| | | |

Napolitansk pizza er nu Unesco-verdensarv

 

Efter flere års kamp, der startede tilbage i marts 2010, er den napolitanske pizzatradition optaget på Unescos-verdensarvsliste. Det skabte glæde og gratis pizza i den pulserende syditalienske hovedby.

En lokal sammenslutning “Fondazione Univerde” har stået i spidsen for indstillingen. Mere end 1 million mennesker er underskrivere af indstillingen, der er afleveret til Unesco, et organ under FN. Godkendelsen skete på rådets møde i Sydkorea i december 2017.

En stolt borgmester for Napoli Luigi de Magistris udtalte til den italienske avis La Repubblica: “Det er en historisk anerkendelse. Det er sket takket være napolitanske pizzabagere i Napoli og ude i verden. Tak til alle der har skrevet under på indstillingen. Det er et tegn på Napolis styrke, kunst, traditioner, rødder samt kreativitet. Det er en stor sejr for byen Napoli og vores pizzabagere.”

Den napolitanske pizzakunst har været brugt gennem generationer og anerkendelsen er en god modvægt til globaliseringen med masseproduktion. Den napolitanske pizzabager har hjertet med i hver enkelt pizza, der fremstilles.

Traditionen kaldes pizzaiuolo og består af 4 faser.

1

Den første handler om den rette æltning indtil dejen når den rette konsistens og glathed. Herefter formes dejbollerne og ovnen varmes op med bøgetræ.

2

Anden fase består af udrulning af dejen og forming af den høje kant. Inden da formes dejen mellem hænderne og undervejs kastes den op i luften mens pizzabageren synger.

3

Tredje fase handler om pyntning af pizzaen. Det sker fra midten og ud i urets retning.

4

Bagning i ovnen hvor bageren undervejs drejer pizzaen undervejs, så den bages perfekt hele vejen rundt.

 

Hele processen ses også som et socialt element, der skaber den gode stemning mellem pizzabageren og gæsterne.

Der er omkring 3000 pizzabagere i Napoli-området, der praktiserer denne form for fremstilling af pizza. Der bliver løbende holdt uddannelse, så nye pizzabagere kan bære traditionen videre.

Den traditionelle pizza, hvorfra alle pizzaer stammer er margheritaen, der består af mozzarella, tomat og basilikum – opkaldt efter dronning Margherita di Savoia. Den er kendt siden 1889 og farverne er de samme, som i det italienske flag, hvid, rød og grøn.

Byen Napoli har iøvrigt været på Unescos-liste siden 1995.

Relaterede artikler om Napoli og Campania

Ferie i Campania: Miniguide til Napoli

Aktiv vulkan i Europa: På toppen af Vesuvio

Italiens smukkeste kyststrækning: På besøg på Amalfikysten

Spis pizza som Bill Clinton: Pizza hos Dal Presidente i Napoli

Print Friendly, PDF & Email

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.