Piemonte

 

Om regionen
Piemonte er Italiens næststørste region, der ligger ved foden af Alperne i det nord-vestlige hjørne af Italien. Mod øst ligger regionen Lombardiet med Milano. Regionen grænser desuden op til Frankrig og Schweiz. Der bor ca. 4,5 millioner mennesker i regionen.

Her i regionen finder du “Parco naturale Alpi Marittime”, der blev indviet tilbage i 1995. Se link nederst på siden.

Hovedstaden
Torino er den største by og hovedstad i Piemonte. Målt på indbyggere er den Italiens 4. største by efter Rom, Milano og Napoli. Byen ligger nærmest lige midt i regionen. FIAT-hjembyen var fra 1500-tallet hovedstad for kongeriet Sardinien. Da Italien blev forenet i 1861 var Torino Italiens første hovedstad. Derfor er byen præget af flere store paladser og slotte. Det er også i Torino, du finder Europas længste gågade Via Garibaldi. Byen var i 2006 vært for vinter-OL.

Byer i regionen
Asti er hovedbyen i Monferrato. Byen der er verdenskendt for sine vine. Klik her for at lære mere om Asti, der ligger ca. 60 km. fra Torino.

Alba ligger i den sydlige del af Piemonte. Den er kendt for sin trøffelfestival i oktober. Det er også i dette område at den kendte Barolo-vin dyrkes. Endelig var det også her at Pietro Ferrero i 1946 opfandt det vi i dag blandt andet kender som Nutella. Du kan læse historien om Nutella ved at klikke her.

Mere viden
Du kan klikke her, hvis du ønsker at blive klogere på denne region.
Du kan følge regionen på twitter, @PiemonteInforma.
Parco naturale Alpi Marittime
Lago Maggiore

Del din viden
Har du et godt kendskab til regionen ? Del din viden med andre fans af Italien. Skriv til os på Info(@)ForzaItalia(.)dk eller skriv herunder.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *