Rom hylder sine skytshelgener den 29. juni

 

(Billedet herover: Apostlen Peter med sværdet foran Peterskirken i Rom)

Den 29. juni er officiel helligdag i Rom. Her fejrer man byens 2 skytshelgener, apostlene Peter og Paulus. En skytshelgen er en helgen, der passer på sin by eller område. Flere Italienske byer har en skytshelgen. Offentlige kontorer og butikker er lukkede på denne dag, nogle dog først fra middag.

Dagen markerer de 2 apostles dødsdag omkring år 64. De blev taget til fange efter branden i Rom samme år, hvor de kristne fik skylden og derfor oplevede forfølgelser. Apostlene blev sat i fængsel i Det Mamertinske Fængsel, som du kan besøge den dag i dag lige bag Vittorio Emanuele-monumentet på Piazza Venezia.

LÆS MERE OM MARMERTINER-FÆNGSLET: Peter og Paulus i fængsel i Rom

Dagen markeres med gudstjenester rundt i flere kirker, ikke mindst i Peterskirken hvor Paven holder gudstjeneste og i Basilica di San Paolo fuori le mura.

Det siges at Peterskirken ligger i det område, hvor Peter blev korsfæstet og begravet. Peters grav er under hovedaltret inde i kirken. Uden for på Peterspladsen ser du de 2 statuer af apostelene. Når du står med fronten mod Peterskirken står statuen af Peter til venstre med sværdet i hånden og Paulus til højre med nøglerne til himmerriget.

Apostlen Paulus med nøglerne foran Peterskirken
Apostlen Paulus med nøglerne foran Peterskirken

Basilica di San Paolo fuori le mura siges at være stedet hvor Paulus ligger begravet. “Kirken uden for murene” er den næststørste kirke efter Peterskirken.

Helligdagen i Rom afsluttes med et brag –  det berømte Girandola-fyrværkeri fra borgen Castel Sant’Angelo, tæt ved Peterskirken. Mere end 100.000 mennesker møder frem omkring borgen for at se det 22 minutter lange fyrværkeri, hvis historie går tilbage til 1481.

SE DE FLOTTE BILLEDER: Fyrværkeriet der hylder Peter og Paulus 

Skytshelgener og helligdage i andre Italienske byer:

  • Milano: 7. december – Ambrogio (biskop)
  • Napoli: 19. september – San Gennaro (biskop)
  • Firenze: 24. juni – San Giovanni Battista (Johannes Døberen)
  • Palermo: 11. juli – Santa Rosalina (født i kongelig familie, men trak sig og levede ydmygt)
  • Venedig: 25. april – San Marco (evangelisten Markus)
  • Torino: 24. juni – San Giovanni Battista
  • Siena: 29. april – Santa Caterina (jomfru og lægsøster)
  • Bologna: 4. oktober – San Petronio (biskop)
  • Genoa: 24. juni – San Giovanni Battista
  • Bari: 6. december – San Nocola (biskop)
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *