.

Prisen for e-bogen er 95 kr.

Hver historie er inklusiv et billede, som jeg selv har taget. Herunder kan du se et uddrag af en oplevelse fra e-bogen. Billedet illustrerer “Slaget ved Porta Porta” i det nordlige Rom, der førte til, at byen blev hovedstad for hele Italien.

E-bogen er på 108 A4-sider og baserer sig på mine egne oplevelser i Rom gennem mere end 25 år.

Under 2 kr. pr. oplevelse

Du får e-bogen i ordrebekræftelsen, så snart den er købt og betalt i webshoppen.

Prisen er 95 kr. og kan købes via shoppen i menuen på forsiden eller ved at klikke på billedet herunder. Skriv til mig på info@forzaitalia.dk, hvis du har spørgsmål.

Klik på billedet herunder for at hoppe til webshoppen, hvor du kan købe bogen. Her kan du også læse om min anden e-bog, “29 kirker i Rom”.

Klik på billedet og læs om min e-bog om Rom.

Hør mig fortælle mere om e-bogen >>

Endnu mere om Rom – få mit nyhedsbrev >>

The post Unikke oplevelser i Rom for 95 kr. – tjek mine e-bøger first appeared on .]]>
https://forzaitalia.dk/50-unikke-oplevelser-i-rom/feed/ 0
10 uforglemmelige oplevelser i Rom – som du kan booke direkte https://forzaitalia.dk/10-uforglemmelige-oplevelser-i-rom-som-du-kan-booke-direkte/ https://forzaitalia.dk/10-uforglemmelige-oplevelser-i-rom-som-du-kan-booke-direkte/#respond Fri, 31 Jul 2026 20:51:30 +0000 https://forzaitalia.dk/?p=19488 Opdateret maj 2026. Der er byer, man besøger. Og så er der Rom. Evighedsbyen, hvor hvert gadehjørne fortæller en historie, og hvor fortid og nutid smelter sammen i et mylder af liv, lyde og duft af espresso. Leder du efter de bedste oplevelser i Rom? Uanset om du vil stå i Colosseum, smage ægte italiensk...

The post 10 uforglemmelige oplevelser i Rom – som du kan booke direkte first appeared on .]]>
Opdateret maj 2026.

Der er byer, man besøger. Og så er der Rom.

Evighedsbyen, hvor hvert gadehjørne fortæller en historie, og hvor fortid og nutid smelter sammen i et mylder af liv, lyde og duft af espresso.

Leder du efter de bedste oplevelser i Rom? Uanset om du vil stå i Colosseum, smage ægte italiensk mad eller tage på dagstur til Tivoli, finder du her inspiration til 10 uforglemmelige oplevelser i Rom – som du nemt kan booke hjemmefra.

Her er 10 oplevelser, der vil gøre dit næste besøg i Rom uforglemmeligt – uanset om du kommer for første gang eller vender tilbage for tiende gang.

1. Colosseum – stå dér, hvor gladiatorerne kæmpede

Ingen tur til Rom uden Colosseum. Men oplevelsen bliver noget helt særligt, hvis du vælger en guidet rundtur med adgang til arenaen og kælderen – så du kommer bag kulisserne i historiens største amfiteater.
👉 Book din rundtur i Colosseum her

Colosseum i Rom by night
Aftenmotiv fra Colosseum

2. Peterskirken og Vatikanet – kunst, tro og storslået arkitektur

Et besøg i Vatikanet er både overvældende og rørende. Michelangelos fresker i Det Sixtinske Kapel er et højdepunkt, men gå heller ikke glip af udsigten fra toppen af Peterskirken.
👉 Spring køen over og oplev Vatikanet med guide

Peterskirken, set fra Castel Sant’Angelo

3. En aften med italiensk mad og vin

Lad dig føre gennem Trasteveres smalle gader, hvor du smager lokale specialiteter, hører historier om kvarteret og møder passionerede madelskere.
👉 Tag på en kulinarisk madtur i Trastevere

Via della Lungaretta Trastevere i Rom
Via della Lungaretta i Trastevere

4. Rom set fra Vespa – som Audrey Hepburn i “Prinsessen holder fridag”

Der er få ting mere italienske end at suse gennem Rom på en Vespa.
Med en lokal guide oplever du byens charme på to hjul – og når steder, busserne aldrig kommer.
👉 Oplev Rom på Vespa med guide

Vespa produktion hos Piaggio i Pontedera ved Pisa i Toscana i Italien

5. Pantheon og Piazza Navona – magien i Roms hjerte

Pantheon imponerer, uanset hvor mange gange du har været der. Når du træder ind under kuplen og ser lyset falde ned gennem åbningen, forstår du hvorfor.
Kombinér besøget med en guidet gåtur i det historiske centrum.
👉 Book en byvandring i Roms historiske kvarterer

Pantheon på Piazza della Rotonda i Rom
Pantheon på Piazza della Rotonda

6. Det antikke Rom – Forum Romanum og Palatinerhøjen

Gå i fodsporene på Julius Cæsar og Augustus og oplev ruinerne, der stadig danner rammen om verdenshistoriens mest berømte civilisation.
👉 Guidet tur i det antikke Rom

Udsigt over Forum Romanum i Rom
Et af mine favoritfotos: Udsigt over Forum Romanum i Rom

7. Den skjulte perle: Katakomberne under Rom

Få et kig ned i undergrunden, hvor kristne gemte sig under forfølgelserne i oldtiden. Det er både fascinerende og tankevækkende.
👉 Tag med på en tur til Roms katakomber

Indgangen til San Callisto Katakomberen

8. Udsigten fra Aventinerhøjen

En af Roms mest stemningsfulde oplevelser: se byen gennem Malteserordenens nøglehul, og nyd derefter solnedgangen i Parco Savello blandt appelsintræer og duft af pinje.
👉 Kombinér Aventino med en guidet cykeltur i Rom

Piazza Cavalieri di Malta - nøglehullet Peterskirken

9. En dagstur uden for Rom – fx til Tivoli

Bliv fortryllet af kejserslotte, fontæner og haver i Villa d’Este og Hadrians Villa. En perfekt afveksling fra storbyen.
👉 Book dagstur til Tivoli fra Rom

Motiv fra Villa D’Este i Tivoli

10. Oplev Rom fra vandet – bådtur på Tiberen

En rolig sejltur på Tiberen viser en anden side af Rom. Herfra får du et unikt blik på broer, kupler og historiske bygninger.
👉 Sejl på Tiberen og oplev Rom fra floden

Tiberen med Ponte Sisto og kuplen på Peterskirken i baggrunden

Et sidste råd

Uanset om du vælger en guidet tur, en madoplevelse eller bare går på opdagelse på egen hånd – så husk at give dig tid.
Rom skal ikke kun ses. Den skal mærkes.

I denne artikel er links til min samarbejdspartner, GetYourGuide, som udbyder oplevelser i Rom. Jeg anbefaler dem, da jeg mener, du kan få ekstra gode oplevelser gennem dem. Hvis du køber via mine links, modtager jeg en mindre provision, som jeg bruger på at forbedre denne blog dag for dag.

Er du til en anderledes oplevelse i Rom?

Prøv en guidet tur med lokal guide og bliv endnu klogere på det romerske køkken. På min sidste tur var jeg med GetYourGuide 3 timer rundt i Trastevere – det var en kæmpe oplevelse, som jeg virkelig vil anbefale.

Vi var også på en tur på Passettoen – pavens “flugtvej” fra Vatikanet til Castel Sant’ Angelo – en rute man kun kan gå med en guide. Hop ind og se mulighederne hos GetYourGuide. Hvis du køber via mit link, modtager jeg en mindre provision, som jeg bruger til at holde bloggen ajour og give dig de bedste oplevelser her.

Endnu mere Rom og Italien? – få mit nyhedsbrev >>

NYE 50 unikke oplevelser – køb mine e-bøger her >>

The post 10 uforglemmelige oplevelser i Rom – som du kan booke direkte first appeared on .]]>
https://forzaitalia.dk/10-uforglemmelige-oplevelser-i-rom-som-du-kan-booke-direkte/feed/ 0
Passettoen i Rom – den hemmelige flugtvej mellem Vatikanet og Castel Sant’Angelo https://forzaitalia.dk/passettoen-i-rom-den-hemmelige-flugtvej-mellem-vatikanet-og-castel-santangelo/ https://forzaitalia.dk/passettoen-i-rom-den-hemmelige-flugtvej-mellem-vatikanet-og-castel-santangelo/#respond Thu, 30 Jul 2026 11:42:45 +0000 https://forzaitalia.dk/?p=20562 Opdateret juni 2026. Der findes steder i Rom, som de fleste turister aldrig opdager. Et af dem er Passetto di Borgo – den skjulte, næsten mytiske korridor, der forbinder Vatikanet med Castel Sant’Angelo. Jeg besøgte den selv på min seneste tur til Rom. Og det er en af de oplevelser, der bliver siddende. Ikke fordi...

The post Passettoen i Rom – den hemmelige flugtvej mellem Vatikanet og Castel Sant’Angelo first appeared on .]]>
Opdateret juni 2026.

Der findes steder i Rom, som de fleste turister aldrig opdager.

Et af dem er Passetto di Borgo – den skjulte, næsten mytiske korridor, der forbinder Vatikanet med Castel Sant’Angelo.

Jeg besøgte den selv på min seneste tur til Rom. Og det er en af de oplevelser, der bliver siddende.

Ikke fordi det er det smukkeste sted i byen.
Men fordi historien næsten kan mærkes i væggene.

Passetto di Borgo i Rom
Starten på passagen på Piazza Città Leonina

Hvad er Passettoen?

Passetto di Borgo er en cirka 800 meter lang, kombineret overdækket og åben gang bygget i slutningen af 1200-tallet.

Den ligger oven på bymuren og blev skabt som en hemmelig flugtvej for paverne.

Når Rom var i fare, kunne paven flygte fra Vatikanet til den stærkt befæstede borg – Castel Sant’Angelo.

Og det er ikke bare teori.

Den blev brugt i virkeligheden.

Pavens flugtvej i Rom
En del af ruten foregår inden for

En dramatisk historie: Paven på flugt

Den mest kendte episode er fra Sacco di Roma (1527).

Her blev Rom brutalt angrebet af kejserlige tropper.

Pave Clemens VII flygtede gennem Passettoen, mens hans livvagter – den schweiziske garde – kæmpede til sidste mand på Peterspladsen.

Kun få overlevede.

Når du går i Passettoen i dag, er det svært ikke at forestille sig den scene.

Panikken. Stilheden. Flugten.

Passettoen i Rom
Passettoen – med Peterskirken som baggrund

Min oplevelse: En anderledes side af Rom

Det, der gør Passettoen speciel, er ikke luksus eller storhed.

Det er stemningen.

  • Smalle gange
  • Små vinduer med kig ud over byen
  • En følelse af at være “bag kulisserne” i historien

Det er ikke en klassisk turistattraktion.

Det føles mere som at få adgang til noget, man egentlig ikke burde se.

Og netop derfor er det så stærkt.

Passettoen fra Peterskirken til Engelsborg
Flugtvejen mod Castel Sant’Angelo

Praktisk info: Sådan besøger du Passettoen

Passettoen er ikke altid åben – og det er vigtigt at planlægge.

Det skal du vide:

  • Der er begrænsede åbningstider og kan kun opleves med en officiel guide.
  • Billetter bliver hurtigt udsolgt

👉 TIP: Kombinér besøget med Castel Sant’Angelo – det giver hele historien.

Book din oplevelse

👉 Oplev Passetto med certificeret guide – GetYourGuide
👉 Guidet tur i Castel Sant’Angelo – GetYourGuide

Hvis du vil sikre dig adgang, anbefaler jeg at booke hjemmefra – især i højsæsonen.

Jeg har været på flere guidede ture med GetYourGuide – og vil gerne anbefale dem. Det er oftest lokale guider, der selv bor i området, hvorfor det giver autentiske oplevelser. Hvis du køber via mine links herover, modtager jeg en mindre provision, som jeg bruger til at holde bloggen ajour og give dig de bedste oplevelser her på bloggen.

Castel Sant'Angelo flugtvej
Korridoren set fra Castel Sant’Angelo

Derfor skal du opleve Passettoen

Der er mange store seværdigheder i Rom.

Colosseum. Peterskirken. Trevifontænen.

Men Passettoen er noget andet.

Den er:

  • Mindre kendt
  • Mere autentisk
  • Fyldt med dramatisk historie

Og vigtigst af alt:

Den giver dig følelsen af at opdage noget selv.

Et skjult lag af Rom

Rom er ikke kun det, du ser på overfladen.

Byen består af lag.

Historie oven på historie.

Og Passettoen er et af de steder, hvor du bogstaveligt talt bevæger dig inde i historien.

Vil du opleve mere af det skjulte Rom?

Jeg har samlet flere unikke oplevelser i mine 3 e-bøger om Rom – steder de fleste aldrig finder.

The post Passettoen i Rom – den hemmelige flugtvej mellem Vatikanet og Castel Sant’Angelo first appeared on .]]>
https://forzaitalia.dk/passettoen-i-rom-den-hemmelige-flugtvej-mellem-vatikanet-og-castel-santangelo/feed/ 0
Trastevere, guide til oplevelser og streetfood https://forzaitalia.dk/trastevere-guide-til-oplevelser-og-streetfood/ https://forzaitalia.dk/trastevere-guide-til-oplevelser-og-streetfood/#respond Tue, 28 Jul 2026 21:25:25 +0000 https://forzaitalia.dk/?p=18383 Opdateret juni 2026. En herlig kombination af oplevelser og streetfood fylder dette blogindlæg. Her komme du med til et populært og yderst farverigt område af Rom, Trastevere. Rom er inddelt i områder, rioni, Trastevere er rione 13. Jeg har flere gange oset rundt i dette populære område i Rom. Både om dagen og om aftenen...

The post Trastevere, guide til oplevelser og streetfood first appeared on .]]>
Opdateret juni 2026.

En herlig kombination af oplevelser og streetfood fylder dette blogindlæg. Her komme du med til et populært og yderst farverigt område af Rom, Trastevere. Rom er inddelt i områder, rioni, Trastevere er rione 13.

Jeg har flere gange oset rundt i dette populære område i Rom. Både om dagen og om aftenen – to vidt forskellige oplevelser. Om aftenen valfarter folk til området for at spise på områdets ristoranti.

Nu har jeg samlet disse oplevelser her – håber du vil lade dig inspirere.

Trastevere i Rom
Motiv fra Trastevere i Rom

Beliggenhed og navn

Det vil være oplagt at gå over Tiberøen via de to broer, Ponte Fabricio og Ponte Cestio, hvis du ikke allerede har besøgt hospitalsøen i Tiberen.

Læs mere om Roms vand – Tiberen, akvædukter, nasoni og fontæner

Ellers vil den mest oplagte rute over til Trastevere være af Via Arenula og over broen Ponte Garibaldi, der lige strejfer Tiberøens vestlige side. Herefter følger den store vej, Viale Trastevere, der deler området op i et vest og øst-Trastevere.

Trastevere ligger på den vestlige Tiber-bred.

Trastevere var oprindelig primært beboet af fiskere og sømænd på grund af dens nærhed til Tiberen. Trastevere betyder “på den anden side af Tiberen”. Det skyldes, at kvarteret ligger lige på den anden side af Tiberen i forhold til resten af byen.

Giuseppe Gioachino Belli digter Rom
Giuseppe Gioachino Belli, digter

Straks efter at have passeret Ponte Garibaldi kommer du til Piazza Giuseppe Gioachino Belli, italiensk digter med et rigtig fint mindesmærke. Videre fremme ligger Piazza Sonnino, der har navn efter en den italienske politiker, baron Sidney Sonnino. Her ligger også kirken San Crisogono, en af Roms ældste kirker, fra 4. århundrede.

Tid til første kulinariske oplevelse i Trastevere.

GetYourGuide tilbyder en lang række oplevelser i Trastevere med en lokal guide. Det kan være en god idé, hvis du vil lære endnu mere om området. Du kan læse mere hos GetYourGuide, hvor du booker din oplevelse. Hvis du køber via linket modtager jeg en mindre provision – turen bliver ikke dyrere for dig.

Innocenti Biscottificio Trastevere Rom
Innocenti Biscottificio i Trastevere

Innocenti – Biscottificio Artigiano

Det er næsten så originalt, som det kan være. Hvis du ikke har styr på adressen, kommer du let til at gå forbi – kagebutikken er så diskret, som den kan være. Sjovt nok var den mål for mange kendte, fx. Marcello Mastroianni, Sophia Loren og Federico Fellini.

Her i Via della Luce 21 (lysets gade) producerer de småkager i lange baner. De bages i en stor ovn, der er mere end 11 meter lang og stammer fra 1950’erne. Småkagerne pakkes i æsker eller poser og du betaler efter vægt. Så en form for bland-selv-slik, bare med småkager. Det skal du altså prøve.

Med en pose fyldt med småkager går turen af Via della Lungaretta, der fører direkte mod vest. Her ligger Chiesa Sant’Agata. Kirken huser Madonna del Carmine – Trasteveres skytsengel, en træstatue på kirkens alter. Kirken var desværre lukket den dag.

Via della Lungaretta Trastevere i Rom
Via della Lungaretta, Trastevere, Rom

Piazza Trilussa og Trapizzino

Den lokale digter, Carlo Alberto Salustri, bedre kendt under navnet Trilussa ligger navn til denne livlige plads ved Ponte Sisto. Turen hertil gik ad Via del Moro.

Piazza Trilussa i Rom
Piazza Trilussa

Frokost 1. del.

Her ligger Trapizzino, der serverer flere former for streetfood i form af romerske specialiteter, serveret i uimodståelige trekanter af friskbagt brød. Vi ankom her kl. 11.30 og der blev hurtig ret lang kø, inden åbningstid kl. 12. Mulighed for at sidde både inde og ude.

Trapizzino Trastevere i Rom
Trapizzino, Piazza Trilussa, Trastevere

Fra Via Benedetta, Via di Santa Dorotea til Via della Scala og du kommer til pladsen af samme navn med Kirken Santa Maria della Scala. Lige ved siden af kirken ligger Farmacia Santa Maria della Scala, Roms ældste apotek.

Santa Maria in Trastevere + 2 andre kirker

Piazza Santa Maria er områdets hovedtorv. Pladsen er must-see attraktion, når du slentrer rundt i området.

Læs endnu mere om kirken på Piazza Santa Maria in Trastevere

På pladsen er den utrolig smukke basilika, Santa Maria in Trastevere. Kirkens oprindelse går tilbage til det 12. århundrede.

Santa Maria in Trastevere Rom
Santa Maria kirkens smukke facade, Trastevere

2 andre kirker i Trastevere – øst for Viale di Trastevere: Santa Cecilia in Trastevere og Chiesa di San Francesco a Ripa

Efter et besøg inde i Santa Maria in Trastevere er det tid til en pause.

Bar San Calisto

Baren ligger på Piazza di San Calisto, syd for Pizza Santa Maria. Baren er en klassiker i Trastevere.

Bar San Calisto Trastevere i Rom
Bar San Calisto Trastevere i Rom

Herfra en tur over Piazza Mastai. Det er familienavnet på pave Pius IX, Giovanni Maria Mastai, som levede fra 1792 til 1878 og var pave i 32 år fra 1846 til 1878. På pladsen ligger den store hvide bygning, hvor der blev produceret tobak under pave Pius. Bemærk inskriptionen øverst på bygningen.

Frokost del 2.

Suppli Streetfood Trastevere i Rom
Suppli Streetfood, Trastevere

Herfra gik turen til Via di San Francesco a Ripa 137 til Suppli Roma. Her var det tid til endnu en omgang streetfood i form af friturestegte risboller med forskelligt indhold. Her kan også købes pasta og pizza – ikke mulighed for at sidde.

Ikke langt fra Suppli ligger Piazza San Francesco d’Assisi med kirken til ære for Frans af Assisi. Lidt syd for kirken ud mod broen, Ponte Sublicio, ligger Porta Portese. Området her er nok mest kendt for italiens største loppemarked, der afholdes hver søndag.

Den meget populære italienske skuespiller, Alberto Sordi, blev født i Via di San Cosimato 7, hvor der er en mindeplade. Afdøde Sordi ligger også navn til Galleria Alberto Sordi ved Piazza Colonna.

Alberto Sordi Trastevere i Rom
Sordis fødested i Trastevere

Fiuleoa

Turen rundt i Trastevere sluttede med skøn is hos Fiuleoa i Via della Lungaretta 96.

Oppe bag Trastevere ligger Gianicolo-højen.

Oplev mere i Trastevere

GetYourGuide tilbyder en lang række oplevelser i Trastevere med en lokal guide. Det kan være en god idé, hvis du vil lære endnu mere om området. Du kan læse mere hos GetYourGuide, hvor du booker din oplevelse. Hvis du køber via linket modtager jeg en mindre provision – turen bliver ikke dyrere for dig.

Andre af mine guides til områder i Rom

Slentretur i Roms rione 1, Monti

Sightseeing i Garbatella

Kig på anderledes huse i Coppedè

Picnic i Akvæduktparken

Endnu flere anderledes oplevelser i Rom ? køb mine e-bøger her >>

Få endnu mere Rom i din indbakke – modtag min nyhedsmail >>

Er du til en anderledes oplevelse i Rom?

Prøv en guidet tur med lokal guide og bliv endnu klogere på det romerske køkken. På min sidste tur var jeg med GetYourGuide 3 timer rundt i Trastevere – det var en kæmpe oplevelse, som jeg virkelig vil anbefale.

Vi var også på en tur på Passettoen – pavens “flugtvej” fra Vatikanet til Castel Sant’ Angelo – en rute man kun kan gå med en guide. Hop ind og se mulighederne hos GetYourGuide. Hvis du køber via mit link, modtager jeg en mindre provision, som jeg bruger til at holde bloggen ajour og give dig de bedste oplevelser her.

The post Trastevere, guide til oplevelser og streetfood first appeared on .]]>
https://forzaitalia.dk/trastevere-guide-til-oplevelser-og-streetfood/feed/ 0
Hvor mange dage er nok til et besøg i Rom ? https://forzaitalia.dk/hvor-mange-dage-er-nok-til-et-besoeg-i-rom/ https://forzaitalia.dk/hvor-mange-dage-er-nok-til-et-besoeg-i-rom/#respond Mon, 20 Jul 2026 13:46:00 +0000 https://forzaitalia.dk/?p=14357 Opdateret juli 2026. Det er virkelig et spørgsmål jeg ofte får. Derfor er det på tide, at jeg skriver om det i et blogindlæg. I blogindlægget vil jeg også komme omkring andre overvejelser, du kan have i forbindelse med en ferie i Rom. Roms historiske centrum er fyldt med en uendelig liste af seværdigheder, museer...

The post Hvor mange dage er nok til et besøg i Rom ? first appeared on .]]>
Opdateret juli 2026.

Det er virkelig et spørgsmål jeg ofte får. Derfor er det på tide, at jeg skriver om det i et blogindlæg.

I blogindlægget vil jeg også komme omkring andre overvejelser, du kan have i forbindelse med en ferie i Rom.

Roms historiske centrum er fyldt med en uendelig liste af seværdigheder, museer og spisesteder. Byen har oplevelser til at underholde dig på mange besøg i Den Evige Stad.

Det er ikke tilfældigt, at mange Rom-farende siger, at når først du har besøgt byen én gang, vil du altid vende tilbage på et tidspunkt.

Via del Boschetto i Rom

Uanset hvor lang tid du tilbringer i Den Evige Stad, er det vigtigste at få en god oplevelse. En du ser tilbage på med stor glæde.

MIN ANBEFALING: Du skal have minimum 4 dage i Rom

Hvis du modtager mit nyhedsbrev, har du allerede modtaget min guide til “4 dage i skønne Rom”. På 4 dage bliver du guidet til at opleve alle Roms vigtigste seværdigheder. Hvis du ikke allerede får nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig herunder – så sender jeg guiden til dig.

Få mit nyhedsbrev herunder – jeg spammer dig ikke 🙂

Hvad er vigtigst for dig?

Det er naturligvis fuldstændig individuelt, hvad der er vigtigst for dig. Nogle vil gerne gå fra seværdighed til seværdighed hele dagen lang uden de store pauser. Andre prioriterer at besøge byen langsommere.

Når jeg taler med læsere på bloggen, anbefaler jeg ofte ikke at ville for meget. Der er en risiko for at dagene kan komme til at føles for hektiske, hvis man vil opleve alle Roms seværdigheder på for kort tid. Dermed kan du komme til at udmatte dig selv og få en følelse af, at du ikke har nydt turen nok.

Via Nazionale – set fra Piazza della Repubblica

Sådan oplever du byen langsom

Mit råd er at opleve byen langsom. Oplev seværdighederne og lad være med at skynde dig videre. Brug fx. Roms mange kirker til at hvile benene og nyde stilheden. Læs mine beskrivelser af nogle af Roms kirker ved at klikke her.

LYST TIL AT LÆSE OM ENDNU FLERE KIRKER: Køb min e-bog om 29 kirker i Rom her

Køb en kop kaffe eller et glas vin på en café på en plads og nyd stemningen. Det er der gode muligheder for på både Piazza del Popolo, Piazza Navona og ikke mindst på markedspladsen Campo de Fiori. Jeg kan sidde i flere timer på Campoen og nyde stemningen. Brug endvidere god tid på frokost og aftensmad for at reflektere løbende over dine oplevelser.

Peterspladsen og Peterskirken

Flyveturen fra Danmark til Rom tager omkring 2,5 timer. Efter om du lander i lufthavnen i Ciampino eller Fiumicino tager turen fra lufthavnene typisk 30-45 minutter ind til Roms centrum alt efter transportmiddel og tidspunkt.

LÆS MIN GUIDE: Sådan kommer du fra og til Roms lufthavne

Hvad med transport ?

Bus er som udgangspunkt billigste transportform fra Roms lufthavne. Om det så derfor er den du skal vælge er ikke sikkert. Det kan være mere bekvemmeligt at hoppe ind i en taxa og køre lige til hotellet. Så det kommer også an på både bopæl og hvor mange I er på jeres tur. På mine ture til Rom bor jeg ofte i Monti-området og her er det let at gå til fra Roms hovedbanegård Termini.

Hvis du ønsker at køre med bus, vil jeg anbefale Terravision som jeg kører med hver gang. De kører direkte fra lufthavnene til Roms centrum. Bussen ender lige ved Termini. Du får rabat ved at købe billetten online. Hvis dit fly er forsinket kan du bruge billetten til næste busafgang. Hvis du køber billetter via mit link til Terravision, får jeg en mindre provision, som jeg bruger til at forbedre bloggen. Dit køb bliver ikke dyrere.

Hvor skal du bo i Rom?

Din bopæl under opholdet i Rom kan også have en betydning i din planlægning af turen. Bor du et stykke uden for byen, tager det naturligvis tid at komme tur/retur hver dag. Det kan naturligvis være billigere at bo ude i periferien.

Få hjælp, læst min guide til valg af område i Rom

Jeg vil til enhver tid anbefale, at du vælger at bo så centralt som muligt. Fordelen herved er, at du er i byen, når du træder ud på gaden og har ikke så langt til dine oplevelser. Omvendt er det oftest dyrere, jo mere centralt du bor. Så igen her skal du overveje, hvad du prioriterer.

Her finder du overnatningsmuligheder i Rom

Søg efter aktuelle overnatningsmuligheder hos Trivago.com herunder. Hvis du booker overnatning via mit link modtager jeg en mindre provision. Dit køb bliver ikke dyrere.

En anden overvejelse er rejsetidspunktet. Der er prisforskel på lav- og højsæson. Rom er også oftest virkelig varm i juli og august, så det er ikke de bedste måneder at besøge den italienske hovedstad. Dernæst er der stor forskel på, om du fx. rejser lørdag eller torsdag – her kan prisen på flybilletten være meget forskellig.

Piazza della Rotonda med Pantheon

Hvad skal du opleve i Rom?

Når du er i Rom første gang, er der naturligvis en lang række seværdigheder, som du gerne vil opleve. De ting man bare skal se. Der er de klassiske seværdigheder som Colosseum, der er hele Italiens bedst besøgte seværdighed. Dernæst følger Peterskirken i Vatikanstaten, Pantheon, Forum Romanum, Trevifontænen og Den Spanske Trappe. Listen kan naturligvis utrolig nemt udbygges.

I Roms historiske centrum ligger de fleste seværdigheder inden for rimelig afstand, så de er overskuelige at besøge. Af netop den årsag kommer du nemt til at gå meget i Rom. Det er blandt andet også derfor, at pauserne er så vigtige.

Min ultimative guide til Rom – overblik på én side

Fordelen ved at gå er, at du oplever meget mere af byen, end hvis du sidder i metroen, i bus eller sporvogn, selvom det jo selvfølgelig også kan være en form for oplevelse.

En af Roms små charmerende busser

Der er også spændende områder som Trastevere, hvor mange holder af at spise frokost og middag om aftenen i de hyggelige gader. Du kan også besøge det jødiske kvarter bag Teatro Marcello eller eventyrhusene i Coppede-kvarteret. Mit eget favoritområde i Rom er uden tvivl Monti-området, hvor jeg elsker at bo, når jeg besøger byen.

Om at købe billetter

Et godt tip er at bestille billetter, før du besøger seværdighederne. På den måde sparer du tid på billetkøen. Efter corona-pandemien er det mange steder blevet et krav, at du booker på forhånd.

Om at booke billetter til seværdigheder i Rom – læs min guide her

Du behøver ikke nødvendigvis, at booke hjemmefra, det kan også gøres på hotelværelset dagen før. Dog skal du være opmærksom på, at der fortsat er billetter til salg dagen før. Derfor kan det være, at du skal købe billetter allerede inden du kommer til Rom, da billetterne nogle steder er hurtig udsolgt.

Ben Hur og Quo Vadis
Motiv fra filmbyen Cinecitta

Måske du ønsker at booke en guide for at få endnu mere viden om fx. Colosseum, Peterskirken og Vatikanmuseerne. Her vil jeg anbefale Viator, der tilbyder masser af guidede ture på engelsk. Klik på linket og læse mere om deres tilbud i Rom. Hvis du køber via mit link til Viator får jeg en mindre provision, som jeg bruger til at udvikle bloggen. Din tur bliver ikke dyrere.

Udover Roms mange seværdigheder i form af monumenter og attraktioner er det skønt at besøge Roms parker og haver. Det kan være ganske afslappende i de grønne omgivelser. Et godt bud er Villa Borghese, hvor der udover de grønne områder, er masser af andre oplevelser. Du kan også tage i Parco degli Acquedotti og se de gamle akvædukter i de grønne omgivelser.

Akvæduktparken

Der er også masser af muligheder for at tage på dagsture ud af Rom. Hvad med at tage til stranden i Ostia. På vejen derud kan du passende besøge Roms gamle havneby Ostia Antica. Du kan også tage til Castelli Romani og besøge byer som Nemi og pavens feriested i Castel Gandolfo. Lidt længere mod nord i det område ligger vinbyen Frascati. Tivoli er en af mine favoritbyer uden for Rom. Her finder du blandet andet den skønne park Villa D´Este.

Mere end 4 dage i Rom giver naturligvis flere muligheder. Og ikke mindst mere tid til at nyde byen uden stress. Jeg har oftest minimum en uge, når jeg besøger byen. Så er der tid til at opleve og nyde la dolce vita – det søde liv. Mange ønsker også tid til shopping, hvilket jeg har skrevet mere om i to artikler her:

Roms bedste 8 shoppegader – se min guide her

Få tips til butikker – se min store shoppeguide her

Kort sagt er det optimale, at have mere end 4 dage. Det vil jeg klart anbefale for at få mest muligt ud af turen til Rom.

Det firkantede Colosseum i EUR i Rom
Det firkantede Colosseum i EUR-bydelen

Hvis du ønsker endnu flere valgmuligheder til din ferie i Rom, vil jeg anbefale dig at købe mine e-bøger – skrevet på baggrund af mere end 25 års besøg i den italienske hovedstad. Her er tale om oplevelser, jeg selv har testet – de fleste flere gange og som jeg naturligvis står inde for – læse mere om dem på min webshop.

Jeg har allerede nævnt det i dette indlæg, men sørg for at købe billetter på forhånd. Hvis ikke hjemmefra så dagen før.

Når jeg hjælper læsere her på bloggen kan nogle godt lide at have helt styr på det hjemmefra, mens andre booker fra dag til dag. Så er der plads til at være impulsiv – omvendt kan du risikere at der er udsolgt til den seværdighed du ønsker.

Indgangen til San Callisto Katakomberen

Her til sidst vil jeg berolige dig, hvis du ikke nåede det du ville. Som jeg skrev i starten – et ordsprog siger, at du altid vil vende tilbage til Rom, hvis du først har sagt besøgt byen én gang. Det er vi rigtig mange, der kan skrive under på.

Trods mange besøg i byen kan jeg fortsat sagtens finde nye spændende oplevelser, fordi jeg også lader mig inspirere af andre, både online og gennem bøger.

Jeg håber, at dette blogindlæg er med til at give et overblik over nogle af de overvejelser, der er gode at gøre, for at få den bedste tur til Rom. Skriv endelig til mig via kontaktformularen her i højre side, hvis du har spørgsmål til din tur.

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev 6-8 gange om året

Få endnu flere fede oplevelser i Rom – køb mine e-bøger her

Inspiration til anderledes oplevelser i Rom

Prøv en guidet tur med lokal guide og bliv endnu klogere på det romerske køkken. På min sidste tur var jeg med GetYourGuide 3 timer rundt i Trastevere – det var en kæmpe oplevelse, som jeg virkelig vil anbefale.

Vi var også på en tur på Passettoen – pavens “flugtvej” fra Vatikanet til Castel Sant’ Angelo – en rute man kun kan gå med en guide. Hop ind og se mulighederne hos GetYourGuide. Hvis du køber via mit link, modtager jeg en mindre provision, som jeg bruger til at holde bloggen ajour og give dig de bedste oplevelser her.

The post Hvor mange dage er nok til et besøg i Rom ? first appeared on .]]>
https://forzaitalia.dk/hvor-mange-dage-er-nok-til-et-besoeg-i-rom/feed/ 0
Bertel Thorvaldsens København https://forzaitalia.dk/bertel-thorvaldsens-koebenhavn/ https://forzaitalia.dk/bertel-thorvaldsens-koebenhavn/#comments Tue, 14 Jul 2026 12:43:00 +0000 http://forzaitalia.dk/?p=7759 FOTO herover: Bertel Thorvaldsens Museum på Slotsholmen i København Jeg finder det fascinerende hver gang, jeg finder emner, personer eller noget helt tredje der forbinder Danmark og Italien. I denne artikel har jeg fokus på Bertel Thorvaldsen. Dansk billedhugger, der både har sat sit præg i Danmark og Italien. Bertel Thorvaldsen Han blev født den...

The post Bertel Thorvaldsens København first appeared on .]]>
FOTO herover: Bertel Thorvaldsens Museum på Slotsholmen i København

Jeg finder det fascinerende hver gang, jeg finder emner, personer eller noget helt tredje der forbinder Danmark og Italien.

I denne artikel har jeg fokus på Bertel Thorvaldsen. Dansk billedhugger, der både har sat sit præg i Danmark og Italien.

Bertel Thorvaldsen

Han blev født den 19. november 1770 i København. Hans far var fra Island og moderen var dansker. Allerede som 11-årig kom han på Kunstakademiet. I 1796 modtog han Kunstakademiets store rejsestipendium. Med det fulgte 400 rigsdaler hvert år i de 3 år dannelsesrejsen var fastsat til.

Turen til Italien foregik til vands med fregatten Thetis, der bragte ham til Palermo på Sicilien og herfra over Napoli til Rom.

Den 8. marts 1797 ankom han til den Italienske hovedstad med henblik på et 3-årigt studieophold – det endte med at blive mere end 40 år. Han fejrede den 8. marts som sin romerske fødselsdag. Den 17. september 1838 vendte han hjem til Danmark, som verdensberømt kunstner. Han døde den 24. marts 1844 i Det Kongelige Teater.

Thorvaldsens døbefond på Sydfyn – læs om døbefonden i Brahetrolleborg Kirke

Thorvaldsens København

Vor Frue kirke – eller Københavns Domkirke er bare et fantastisk kirkerum. Den imponerende alterstatue af Kristus med sine favnende arme. Den er opstillet i 1839 – på samme tid som dåbseglen foran. 10 år efter kirken grundlæggelse. Begge imponerende arbejde af Thorvaldsen. Se billede herunder.

Kristusfiguren og Dåbens Engel i Vor Frue Kirke.

MERE ITALIEN I KØBENHAVN: Læs om mit besøg hos Eataly

Men det stopper ikke her. De 12 statuer af apostlene, der fylder i kirkerummet er også skabt med Thorvaldsens hånd – med stor hjælp fra hans medarbejdere.

Synet af de 12 statuer sender mig straks til Roms biskop kirke, Laterankirken, der også har 12 imponerende statuer af apostlene – de er dog skabt af Bernini og hans elever.

HAR DU LÆST ?: Mit møde med Puccini i Operaen

Thorvaldsens Rom

I Italien blev Bertel Thorvaldsen kaldt Alberto Thorvaldsen. I Rom havde han bopæl i Casa Buti i Via Sistina 46-51 – det fungerede som pensionat for kunstnere. Samme gade som H. C. Andersen i øvrigt. Værkstedet lå i Palazzo Barberinis staldbygninger.

Rom hylder Thorvaldsen med egen plads, Piazza Thorvaldsen

Piazza Thorvaldsen ligger nordvest for Villa Borghese, ved Galleria Nazionale d’Arte Moderna e Contemporanea. Herudover kan du også møde Thorvaldsen på sporvogn nummer 3, der bærer den danske kunstners navn.

MERE OM TRANSPORT I ROM: Sådan kommer du rundt i Rom 

Thorvaldsen er særlig kendt for 2 projekter i Rom. Først skabte han busten på mindestenen over kardinal Ercole Consalvis grav. Han var sekretær for pave Pius VII i 2 perioder. Consalvis hjerte er begravet i stenkisten under busten. Du finder den i Pantheon.

Det andet er Pave Pius den 7. gravmæle i Peterskirken. I sig selv bemærkelsesværdigt at en protestant fik muligheden for det midt i den katolske højborg, men han havde gjort positiv opmærksom på sig selv i forbindelse med Consalvis buste og derfor fattede Peterskirken interesse for danskeren.

Den smukke grav er det ENESTE i Peterskirken, der er udført af en ikke-katolik. Paven døde som 81 årig i 1823.

Alberto Thorvaldsen Via Sistina Rom
Thorvaldsens mindeplade i Via Sistina i Rom

Thorvaldsens Museum

Du finder Thorvaldsens Museum på Slotsholmen, lige ved Christiansborg i København. Adressen er Bertel Thorvaldsens Plads 2.

Museet åbnede den 18. september 1848 og er tegnet af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll, som også havde vundet Kunstakademiets stipendim. Thorvaldsen og Bindesbøll mødtes i Rom og blev venner.

Museet der blev bygget til at huse Thorvaldsens værker, fremstår i dag næsten som ved åbningen i 1848. Thorvaldsen testamenterede alt hvad han ejede til København, som du altså finder i museumsbygningen, der er den første af sin art i Danmark. Udover alle Thorvaldsens værker finder du også hans grav i museet.

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev

Eksklusive oplevelser til ferien i Rom? – køb mine e-bøger her

Bedst sælgende varer

The post Bertel Thorvaldsens København first appeared on .]]>
https://forzaitalia.dk/bertel-thorvaldsens-koebenhavn/feed/ 1
Italien ved en skillevej: Malagò, og jagten på en ny begyndelse med Paolo Maldini https://forzaitalia.dk/italien-ved-en-skillevej-malago-kaos-og-jagten-paa-en-ny-begyndelse/ https://forzaitalia.dk/italien-ved-en-skillevej-malago-kaos-og-jagten-paa-en-ny-begyndelse/#respond Sun, 12 Jul 2026 12:05:00 +0000 https://forzaitalia.dk/?p=20704 Opdateret 12. juli 2026. Det skulle aldrig være endt sådan. For tredje VM i træk må Italien se slutrunden fra sofaen. Som stor fan af “azzurri” er det ikke til at holde ud, at Italien ikke er med ved VM i USA. Nederlaget i playoff-finalen mod Bosnien-Hercegovina blev ikke bare et sportsligt kollaps – det...

The post Italien ved en skillevej: Malagò, og jagten på en ny begyndelse med Paolo Maldini first appeared on .]]>
Opdateret 12. juli 2026.

Det skulle aldrig være endt sådan.

For tredje VM i træk må Italien se slutrunden fra sofaen. Som stor fan af “azzurri” er det ikke til at holde ud, at Italien ikke er med ved VM i USA.

Nederlaget i playoff-finalen mod Bosnien-Hercegovina blev ikke bare et sportsligt kollaps – det udløste et jordskælv i hele italiensk fodbold.

Konsekvenserne kom øjeblikkeligt. Gabriele Gravina, der havde stået i spidsen for det italienske fodboldforbund (FIGC) siden 2018, trak sig efter massivt pres. Samtidig forlod både delegationsleder Gianluigi Buffon og landstræner Gennaro Gattuso deres poster.

Ind træder nu en ny mand med en tung opgave: Giovanni Malagò.

Hvem er Giovanni Malagò?

Giovanni Malagò er ikke et ubeskrevet blad i italiensk sport. Som tidligere præsident for den italienske olympiske komité (CONI) har han i årevis været en af de mest magtfulde sportsledere i landet. Han er kendt som en politisk stærk brobygger – men også som en pragmatiker, der ikke er bange for reformer.

Hans opgave i FIGC er klar: Genopbygning. Ikke kun af landsholdet, men af hele strukturen bag italiensk fodbold.

Malagò repræsenterer et markant kursskifte. Hvor fokus tidligere i høj grad var på resultater her og nu, handler det nu om en gennemgribende reform – fra talentudvikling til ledelsesstruktur.

Et landshold i opløsning

På banen er situationen lige så kaotisk som på direktionsgangene.

Gattuso nåede kun kort tid som landstræner, før han måtte tage konsekvensen af fiaskoen. Italien tabte playoff-finalen og missede dermed endnu et VM.

Som midlertidig løsning har FIGC peget på U21-landstræner Silvio Baldini.

Men alle ved, at det kun er en midlertidig løsning.

Italiens VM-historie – læs min artikel og få overblikket

En ny struktur: Nøglen kan blive Paolo Maldini

Noget af det mest markante nye er, at Malagò ikke kun leder efter en landstræner.

Han vil først ansætte en teknisk direktør – en slags sportslig arkitekt for hele landsholdet. Og her er ét navn i klar front:

Paolo Maldini.

Den tidligere Milan-legende og landsholdskaptajn er Malagòs foretrukne kandidat til rollen, hvor han skal være bindeled mellem forbund, spillere og trænerstab. 11. juli 2026 blev det officielt. Paolo Maldini er ansat som Direttore Tecnico della Federazione. Teknisk direktør for fodboldforbundet. Han får Leonardo tilknyttet som rådgiver. Begge er tilknyttet de næste 4 år. De to kender hinanden særdeles godt fra AC Milan, hvor de spillede sammen i to perioder, 1997 – 2001 og 2002-03. Desuden har de også begge haft ledende poster i Milano-klubben.

Rejsedagbog – til fodbold i Milano

Hvem bliver den nye landstræner?

Spørgsmålet fylder alt i italiensk fodbold lige nu: Hvem skal føre Azzurri ind i en ny æra?

Antonio Conte og Roberto Mancini nævnes som de to mest oplagte kandidater. Conte ses af mange som manden, der kan genopbygge holdet hurtigt, mens Mancini stadig har stor kredit efter EM-triumfen i 2021.

Det vil være klassisk italiensk at vælge en af de to.

Fornyelsen kunne være Pep Guardiola, men er han klar til at tage springet væk fra klubfodbolden?, og han opnår næppe samme løn som i Manchester City. Som spiller optrådte Guardiola for Brescia og Roma i støvlelandet.

Mit drømmescenarie er Roberto de Zerbi, men han blev i foråret hentet til London for at redde Tottenham ud af nedrykningsræset, så det er ikke aktuelt. Men hans tid skal nok komme.

Spareggio i Italiensk fodbold

🇮🇹 Italiens seneste landstrænere – siden VM-triumfen 2006

  1. Silvio Baldini (2026– )
  2. Gennaro Gattuso (2025–2026)
  3. Luciano Spalletti (2023–2025)
  4. Roberto Mancini (2018–2023)
  5. Luigi Di Biagio (2018) – midlertidig
  6. Gian Piero Ventura (2016–2017)
  7. Antonio Conte (2014–2016)
  8. Cesare Prandelli (2010–2014)
  9. Marcello Lippi (2008–2010)
  10. Roberto Donadoni (2006–2008)
  11. Marcello Lippi (2004–2006) 🇮🇹🏆

Blikket mod Nations League – og længere frem

Allerede i september begynder en ny æra på banen, når Italien træder ind i Nations League.

Men i det lange perspektiv lurer en endnu større milepæl:

EM 2032.

Italien skal sammen med Tyrkiet være vært for slutrunden, og ambitionen er klar: Azzurri skal være konkurrencedygtige igen – ikke bare som værter, men som titelbejler.

Problemet? Infrastruktur og bureaukrati.

Flere italienske stadionprojekter er forsinkede eller fanget i politiske processer. Byer som Rom, Milano, Napoli og Torino forventes at spille centrale roller, men moderniseringer og nybyggeri kæmper ofte mod Italiens velkendte bureaukratiske barrierer.

Det gør EM 2032 til mere end bare en slutrunde. Det er en deadline for hele systemet.

En nation i opbrud

Italien står i en af de største kriser i landets fodboldhistorie.

Tre missede VM-slutrunder i træk har tvunget selvforståelsen i knæ. Men måske er det netop det, der skulle til.

Med Malagò ved roret, en mulig Maldini i kulissen og en ny landstræner på vej, er fundamentet ved at blive lagt til noget nyt.

Spørgsmålet er bare, om Italien denne gang formår at bygge rigtigt op – eller endnu en gang må starte forfra.

Fortsættelse følger..

Mere italiensk fodbold – få mit nyhedsbrev

The post Italien ved en skillevej: Malagò, og jagten på en ny begyndelse med Paolo Maldini first appeared on .]]>
https://forzaitalia.dk/italien-ved-en-skillevej-malago-kaos-og-jagten-paa-en-ny-begyndelse/feed/ 0
Kæmpe guide: sådan køber du billetter online til seværdigheder i Rom https://forzaitalia.dk/koeb-af-billetter-online-til-sevaerdigheder-i-rom/ https://forzaitalia.dk/koeb-af-billetter-online-til-sevaerdigheder-i-rom/#comments Thu, 09 Jul 2026 13:33:00 +0000 http://forzaitalia.dk/?p=4335 Opdateret juli 2026. Nogle har det bedst med at planlægge det meste på forhånd. Andre er mere impulsive. Denne guide er tænkt som en del af din planlægning, inden turen går til den italienske hovedstad. Købe hjemmefra eller vente? Planlægger du en rejse til Rom? Så er det en rigtig god idé at købe billetter...

The post Kæmpe guide: sådan køber du billetter online til seværdigheder i Rom first appeared on .]]>
Opdateret juli 2026.

Nogle har det bedst med at planlægge det meste på forhånd. Andre er mere impulsive. Denne guide er tænkt som en del af din planlægning, inden turen går til den italienske hovedstad.

Købe hjemmefra eller vente?

Planlægger du en rejse til Rom? Så er det en rigtig god idé at købe billetter online på forhånd, ihvertfald til nogle seværdigheder. De mest populære seværdigheder som Colosseum og Vatikanmuseerne bliver hurtigt udsolgt, og køerne kan tage flere timer.

Her får du en enkel guide til, hvordan du køber billetter online – så du kan bruge din ferie på oplevelser og minimere din tid i en kø, for undgå det kan du næppe.

Ender du i de lange menneskekøer, er det en god idé at have noget vand, spise og måske en bog eller en guide til den seværdighed, du skal ind og opleve.

Sådan kommer du til og fra lufthavnene – læs om mulighederne her

Hvorfor købe billetter online til Roms seværdigheder?

Når du bestiller billetter online, slipper du for stress, lange ventetider og risikoen for udsolgte tider. Mange attraktioner har tidsbestemte indgange, så du skal vælge et tidspunkt på forhånd.

Fordele ved at købe online:

  • Du sparer tid og undgår køer.
  • Du sikrer dig adgang på den dag og det tidspunkt, du ønsker.
  • Du får overblik over priser, kombibilletter og guidede ture.

Colosseum, Foro Romanum og Palatinerhøjen

Roms vartegn og Italiens bedst besøgte seværdighed. Billetten til Colosseum køber du på Colosseo.it. Siden er også på engelsk.

Inde på siden er en kalender, hvor du skal vælge dag og tidspunkt for dit besøg. Begynd at holde øje med tidspunkterne et par måneder inden dit besøg.

Billetten gælder også til Foro Romanum og Palatinerhøjen. Disse attraktioner kaldes samlet Parco Archeologico del Colosseo. Billetten gælder 1 adgang til hver af de tre seværdigheder i 24 timer. Du behøver ikke at printe billetten, vis den blot på din telefon. Ved Colosseum er der billetkontor på Piazza del Colosseo og Largo Salara Vecchia.

Herunder har jeg skrevet om Colosseum – alt det vigtigste, du skal vide inden dit besøg:

Roms vartegn – alt du skal vide om Colosseum

Som nævnt er Colosseum Italiens mest besøgte turistattraktion. I perioder kan det være utrolig svært at købe billet. Her skal man være hurtigt ude. Køen ved billetkontoret er ofte meget lang. Et alternativ kan være at købe en guidet tur, hvor kan også kommer hurtigere ind.

Eller overvej om du vil inden for. Colosseums storhed betragtes bedst udefra efter min mening.

Guidet tur på engelsk i Colosseum

Guidede ture gennem Viator

Udover GetYourGuide herover kan du booke en ekstraordinær oplevelse hos Viator, hvis du vil lære endnu mere om Colosseums historie. Her har du også mulighed for at booke en rundtur i de underjordiske gange under Colosseum. Du kan også springe den ofte lange kø over, ved at booke en guidet tur.

Hvis du booker via mit link til Viator eller GetYourGuide modtager jeg en mindre provision, som jeg bruger til at udvikle bloggen for dig, der læser med her.

Besøg Quirinale – den italienske præsidentbolig

Hvis du ønsker at besøge den italiensk præsidentbolig, Quirinale-paladset (læs om mit besøg), kan du gøre det på linket her – siden er også på engelsk.

Gården inde i Quirinale-paladset

Inspiration til din ferie i Rom – køb mine e-bøger

Klik herunder og læs mere om e-bøger, som du modtager straks efter betaling. I bøgerne har jeg skrevet om mine bedste oplevelser gennem mange års besøg i Rom – dem vil jeg meget gerne dele med dig :-). Det er bestemt ikke alle tips, der fremgår i den klassiske Rom-guide. I begge e-bøger får du mere end 100 A4-siders oplevelser.

Vatikanet, Peterskirken og Vatikan Museerne

Viator tilbyder billetter til en lang række spændende oplevelser. Du finder guidede ture på engelsk til fx. Peterskirken og de Vatikanske Museer. Spring køen over og få masser af spændende facts om nogle af Roms absolutte højdepunkter.

Bemærk at du ikke skal have billet for at komme ind i Peterskirken. Den er gratis at besøge (uden guide). Der er entre for at komme op i kuplen. Kirken har åben fra 7 – 18.30 (1. oktober – 31. marts) og 7 – 19 (1. april – 30. september). Læs min egen guide herunder:

Turen op i Peterskirkens kuppel og entré

VATIKANET: LÆS MIN GUIDE TIL PETERSPLADSEN OG PETERSKIRKEN

Vatikan Museerne er en fantastisk oplevelse, som jeg virkelig vil anbefale dig. Om det så er det eneste museum, du besøger i Rom.

Via linket herover kan du også købe billet til Vatikan Haverne og andre oplevelser i Vatikanstaten, der kun kan besøges med guide. Du kan også booke en guidet togtur til Pavens sommerresidens i Castel Gandolfo, der ligger i Albanerbjergene syd for Rom.

Powered by GetYourGuide

Det er også i Vatikan Museerne, du finder det berømte Sixtinske Kapel, hvor kardinalerne er lukket inde, når der skal vælges ny pave.

VATIKANET: LÆS OM HØJDEPUNKTERNE I VATIKAN MUSEERNE HER

Når du køber en billet på Vatikanets hjemmeside får du en voucher, som du tager med til Rom. Når du er kommet inden for i Viale Vaticano og passeret security går du til “Cassa Online e Gruppi”. Her får du udleveret selve billetten, som skal valideres ved indgangen til museet.

Peterskirkens kuppel set fra Vatikan Haverne.

Museo Nazionale Romano

Museo Nazionale Romano har adresse flere steder i Rom. De fire museer er Palazzo Massimo, Palazzo Altemps, Crypta Balbi og Diokletians Termer. Billet skal købe inden besøg. Læs mere hos Museo Nazionale Romano.

Musei in Comune Roma

Der findes en lang række museer under Roms kommune, både med entre og gratis oplevelser. På hjemmesiden Musei in Comune Roma får du et overblik over mulighederne.

Tag en slapper – se Rom fra en bus

BIG BUS er en glimrende idé, hvis du ønsker at se byen fra en bus. Mange foretrækker at gøre det den første eller anden dag i byen og så der fra vælge, hvad man vil se nærmere på de næste dage.

Selvom jeg har været i Rom mange gange, kan jeg stadig finde på at tage busserne, for jeg oplever altid noget nyt på rundturen samt at jeg får den bonus, at jeg hviler mine ben. Og så kan du jo hoppe af og på busserne, som det passer dig inden for den tid billetten gælder.

(Reklamelink – hvis du klikker på linket og køber din billet gennem BIG BUS, får jeg en lille provision, der er med til at udvikle bloggen – billetten bliver ikke dyrere for dig.)

Big Bus Turistbus ved Termini i Rom

Rabatkort til seværdigheder og offentlig trafik

ROMA PASS er et pas, der gælder til seværdigheder samt offentlig trafik i to eller tre dage. Her er der både gratis adgang og rabat på billetter.

Klik på linket og læs videre, hvor jeg beskriver ROMA PASS.

Piazza Quirinale – her bor Italiens præsident

Litteratur til din ferie i Rom eller Italien ?

Saxo er Danmarks største online boghandel, der har et enormt udvalg af bøger om Rom og Italien. Hvis du vil læse om Rom inden din ferie, vil jeg anbefale, at du klikker på linket for at se, om du finder inspiration hos Saxo. (Reklamelink – hvis du køber vi mit link, får jeg en lille provision, som jeg bruger til at udvikle bloggen til gavn for dig som læser med.)

Roms Google

060608 er en simpel hjemmeside, hvor du kan søge på alt om Rom. Søg. fx. på en seværdighed og bliv guidet videre til seværdighedens egen hjemmeside, hvor du kan læse mere om booking mv.

Sådan kommer du rundt i Rom

Der er flere valgmuligheder i den offentlige transport, når du skal rundt i Rom. Mange har erfaret, at man nemt kommer til at gå rigtig meget i Rom. Det kan dog blive aktuelt med noget transport, hvis du fx. skal over en længere distance. Herunder kan du læse min guide om mulighederne.

GUIDE: Sådan bruger du den offentlige transport i Rom

Nu vi er ved transport, får jeg ofte spørgsmål om hvordan man kommer fra Roms lufthavne og indtil byen. Der er forskellige muligheder, alt efter om du lander i Fiumicino eller Ciampino. Klik på linket herunder for at læse mere.

GUIDE: Sådan kommer du fra og til Roms lufthavne

Har du købt din flybillet og overnatning i Rom ?

Der er findes et større udvalg af søgemaskiner. En af mine favoritter er momondo.

Hos momondo kan du søge på flybillet, hotel og leje af bil, hvis du har brug for det på din ferie.

(Reklamelink – hvis du klikker på link til momondo og handler der, får jeg en lille provision, der er med til at udvikle bloggen – din pris bliver ikke dyrere.)

Mangler du svar på spørgsmål inden din ferie ?

Jeg håber, at du finder inspiration til planlægningen af din ferie i Rom. Hvis du har brug for hjælp til for eksempel af finde ud af, hvor du finder billet til en bestemt oplevelse, er du altid velkommen til at skrive til mig, info(@)forzaitalia.dk

Har du styr på transfer fra lufthavnen ?

Terravision kører direkte bus fra både Ciampino og Fiumicino til Roms centrum. Jeg har kørt med dem i mange år. Spar på billetten hvis du køber online. Hvis du køber via mit link, får jeg en mindre provision, som jeg bruger til at udvikle bloggen.  

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev her

Guidet tur i Vatikan Museerne og Det Sixtinske Kapel

Powered by GetYourGuide

50 unikke oplevelser – køb min e-bog om Rom

Efter mange års besøg i Rom valgte jeg i 2020 at skrive “50 unikke oplevelser i Rom”. E-bogen (PDF) består af 50 fortællinger med oplevelser, du kan tage ud og se i den italienske hovedstad. Til hver oplevelse er knyttet et billede. I varegalleriet kan du se et eksempel på en historie. E-bogen koster blot 95 kr.

Oplevelserne i e-bogen fylder ikke nødvendigvis på TOP 10-listen over seværdigheder i Rom. Bogen er derfor primært tiltænkt dig, der allerede har besøgt Rom. Med disse oplevelser følger du ikke bare i fodsporene på alle andre turister.

Klik på billedet herunder for at læse mere. Der kan du også købe e-bogen.

The post Kæmpe guide: sådan køber du billetter online til seværdigheder i Rom first appeared on .]]>
https://forzaitalia.dk/koeb-af-billetter-online-til-sevaerdigheder-i-rom/feed/ 6
Tag på rundtur i Monti-området i Rom https://forzaitalia.dk/tag-paa-rundtur-i-monti-omraadet-i-rom/ https://forzaitalia.dk/tag-paa-rundtur-i-monti-omraadet-i-rom/#respond Sat, 20 Jun 2026 16:20:00 +0000 https://forzaitalia.dk/?p=12469 Opdateret juni 2026. Indrømmet. Monti er mit klare favoritområde i Rom. Der er noget autentisk over det, jeg forbinder med det ægte og oprindelige Rom. Det er som om livet leves lidt langsommere her. Det er her, jeg foretrækker at bo, når jeg er i Rom og også derfor jeg anbefaler det til dig, der...

The post Tag på rundtur i Monti-området i Rom first appeared on .]]>
Opdateret juni 2026.

Indrømmet. Monti er mit klare favoritområde i Rom. Der er noget autentisk over det, jeg forbinder med det ægte og oprindelige Rom. Det er som om livet leves lidt langsommere her.

Det er her, jeg foretrækker at bo, når jeg er i Rom og også derfor jeg anbefaler det til dig, der læser med her.

Monti er et af Roms mest autentiske kvarterer – en labyrint af brostensgader, vintagebutikker, vinbarer og lokale restauranter, kun få minutters gang fra Colosseum.

Her får du den komplette guide til Monti, hvor du kan gå på opdagelse i områdets historie, hemmelige gader og bedste steder at spise, shoppe og bo.

Monti – Roms hyggeligste bydel

Monti er den første og dermed ældste rione i Rom. Bydelen dækker de fem høje Quirinale, Esquirinale, Celio, Oppio og Viminale.

Geografisk er Monti afgrænset af Via del Quirinale mod nord, Basilica Santa Maria Maggiore i det nordøstlige hjørne, mod syd af Via Merulana til Basilica San Giovanni in Laterano og Basilica Santo Stefano Rotondo. Herfra af Via di San Giovanni in Laterano forbi Basilica di San Clemente og Colosseum. Videre af Via Fori Imperiali til Piazza Venezia.

Det er således et ret stort område. Det hyggeligste område med de små gader er klart mellem Via Nazionale og Via Cavour.

Billedet herunder finder du overalt i området. Og naturligvis alle steder i den italienske hovedstad, så du altid ved hvilken af Roms rione du befinder dig i.

Monti – rione I

Der er lidt landsby atmosfære over Monti, hvor jeg bare elsker at slentre rundt. Monti er sin helt egen verden. Og alligevel tæt på Roms store seværdigheder. Lidt det samme som Trastevere, men Monti er bare ældre.

Som navnet angiver, er der et bakket og kuperet terræn med snoede veje, der både er stejle og smalle. Prøv at gå rundt i området om dagen og igen om aftenen – det er to forskellige oplevelser og stemninger.

Tips til oplevelser og guidede ture på din tur til Rom

Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din ferie i Rom. De tilbyder guidede ture til Vatikanmuseerne, Galleria Borghese, sejlture på Tiberen og meget andet.

Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator.  Hvis du køber en aktivitet via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Dit køb bliver ikke dyrere.

Hvad skal du opleve i Monti

De hyggeligste gader i Monti

Suburra-området var kernen i det der senere blev til Monti. Piazza della Suburra ligger centralt mellem Via Urbana og Via Leonina, hvor der er placeret en metrostation. Herfra er det derfor nemt at komme rundt i Rom. Her er du lige i hjertet af det hyggelige Monti-kvarter. Et af de klart mest romantiske områder i den italienske hovedstad.

I 900-tallet var der fyldt med bordeller i gaderne Via Cimarra, Via dei Capocci og Via degli Zingari (sigøjnerne). Piazza degli Zingari – sigøjnerpladsen er et populært tilholdssted om aftenen.

De mest hyggelige gader i det charmerende Rom
Via dei Serpenti med Colosseum for enden og Vicolo dei Serpenti til højre

Ristorante Le Tavernelle

Centralt i det hyggeligste Monti finder vi Via Panisperna, hvor en af mine faste restauranter ligger, Le Tavernelle i nummer 48. Den stammer fra 1870. Lige over for ligger den hyggelige bar/pub med navnet Ai Tre Scalini.

Ristorante Vecchia Roma

Nu vi er ved restauranterne vil jeg også bestemt anbefale Vecchia Roma i Via Leonina 10 – her er det en klar fordel at bestille bord på forhånd, hvilket generelt er en god ide i Rom, hvis du skal være sikker på et bord.

Hyggelige Rione Monti med Santa Maria Maggiore i Rom
Via Panisperna med Basilica Santa Maria Maggiore

Via Panisperna

Via Panisperna er skøn gade med sit bølgende landskab. Her er virkelig tale om højdeforskelle. Den er tydelig lang, når man står langt mod vest i gaden og skuer Basilica Santa Maria Maggiore i det fjerne. Der er flere tolkninger af gadens navn – Panisperna. En af dem fortæller, at navnet kommer af panis og perna, altså brød og skinke, som blev uddelt fra kirken San Lorenzo in Panisperna på helgenes fødselsdag.

Via del Pozzuolo

I Via del Pozzuolo 65 findes en dedikation til fodboldspilleren Francesco Totti, der gennem hele sin karriere spillede for AS Roma. Dedikationen blev lavet i 2001, hvor klubben vandt mesterskabet. Muren er blevet vandaliseret flere gange og herunder kan du se hvordan den så ud i august 2020. Prøv at Google Francesco Totti + gadenavnet for at se hvordan det så ud – ganske flot.

Triumfbuen “Arco dei Pantano” ligger forenden af Via Baccina helt ned mod Augustus’ forum. Det er et smukt syn når man kommer fra nord af Via Tor de’ Conti og går ned mod buen.

Husket transfer fra lufthavnen – book online og spar >>

Terravision kører direkte bus fra både Ciampino og Fiumicino til Roms centrum. Jeg har kørt med dem i mange år. Spar på billetten hvis du køber online. Hvis du køber via mit link, får jeg en mindre provision, som jeg bruger til at udvikle bloggen.  

Francesco Totti i Via del Pozzuolo i Rom
Ikke just det kønneste motiv af AS Romas gamle capitano (august 2020)

Palazzo delle Esposizione

Her ved Via Nazionale i den nordlige del af Monti findes en imponerende bygning, der er designet af Pio Piacentini og åbnede i 1883. Museet kaldes også for Palaexpo. Bygningen med den fine triumfbue i midten er et kulturhus med museum og udstillinger. Her er også en biograf.

I Via Nazionale findes også Palazzo Koch, der huser den italienske nationalbank, Banca d´Italia. Her kan man besøge møntmuseet “Il museo della Moneta”.

Det er også i Via Nazionale, hvor du finder busser, der bringer dig rundt i byen.

Teatro dell’Opera

Roms teater fra 1880 er forholdsvis nyt hvis vi sammenligner med La Scala i Milano og San Carlo i Napoli.

Santa Maria Maggiore i Rom aftenbillede

Santa Maria Maggiore

Basilicaen på Esquiliner-højen er en af Roms fire hovedkirker. Kirken er den første af Roms omkring 75 kirker, der er viet til Jomfru Maria. Jeg har skrevet meget mere om Santa Maria Maggiore her.

Santa Prassede

Kirken ligger alt for godt gemt ikke mange skridt fra Santa Maria Maggiore. Kirken er en af de ældste i Rom og nok mest kendt for San Zenon-kapellet. Klik her og læs mere om kirken.

Piazza della Madonna dei Monti

Brændpunktet for pladsen er fontænen bygget i 1587 af Giacomo della Porta, som også har designet den nærliggende Madonna dei Monti kirke. Springvandet fungerer som et populært mødested, især om aftenen, hvor folk nyder en drink på marmortrappen. Som nævnt er både kirken og fontænen tegnet af Giacomo della Porta – et navn der går igen og igen i Roms arkitektur – han var en af Michelangelos elever.

Det var med udgangspunkt i denne plads at filminstruktøren Woody Allen i sommeren 2011 lavede optagelser til filmen “To Rome with love”.

Ud for bygningen i Via Madonna dei Monti 82 skal du kigge ned på brostenene – 20 af dem er udskiftet med en mindebrosten for 20 familiemedlemmer (jøder), der blev dræbt af tyskerne under anden verdenskrig. En del af dem blev ført til Auschwitz. 6 af personerne blev dræbt under massakren den 24. marts 1944 i Fosse Ardeatine, syd for Rom. Læs også om attentatet på hjørnet af Via del Boccaccio og Via Rasella den 23. marts 1994.

Mercato Monti Urban Market (lukket)

Der er en god stemning i det hippe og trendy marked, der hver weekend fra 10 – 20 åbner for en god handel i Via Leonina 46/48. Indendørsmarkedet har eksisteret siden 2009 og er bestemt et besøg værd.

Her tilbydes et stort udvalg af håndtilpassede modeartikler af unge uafhængige designere samt skræddersyet tilbehør, vintage-tøj, kunstværker og samleobjekter. 

Mercato Monti Urban Market

San Pietro in Vincoli

La scalinata der via trappen med Salita dei Borgia fører op til kirken fra Via Cavour. Det er en smuk også lidt fysisk krævende tur inden du lander på Piazza San Pietro in Vincoli.

Colosseum

Colosseum kan vi naturligvis ikke komme uden om. Roms vartegn og et af hele italiens største og mest besøgte attraktioner. Her har jeg skrevet meget mere.

Italiens tidligere præsident (2006 – 2015) Giorgio Napolitano bor i Monti-området. Da han i juni 2015 blev 90 år markerede Monti-distriktet det ved at holde en fest for en af dens mest kendte beboere. Tidligere samme år, i januar vendte han og fru Clio “hjem” til Monti for at bo i den lille gade, Vicolo dei Serpenti.

Napolitano døde den 22. september 2023, 98 år gammel.

Få endnu mere Rom i din indbakke – få mit nyhedsbrev >>

Tips til andre aktiviteter på din tur til Rom

Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din ferie i Rom. De tilbyder guidede ture til Vatikanmuseerne, Galleria Borghese, sejlture på Tiberen og meget andet.

Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator.  Hvis du køber en aktivitet via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Dit køb bliver ikke dyrere.

Oplev flere skjulte steder i Rom

Monti er mere end et kvarter – det er en stemning, hvor fortid og nutid mødes på de smalle gader mellem gamle bygninger og moderne caféer. Her mærker du Rom på en helt anden måde end i de travle turistområder.

Vil du opleve flere af Roms skjulte steder og få insider-tips fra over 25 års rejser til Italien?
📘 Så læs min e-bog “50 unikke oplevelser i Rom” – din personlige guide til steder, som kun de lokale kender.

👉 Køb e-bogen her »

The post Tag på rundtur i Monti-området i Rom first appeared on .]]>
https://forzaitalia.dk/tag-paa-rundtur-i-monti-omraadet-i-rom/feed/ 0