Pompeji

 

Pompeji eller Pompei er byen, der blev glemt og senere udgravet – byen der forsvandt over få timer efter vulkanen Vesuvs vilde udbrud i år 79. Se flere billeder nederst i guiden.

Indgangen til Pompeji - Porta Marina
Indgangen til Pompeji – Porta Marina

Byens oprindelige historie

Det er svært at forestille sig. En aktiv og driftig handelsby på 12 kvadratkilometer med ca. 20.000 indbyggere blive dækket af aske og pimpsten i løbet af kort tid.

Havnebyen Pompei blev formentlig grundlagt af grækerne for mere end 3000 år siden. Senere indtaget af romerne. Byen lå op til en farbar kanal, hvor der var anlagt en havn, Porta Marina. Byen var omgivet af en fæstningsmur med 7 porte. Byen havde masser af værksteder og specialbutikker. Der var flere parker, hele 26 bordeller og 5 bade-anstalter/termer i byen – den i nr. 24 er særdeles godt bevaret. Fundet 30 bagerier i byen indtil videre. Og så havde byen naturligvis et Amfiteater og et Forum, den centrale plads i byen som netop er kendetegnet for en gammel romersk by.

BESØG OGSÅ NAPOLI PÅ DIN TUR: Guide til sydItaliens største by

Vi betalte 11 Euro pr. person
Vi betalte 11 Euro pr. person

År 79

Byen blev begravet den 24. august i år 79 e. Kr. omkring kl. 13. Asken fra Vesuv blev kastet op til 40 km. op i luften. Det regnede med aske og pimsten – 15 cm i timen – byen blev dækket med ca 6 meter pimpsten. Det var således ikke lavaen, der dækkede byen. 3 dage inden udbruddet smagte vandet i byen grimt. Man mener, at Vesuv var dobbelt så høj inden udbruddet i 79.

Forum - byens centrale plads
Forum – byens centrale plads

Udgravningerne

Arbejdet startede i 1748. Men først i perioden 1924 til 1961 under ledelse af den napolitanske arkæolog Amadeo Maiuri, skete de markante udgravninger, der viser det Pompei, vi ser i dag. 1/3-del af byen mangler fortsat at blive udgravet og spørgsmålet er om byen nogensinde bliver det.

LÆS MERE OM VESUV: Aktiv vulkan i Europa

Mere viden

BLIV ENDNU KLOGERE PÅ POMPEI: Den officielle hjemmeside om byen

Jeg vil anbefale at købe en detaljeret guide, som du kan bruge rundt i Pompei. En mulighed er at hyre en erfaren guide, I kan tage med på turen.

I 1997 kom Pompeji på Unescos verdensarvsliste, som du kan læse om her.

Flere billeder

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *