Den klassiske italienske pesto har sit udspring i regionen Ligurien, der ligger i den nord-vestlige del af Italien helt ud til Middelhavet.

Faktisk er den ikke specielt gammel. Vi skal blot tilbage til midten af det nittende århundrede. Ligurernes tradition for at bruge urter stammer dog helt tilbage fra middelalderen.

Den første der nævner pesto er gastronomen Giovanni Battista Ratto i hans værk “La Cuciniera Genovese”. Pestoens udbredelse til verden stammer derfor i høj grad fra havnebyen Genova.

Basilikum

Den helt centrale ingrediens i pesto er basilikum. Eller helt præcist basilico Genovese, når vi har de liguriske briller på. Pesto-saucen er helt oplagt at lave om sommeren, hvor du kan dyrke din helt egen basilikum i haven eller i en potte på altanen.

Klassisk Italiensk grøn pesto
Den færdige pesto – klar til brug

Disse varer skal du bruge:

1 stor bundt frisk basilikum, fx. en hel potte
5 spsk. olivenolie
3 fede hvidløg
30 gram parmesan eller pecorino romano
50 gram pinjekerner
salt

Ingredienser til pesto - sådan gør du
Ingredienserne til pesto

Sådan gør du:

  1. Skyld basilikumbladene.
  2. Rist kernerne på en pande, så de får en gylden overflade.
  3. Giv evt. hvidløgene et hurtigt opkog for at tage toppen af smagen.
  4. Hak alle ingredienser fint.
  5. Bland det hele sammen og blend det.
  6. Smag til med salt og vurder om der skal tilføjes mere olivenolie.
Frisk basilikum fra egen have
Basilikum fra egen krukke på terrassen

Det kan du bruge pesto til:

Rør det i pastaen og få en lækker smag.
Brug som smag i en sandwich eller Italiensk panini.
Som dressing i salater.
Ovenpå ristet brød eller bruschetta.
På pizzaen i stedet for tomatsauce.
Som dip til fx. de italienske brødstænger grissini.

Det bruger du pesto til - guide
Pesto kan fx. røres ud i den færdigkogte pasta – der behøves ikke andet i denne blanding

På billedet herover er pestoen blandet i en økologisk bucatini fuldkornspasta fra La pasta di Lorenzo.

God fornøjelse med saucen og velbekomme 🙂

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev her >>

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.