Veneto

Om regionen
Veneto ligger i den nordlige del af Italien, helt mod øst ud til Adriaterhavet. Nord for Emilia Romagna. Der bor ca. 5 millioner mennesker i regionen. Det bringer regionen ind på en 5. plads på listen over de mest befolkede regioner i støvlelandet.

Hovedstaden
Venedig der er hovedstad i Veneto, ligger helt ud mod Adriaterhavet. Kanalbyen har ca. 260.000 indbyggere. Byens historiske centrum kan kun besøges til fods, med bådene eller vandtaxi. Der er ca. 400 broer over de ca. 150 kanaler i byen. Piazza San Marco er en markant plads i byen. Efter Rom er det byen med flest turister i løbet af et år. Byen er på UNESCOs verdensarvsliste.

Andre byer i regionen
20 km. vest for Venedig ligger den gamle universitetsby Padova. Her har været universitet siden 1222. Byen er den 3. største by i regionen. Her bor ca. 215.000 mennesker. Her ligger endvidere den botaniske have med navnet “Orto Botanico”. Den er verdens ældste og står på UNESCOs liste over bevaringsværdige steder.

Regionens næststørste by, Verona ligger helt mod vest i regionen. Langs bredden af floden Adige. Byen huser ca. 250.000 indbyggere. Verona er for evigt forbundet med Shakespeares Romeo og Julie. Du finder den berømte balkon i Via Cappello, kort afstand fra Piazza delle Erbe. Verona har endvidere det store amfiteater “Arena di Verona“, som er en oplevelse værd. Her er mulighed for at overvære koncerter, opera mv. Det er årsager til, at byen hvert år har mere end 3 mio. turister.

Hellas Verona som er det ene af byens 2 fodboldhold, vandt i 1985 det hidtil eneste italienske mesterskab med en vis Hr. Preben Elkjær på holdet.

Mere viden
Regionens officielle hjemmeside
Verona Kommunes hjemmeside
Turismo Venezia

Del din viden
Har du et godt kendskab til regionen ? Del din viden med andre fans af Italien. Skriv til os på Info(@)ForzaItalia(.)dk eller skriv herunder.

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *