Køb af billetter online til seværdigheder i Rom

 

Det er en fordel at købe billetter hjemmefra til seværdigheder i Rom. På den måde undgår du de lange køer. Du sparer også tid og frustrationer over at vente i den romerske varme. I denne artikel har jeg fokus på hjemmesider, hvor du kan booke seværdigheder i den Italienske hovedstad.

Coopculture.it tilbyder en lang række seværdigheder og oplevelser i Rom. Også i en lang række andre byer i Støvlandet. Klik på linket og se mulighederne i Rom. Du finder fx. billetter til Colosseum, Caracallas Termer og udstillinger. Når du køber billet til Colosseum gælder den også til Foro Romanum og Palatinerhøjen.

Viator.com tilbyder billetter til forskellige typer af oplevelser. Du finder guidede ture til fx. Peterskirken og de Vatikanske Museer. Du kan også købe billet til Hop on/off-turistbusser. Du finder også ture, hvis du ønsker en udflugt uden for Rom, fx. til Pompeji og Amalfikysten.  (Reklamelink – hvis du klikker på linket og køber din billet her, får jeg en lille provision, der er med til at udvikle bloggen – billetten bliver ikke dyrere for dig.)

Vatikan Museerne er en fantastisk oplevelse, som jeg virkelig vil anbefale dig. Om det så er det eneste museum, du besøger på din tur. Køb billetten online og kom hurtigt ind og få en oplevelse for livet. Det er her, du finder det berømte Sixtinske Kapel.

Big Bus Rome er en idé, hvis du ønsker at se byen fra en bus. Mange foretrækker at gøre det den første eller anden dag i byen og så derudfra vælge, hvad man vil se nærmere på de næste dage. Selvom jeg har været i Rom flere gange, kan jeg stadig finde på at tage busserne, for jeg oplever altid noget nyt på rundturen samt at jeg får den bonus, at jeg hviler mine ben.  (Reklamelink – hvis du klikker på linket og køber din billet her, får jeg en lille provision, der er med til at udvikle bloggen – billetten bliver ikke dyrere for dig.)

Roma Pass er et pas der gælder til seværdigheder samt offentlig trafik i 2 eller 3 dage. Her er der både gratis adgang og rabat på billetter. Klik på linket og læs videre, hvor jeg beskriver Roma Pass.

Jeg håber, at du finder inspiration til planlægningen af din ferie i Rom.

Nogle har det bedst med at planlægge på forhånd. Omvendt har andre det bedst med at være total impulsiv og planlægge som dagen skrider frem. Ender du i de lange menneskekøer er det en god idé at have noget vand, spise og måske en bog eller en guide til den seværdighed, du skal ind og opleve.

Planlægger du din ferie – eller er du den impulsive ?

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *