Tor Millina – middelaldertårn i Rom

 

(FOTO: Tor Millina i Rom)

Husker du at kigge op, når du bevæger dig rundt i den Italienske hovedstad ?

Rundt i Rom kan du sagtens opdage en spændende detalje.

Det kan være en interessant udformning på en bygning, en påskrift eller en mindetavle for en person, der har boet i bygningen. I denne artikel kan du læse om middelaldertårnet Tor Millina lige ved Piazza Navona.

Komplekset der består af tårnet og 2 gamle bygninger er sandsynligvis bygget i det 13. århundrede. Det endte i forfald.

I anden halvdel af det 15. århundrede blev det nærmest ruinerede kompleks købt af den adelige familie med Peter Millini i spidsen. De restaurerede hele herligheden og tilføjede ekstra vinduer på 1. og 2. sal. Oprindeligt var der kun vinduer på 3. og 4. sal. Den velhavende familie ejede flere andre bygninger i området.

 

INTERESSERET I ROMS PIAZZAER ? Læs om Piazza Navona og andre pladser her

 

I 1491 blev familiens søn Mario gift med Geneve Cybo – en niece til pave Innocens VIII. Derfor blev tårnet og de 2 bygninger smukt dekorerede med våbenskjolde, malerier og andre dekorationer, som dog er meget lidt synlige mere.

Øverst oppe ses tydelig indskriften “MILLINA”, som tegn på, at ingen skal være i tvivl om hvem der bor her. På den tid var ejerskab af tårne et tegn på magt og rigdom.

Tårnets top med indskriften MILLINA

I dag fungerer tårnet som privat bolig, så der er således ikke mulighed for at komme ind her.

 

TÅRNBYEN I TOSCANA: Læs mere om San Gimignano her

Sådan finder du Tor Millina

På den vestlige side af Piazza Navona –  lidt nord for “De 4 floders fontænen” med obelisken finder du vejen Via di S. Agnese in Agone. Følg den til du kommer til Via di Santa Maria dell’Anima. Kig højt op af bygningen på det venstre hjørne !

Har du booket dit ophold i Rom ?

Klik på linket herunder og book dit fly og ophold i Rom. momondo er et gratis, uafhængigt og inspirerende rejsesøgesite, som sammenligner milliarder af tilbud på fly, hoteller og billeje.

momondo har vundet flere priser, inklusive en test i Forbrugerrådets magasin, TÆNK, og er blevet anbefalet af internationale og danske medier som CNN, The New York Time, Forbes, Jyllands-Posten og BT.

Jeg har lavet en affiliate-aftale med momondo, der gør at jeg får en provision, hvis du foretager et køb via linket. Denne indtægt er med til at dække mine udgifter til bloggen samt for fortsat at give dig den bedste service i form af gode råd til din rejse. Dit køb bliver ikke dyrere, hvis du handler via mit link herunder.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *