|

La Befana i Italien den 6. januar

Først – rigtig godt nytår til dig, der læser med på min blog om Rom og Italien.

Mit første blogindlæg i det nye år handler om Helligtrekongersdag. Den 6. januar er helligdag i hele Italien. Dagen markerer afslutningen på julens 12 dage. 

Helligtrekongersdag er den dag, hvor de tre vise mænd besøgte stalden i Betlehem. De bragte gaver – guld, røgelse og myrra med til det nyfødte Jesusbarn.

Heksen La Befana

Legenden eller eventyret om heksen La Befana fortæller, at en gammel kone fik besøg af de hellige tre konger i deres søgen efter Jesusbarnet.

De tilbød hende at deltage i eftersøgningen, men det afslog hun, da hun havde travlt med personlige gøremål. Senere fortrød hun dog den beslutning.

Hun gik derfor ud i verden for at finde de hellige tre konger og på sin vej tilbød hun alle børn, hun mødte, et stykke slik i håbet om, at en af dem ville være Jesusbarnet.

Som Julemanden kommer La Befana også ned gennem skorstenen med gaver til de artige børn. Det kan være slik og kager, hun fylder i børnenes sokker. Tværtimod bliver de uartiges børns sokker fyldt med kul.

Hun kommer flyvende på et slidt kosteskaft i nattens mulm og mørke i natten mellem den 5. og 6. januar.

Jul på Peterspladsen i Rom

Legenden siger, at hun fortsat leder. Hun har fået navnet La Befana. Det menes, at navnet kommer fra det græske “epifania”, der betyder åbenbaring.

Rundt omkring i Italien er der forskellige måder at markere dagen på. I nogle byer er der specielle festmesser i kirkerne og andre arrangementer, der markerer helligdagen. Nogle steder fremvises krybbefigurer af de hellige tre konger.

Offentlige kontorer holder lukket og der er typisk fuld spillerunde i den bedste italienske fodboldrække serie A. Almindeligvis plejer julemarkedet på Piazza Navona at vare indtil den 6. januar.

Traditionen med La Befana er blevet fejret gennem århundreder i støvlelandet. Oprindeligt var den mest forbundet med Rom, men har siden udviklet sig til hele landet.

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev >>

Få mere ud af din tur – køb min e-bøger om Rom >>

Tips til andre aktiviteter på din tur til Rom

Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din ferie i Rom. De tilbyder guidede ture til Vatikanmuseerne, Galleria Borghese, sejlture på Tiberen og meget andet.

Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator.  Hvis du køber en aktivitet via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Dit køb bliver ikke dyrere.

Print Friendly, PDF & Email

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.