| |

20. september, Rom hovedstad i Italien

Datoen den 20. september er en historisk dato.

Du ser den flere steder rundt på skilte i Italien. Datoen markerer den dag i 1870, da Rom endegyldigt blev hovedstad i det samlede Italien.

Allerede i marts 1861 blev Italien samlet i et kongerige under Vittorio Emanuele II. Torino blev Italiens første hovedstad. Titlen blev dog givet videre til Firenze allerede i 1865.

Først i 1870, efter pavestatens og Roms overgivelse til det nye Italien blev det til Roma Capitale.

Slaget ved Porta Pia

Det var det berømte “Slaget ved Porta Pia”, der første til, at Rom blev hovedstad. Her brød de kongelige Italienske tropper gennem Aurelians bymur i det nordlige Rom og indtog byen fra pavestaten.

Bersaglieri-soldaterne opererede oprindeligt for Kongeriget Sardinien under Vittorio Emanuele II. De var i aktion for Italien under både 1. og 2. verdenskrig og opererer fortsat den dag i dag.

Den store vej fra Porta Pia og ind til Quirinale-paladset hedder meget passende Via XX Settembre. Manden bag Porta Pia er Michelangelo. Se billede øverst i denne artikel.

Perioden frem til Italiens samling kaldes “risorgimento”. Ordet betyder egentlig opblomstring, genopstandelse. Perioden siges at være fra omkring 1815 og indtil den endelige samling med Rom den 20. september 1870.

Giuseppe Mazzini, Giuseppe Garibaldi, Camillo Benso Cavour og Vittorio Emanule II er centrale personer i den periode.

Den 23. marts 1861 blev Camillo Benso Cavour den første statsminister for Italien. Hans periode blev meget kort, da han døde den 6. juni 1861.

Cavour huskes som en af de vigtige personer, bag tanken om et forenet Italien. Derfor er hans navn naturligt ofte brugt på pladser og gader. I Rom finder du fx. Piazza Cavour, hvor du også kan se en statue af ham.

Giuseppe Mazzini (1805-1872) var politiker, filosof og manden bag organisationen “La Giovine Italia”, som arbejdede for en samling af Italien. Den blev stiftet i 1831.

Giuseppe Maria Garibaldi (1807-1882) var nationalist og nævnes ofte som frontfiguren i Italiens samling. I Rom finder du en statue af Garibaldi til hest på Piazzale Giuseppe Garibaldi på Gianicolo-højen.

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev

Lyst til at læse mere om Rom – køb mine e-bøger her

Tips til andre aktiviteter på din tur til Rom

Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din ferie i Rom. De tilbyder guidede ture til Vatikanmuseerne, Galleria Borghese, sejlture på Tiberen og meget andet. Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator.  Hvis du køber en aktivitet via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Dit køb bliver ikke dyrere (REKLAMELINK).

Spar på transporten til lufthavnen – køb billetten online >>

rom fiumicino og ciampino lufthavnstransfer
 

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.