Ferragosto i Italien 15. august

 

(Billedet: Santa Maria in Trastevere i Rom)

Den 15. august er det Ferragosto i Italien. En helligdag der indførtes helt tilbage under Kejser August i år 18 før Kristus for at fejre afslutningen af årets høst og det hårde markarbejde samt starten på sommerferien. Augustus bestemte, at dagen skulle være fridag for borgere og slaver.

Den katolske kirke knytter dagen til Jomfru Marias himmelfart og derfor er der gudstjenester rundt i mange kirker i landet.

Mange Italienere bruger dagen ved stranden eller i bjergene i den friske luft. Mange virksomheder og forretninger er lukkede. Det kan dog variere fra område til område, ikke mindst i turistområder. Ofte er dagen en af årets varmeste midt i sommerperioden i støvlelandet. Og netop på grund af sommeren forventer man altid mange turister i Rom omkring Ferragosto, både udenlandske og indlandske gæster.

Rundt i Rom fejres dagen med masser af udendørs livemusik. Mange benytter også dagen til at se byens seværdigheder. Uden for Rom i Ostia er der stort fyrværkeri på stranden om aftenen.

Den smukke Basilica di Santa Maria in Trastevere er en af mine favoritkirker i den Italienske hovedstad. Kirken er den største i Trastevere-distriktet og dedikeret til Jomfru Maria. Øverst på klokketårnets facade er der en mosaik af Jomfru Maria med Jesusbarnet. Den imponerende mosaik på facaden af selve kirken forestiller Jesus med de 10 brudejomfruer bærende på deres olielamper.

Kirkens indre er bestemt også et besøg værd. Mosaikken i apsis som du ser øverst i dette blogindlæg er fra 13-tallet. Den forestiller Jomfru Maria og Kristus siddende på tronen. Du finder kirken på Piazza di Santa Maria in Trastevere, som er et hyggeligt sted at opholde sig.

Øvrige nationale helligdage i Italien:

1. januar – Nytårsdag
6. januar – La Befana/Helligtrekongers dag
28. marts – 2. påskedag
25. april – Italiens frihedsdag
1. maj – Arbejdernes Internationele Kampdag
2. juni – Italien fejrer republikken
1. novemer – Allehelgensdag
8. december – Maria Bebudelsesdag
25. december – Juledag
26. december – 2. Juledag/Sankt Stefans dag

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *