Roms vandnæser, akvædukter og fontæner

 

Det er meget almindeligt at tage en flaske vand med, når man bevæger sig ud på oplevelser i en varm storby.

Det er der to årsager til.

For at undgå at få det dårligt og ganske enkelt for at slukke tørsten.

I Rom er det anderledes.

Her er den service gratis. Årsagen er de såkaldte “nasoni”, som du kan læse mere om på denne side. Du kan også læse om Tiberen, akvædukterne samt fontænerne. Altså en helt masse om Roms vand.

En af Roms mange vandnæser

 

Hvis du har besøgt Rom, har du helt sikkert oplevet dem. Minifontænerne, hvor vandet løber konstant. De er overalt og er grunden til, at jeg aldrig køber vand, når jeg besøger den Italienske hovedstad.

Rom er meget varm om sommeren, hvorfor det er meget vigtigt, at drikke godt med vand i løbet af dagen.

Jeg er heldig. Min lokale “nasone” er lige uden for mit lokale hotel – lige på hjørnet, på den anden side af vejen. Her starter jeg altid dagen med at fylde vanddunken med rindende, koldt og rent vand. Herefter er jeg klar til at tage hul på dagens program.

 

VANDKORT OVER ROMS NÆSER: Hent kort over Roms nasoni her

 

Du finder disse vandkilder overalt i byen. De første blev bygget omkring 1870 – en af de ældste er den ved Pantheon på Piazza della Rotonda. I Italien betyder “nasone” – stor næse og den tanke kan jeg da sagtens få, når jeg står og betragter den lille fontæne med det friske vand.

Inden for Roms bymure findes mere end 2oo vandnæser. I stor Rom findes ikke mindre end 2500 minifontæner.


Big Bus Rome

(REKLAMELINK: Klik på linket herover og køb din billet til en tur rundt i Rom i åben bus. Du sparer penge ved at købe billetten online. Der findes 3 ruter og du kan hoppe af og på bussen, som du har lyst.

Jeg har lavet en affialiate-aftale med BIG BUS ROME, der gør at jeg får en provision, hvis du foretager et køb via linket. Denne indtægt er med til at dække mine udgifter til bloggen samt for fortsat at give dig den bedste service i form af gode råd til din rejse. Dit køb bliver ikke dyrere, hvis du handler via mit link.)

Tiberen

Floden der løber gennem Rom og deler byen i to, kaldes Fiume Tevere på Italiensk. Faktisk er den Italiens 3. længste flod efter Po og Adige. Den er mere end 400 kilometer lang.

Tiberen med Ponte Sisto og kuplen på Peterskirken i baggrunden

Tiberen løber gennem 4 italienske regioner, Emilia-Romagna, Toscana, Umbrien og Lazio. Den har sit udspring fra bjerget Monte Fumaiolo og udspringer to steder i Tyrrhenske Hav. Den ene i Ostia og den anden lidt mod nord ved lufthavnen i Fiumicino.

Roms fontæner

Quanto sei bella Roma quann’è sera, quanno la luna se specchia dentro ar fontanone – “hvor er du smuk Rom, når det er aften, når månen spejler sig i fontænerne”

Antonelli Vendittis strofe fra sangen Roma Capoccia er rammende og giver et fantastisk beskrivelse, som bare skal opleves LIVE.

Rom har masser af smukke fontæner. Du finder dem overalt i byen, fra de helt store pladser til den lille, som du ved en tilfældighed kommer forbi.

Dronningen af Roms fontæner er Trevifontænen. Den er et tilløbsstykke uden lige og tiltrækker i tusindvis af besøgende hver dag.

Personligt er jeg meget fascineret af Fontana della Barcaccia på Piazza di Spagna, der er bygget som formen på en båd.

Det er blot et par af de mest kendte. Du vil opleve, at du finder dem overtalt for der er rigtig mange af dem rundt i Rom.

Fontænen ved Den Spanske Trappe

Roms akvædukter

Allerede i antikken havde Rom et imponerende vandsystem, der via 11 akvædukter dagligt leverede vand ind til den italienske hovedstad.

Og vand var der netop brug for på den tid til flere store termeanlæg, fx. Caracallas Termer og Terme di Diocleziano.

Men også til de mange fontæner rundt i byen. Ikke tilfældigt at Rom fik kaldenavnet Regina Aquarium, Vandenes Dronning.

De 11 akvædukter

Aqua Appia

Den første akvædukt der blev bygget. Den blev indviet under Appius Claudius i 312 f. Kr. Den er næsten 15 km lang og ligger mest under jorden, nogle steder ned til 15 meter under jorden.

Aqua Anio Vetus

Akvædukten var den første af 4, der hentede sit vand fra floden Aniene. Den blev ppført ca. 40 år efter Aqua Appia. Den er ca. 63 kilometer lang og løb primært under jorden. Vetus betyder gammel og hentyder til, at der senere blev bygget en nyere, Aqua Anio Novus (ny).

Aqua Marcia

Marcia hentede også sit vand fra floden Aniene. Roms længste akvædukt med sine 91 kilometer. Marcia kunne nå det meste af byen og leverede bla. vand til Kapitol.

Aqua Tepula

Akvædukten blev opført som den 4. i 125 f. Kr. Den var godt 18 km. lang og løb primært under jorden. Over jorden løb den sammen med Aqua Iulia og Aqua Marcia ind til Porta Maggiore, hvor de delte sig igen.

Aqua Iulia

Opført af Marcus Agrippa i 33 f. Kr. 23 km lang og mundede ud på det sted, der i dag hedder Piazza Vittorio.

Aqua Virgo

Den blev også opført af Agrippa og indviet 19 f. Kr. Ca. 20 kilometer lang og forsynede Agrippas termer på Marsmarken med vand.

Virgo fungerer den dag i den hvor den leverer vandet i Trevifontænen.

Aqua Alsietina

Augustus opførte denne akvædukt, der også havde navnet Aqcua Augusta. Den var 33 km. lang og blev brugt til vanding af marker og en kunstig sø, som Augustus lod opføre.

Aqua Claudia

Akvædukten blev indviet af Claudius 52 år f. Kr. Roms største akvædukt med hensyn til hvor meget vand den leverede. Den var 69 kilometer lang, hvoraf de 16 km. lå på arkader. Den leverede vand til det meste af byen og er den bedst bevarede. Man kan stadig i dag se dens arkader rundt i Rom. Det bedste sted er dog i parken Parco degli Acquadotti, hvor du kan se mere end 1,5 kilometer af akvædukten.

Aqua Anio Novus

Novus er opført på samme tidspunkt som Acqua Claudia. 87 km. lang.

Aqua Traiana

Den er bygget af kejser Trajan og indviet i 109 e. Kr. Den forsynede bla. Trastevere-området med vand. Den var ca. 57 kilometer lang.

Aqua Alessandrina

Den sidste af Roms akvædukter. Indviet i 226 e. Kr. af Alexander Severus. 22 kilometer lang og løb primært under jorden.

 

(REKLAMELINK: Klik på linket herover og få inspiration til lækkerier fra det italienske køkken. Italien for feinschmeckere. Denne webshop har håndplukket vine og specialiteter af højeste kvalitet fra familievirksomheder, der ikke går på kompromis med kvaliteten, og hvor passion og traditioner er en vigtig drivkraft.

Jeg har lavet en affialiate-aftale med Det Italienske Køkken, der gør at jeg får en provision, hvis du foretager et køb via linket. Denne indtægt er med til at dække mine udgifter til bloggen samt for fortsat at give dig den bedste service i form af gode råd til din rejse. Dit køb bliver ikke dyrere, hvis du handler via mit link.)

 

I dag føres vandet ind til byen via 6 hovedakvædukter, primært via kilder i Albanerbjergene og Bracciasøen. En del af kilderne er de samme som i antikken ligesom akvædukterne, der er blevet kraftigt restaureret.

Print Friendly, PDF & Email