9 gratis apps til din ferie i Rom

I dette blogindlæg kan du læse om 9 gratis apps, der kan være med til at forbedre din ferie i Rom.

Guiden kan være med til at “appgradere” din tur, så du oplever nye sider af den Italienske hovedstad.

Det er apps, som jeg selv har brugt og håber også du kan få gavn af dem. Søg efter dem, der hvor du henter dine apps.

Skriv endelig til mig, hvis din favorit “Rom-app” mangler på listen.

Waidy

Det handler om vand i denne app. Rom er kendt for den høje kvalitet af vand. Rundt i byen er der masser af fontæner og vandnæser med det reneste vand. Når denne app er aktiveret kan du altid se, hvor langt der er til den nærmeste vandpost. Du kan læse om dens historie, når du klikker på den.

Parco Colosseo

Colosseum, Forum Romanum og Palatinerhøjen. Masser af information om de tre seværdigheder. Mulighed for at købe audio-guides via appen.

Metro Roma

App med overblik over Roms metrolinjer. Herudover kan du fx. finde et museum, en plads eller noget helt tredje og så fortæller appen, hvordan du kommer tættest på med metroen.

Musei di Roma

Rigtig god app med information om 20 muséer i Rom. Læs bl.a. om Musei Capitolini på Capitolhøjen – verdens ældste museum. Du kan også læse om Centrale Montemartini og Museo dell’Ara Pacis og mange flere. En must app for dig, der gerne vil udforske Roms mange muséer.

MooneyGo (myCicero)

En nyere app hvorfra du kan købe billetter til den offentlige trafik i Rom. Jeg oplever oftere og oftere, at de klassiske “Tabacchi” ikke længere har billetter til bus, metro og sporvogne. Forklaringen ligger på de løsninger der kommer online. Så behøver du ikke på jagt efter billetter, men kan klare det nemt på denne måde. Må nu indrømme, at der også var/er en charme ved at gå ind på sit lokale “Tabacchi” for at købe billetter.

En helt anden løsning er at du kan bruge dit kreditkort til betaling. Det kan du allerede i metroen og i efteråret 2022 begyndte kommunen at integrere løsningen i busserne – jeg skriver mere om det her.

VIL DU LÆRE ITALIENSK: Læs om Duolingo her

Få mere ud af Rom – køb mine e-bøger med input til din ferie >>

Aeroporti di Roma – Rome Airports

Roms to lufthavne i Ciampino og Fiumicino. Fint alt relevant information om de to steder du kan lande, når du besøger den italienske hovedstad.

Roms lufthavne – læs min guide og få endnu mere viden

WC Rome

Offentlige toiletter i Rom – find det nærmeste her.

BabyOut Roma

Information om attraktioner og begivenheder i Rom og Lazio-regionen for dig der rejser med børn. Du vil finde et stort udvalg fra parker til zoologiske haver og museer. Du kan også få information om, hvilke restauranter og hoteller der er mest familievenlige.

StreetArt Roma

Gadekunst i Rom. Beskrivelser og information om mere end 100 kunstværker spredt rundt i Rom. Denne app vil hjælpe alle, der søger en alternativ smag af romersk kultur, langt fra de mesterværker, du finder på museerne.

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev >>

Print Friendly, PDF & Email

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.