Roma Pass – et rabatkort til Rom

 

(FOTO: Piazza Venezia i Rom – set fra toppen af Vittorio Emanuele-monumentet)

Der kan være mange spørgsmål inden en tur til Rom. Et spørgsmål jeg ofte hører, handler om Roma Pass – et pas, der giver gratis adgang og rabat til en lang række muséer, seværdigheder og forretninger mv. rundt i den Italienske hovedstad. I dette blogindlæg kan du læse mere om Roma Pass.

2 typer Roma Pass

Roma Pass 48 timer

1 museumsbesøg.
Fri adgang til metro, bus og sporvogn.
Rabat på billet til seværdigheder og muséer samt i nogle forretninger mv.
Gælder fra 1. validering af billetten, altså fra det tidspunkt, du tager metroen eller ved det første museumsbesøg.
28,00 Euro.

 

Roma Pass 72 timer

2 museumsbesøg.
Fri adgang til metro, bus og sporvogn.
Rabat på billet til seværdigheder og muséer samt i nogle forretninger mv.
Gælder fra 1. validering af billetten, altså fra det tidspunkt, du tager metroen eller ved det første museumsbesøg.
38,50 Euro.

 

Prisen er fast og passet er ikke billigere online fremfor at købe det i Rom. Der er ikke rabat til fx. børn eller pensionister. Derfor skal man overveje, om passet kan betale sig. Børn under 10 år kører i forvejen gratis med den offentlige transport og nogle muséer har i forvejen billigere priser for børn og pensionister. Derfor er det en god idé at tjekke priserne på det enkelte museum, inden du køber Roma Pass.

MERE INFORMATION: Beskrivelse af de 2 Roma Pass på engelsk

Her kan du købe kortet

Her kan du bruge kortet

Roma Pass gælder til en lang række af de kendte seværdigheder. Her kan nævnes Colosseum, Ara Pacis, Castel Sant’Angelo, Galleria Borghese, Macro, Ostia Antica. Se hele listen ved at klikke her.

Når du har brugt din gratis adgang (1 eller 2 efter hvilket kort, du har købt) kan du få rabat på billetten til andre muséer og seværdigheder – se listen ved at klikke her.

Som nævnt giver kortet også rabat til en lang række forretninger mv. Se hele listen her.

Vatikanmusérne er ikke omfattet af Roma Pass.

Din erfaring

Skriv til mig, hvis du har prøvet Roma Pass. Del gerne din oplevelse med andre fans af Rom – både skidt som godt :-).

Andre guides på bloggen

RUNDT I ROM: Guide til den offentlige trafik.

FRA LUFTHAVNEN: Sådan kommer du ind til Rom.

INSPIRATION TIL DIN TUR: Tips til kirker, pladser mv. 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *