Om ForzaItalia.dk

Bloggens navn og historie

Sammen med min passion for Rom og Italien følger jeg Italiensk fodbold tæt. På et Italiensk fodboldstadion høres ofte “forza Roma” – “kom så Roma”. Jeg holder meget af ordet “forza”, og var ikke i tvivl om, at det skulle indgå i navnet. Og da jeg skriver historier fra Italien, var det lige til højrebenenet at tilføje Italia. Derfor ForzaItalia.dk.

Nogle forbinder også navnet med et politisk parti i Italien, men det er en helt anden historie.

Bloggen er startet i marts 2013. Baggrunden er, at jeg gennem mange år har rejst i Italien. På disse ture bliver der taget virkelig mange billeder. Derfor er bloggen blevet mit medie til at dele billederne i stedet for, at de blot ligger og støver i en folder på computeren. Dertil kombineret med mine egne oplevelser – det er den viden, jeg ønsker at dele mig dig, der læser med.

Derfor skal du følge bloggen

ForzaItalia.dk er for dig, der bare ikke kan få nok af Italien. Den gruppe tilhører jeg selv. Ikke ekspert, nærmere en meget begejstret fan med stor passion for støvlelandet. Samtidig har jeg stor lyst til at skrive historier. Jeg har en stor forkærlighed for Rom, som jeg har besøgt gennem mange år. Jeg deler gerne ud af mine idéer og tips til din rejse til den evige stad.

Du kan finde 1 nyt blogindlæg ca. hver uge. Det kan fx. være en aktuel historie, en rejsebeskrivelse eller et nyt tip til Rom. Du er meget velkommen til at kommentere mine blogindlæg.

Målet er at sproget på bloggen skal være let at læse. Jeg har fokus på de vigtigste ting ved en seværdighed – uden at gå helt i dybden. Her kan du se en beskrivelse af en af mine favoritkirker i Rom, Santa Maria Maggiore. Du kan læse rejsebeskrivelser fra andre steder i Italien – læs fx. om besøg i Napoli. Skriv til mig, hvis du har lyst til at skrive en rejsebeskrivelse

Har du spørgsmål eller brug for hjælp ?

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har forslag til indholdet på bloggen eller har spørgsmål til din egen tur til Italien. Kommentér gerne under den enkelte artikel. Du er også velkommen til at kontakte mig på mail – info(a)forzaitalia(.)dk. Jeg vil rigtig gerne hjælpe. Kontakt mig, hvis du får brug for et billede på bloggen.

Har du lyst til at være gæsteblogger ?

Tag udfordringen og bliv gæsteblogger på ForzaItalia.dk. Skriv en artikel om dit favoritområde i Italien som du besøger hver sommer. Har du selv en blog, kan du få et link til din side i artiklen. Del din viden og vær med til at inspirere andre fans af Italien.

Annoncer på bloggen

Når du surfer rundt på ForzaItalia.dk finder du annoncer. Det er reklamer fra eksterne samarbejdspartnere. Hvis du klikker på disse links får jeg et beløb. Jeg får også en provision af et eventuelt køb, du foretager efter at have klikket på linket. Jeg har valgt denne løsning, da det er med til at udvikle bloggen og gøre den endnu bedre – så tak når du klikker :-). Hvis din virksomhed er interesseret i et samarbejde, er du velkommen til at kontakte mig på mail – info(a)forzaitalia(.)dk

Besøgende på bloggen

ForzaItalia.dk havde i marts 2017, 5498 unikke besøgende og 9541 sidevisninger ifølge Google Analytics. Tal der nærmest stiger måned for måned, hvilket jeg er utrolig glad og stolt over.

Referencer

Det er en passion for mig, at dele ud af min viden og erfaring. Det har jeg også haft muligheden for i form af rejseartikler om Italien til bl.a. Rejsentil.dk, Travelmarket.dk og Julerejs.dk. Kontakt mig hvis du har brug for en artikel om Rom eller Italien til din blog.

Manden bag bloggen

Henrik Nørby Langvang.

Rejsebloggeren i Amalfi ved verdens smukkeste kyststrækning
Rejsebloggeren i Amalfi ved verdens smukkeste kyststrækning

Vis Henrik Nørby Langvangs LinkedIn-profil Vis Henrik Nørby Langvangs profil

Følg forzaitalia.dk på Bloglovin

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *