Roms metro linie C er åbnet

Du får nu endnu bedre muligheder for at komme rundt i Rom. Søndag morgen kl. 05.30 kørte det første tog endeligt med passagerer på metro linie C i Rom. Naturligvis anført af Rom-bogmester Ignazio Marino. Første etape skulle oprindeligt have været indviet for 1 år siden.

SE GUIDE: Sådan kommer du rundt i Rom

Du kan se hele linie C herunder – den grønne linie. Det er strækningen fra Monte Compatri – Pantano til Parco di Centocelle, der er åbnet. Der er 15 stationer på strækningen, som tager 28 minutter fra start til slut.

Den grønne linie C med start i Montecompatri/Pantano
Den grønne linie C med start i Montecompatri/Pantano i øst.

Strækningen der er 13 kilometer lang, er den første af 5 etaper, der på sigt bliver bundet sammen med linie B ved Colosseum, og videre til Piazza Venezia og Peterskirken inden den slutter ved Clodio-Mazzini. Togene på den nye linie C er førerløse, som vi kender det fra metroen i København.

SE BILLEDERNE: Den nye linie C i Rom

Beslutningen om linie C har været undervejs i mange år indtil man i august 2006 gik igang med arbejdet. Der har været metro i den Italienske hovedstad siden 1955, hvor linie B (den blå), åbnede mellem Termini og EUR Fermi. Med åbningen af første etape af linie C er der nu 67 stationer i det romerske metronet, fordelt på 53 km.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *