Vingården Fattoria di Fugnano, der ligger uden for San Gimignano, var bopæl under vores rundtur i Toscana i sommeren 2013.

Se billeder fra vingården og læs om vores oplevelser i denne miniguide.

Velkommen til vingården
Velkommen til Fattoria di Fugnana


Beliggenhed
Fattoria di Fugnano ligger i et fantastisk landskab. Ganske enkelt. Turen til vingården fra San Gimignano, går nærmest bogstaveligt op og ned.

Undervejs passerede vi olivenlunde og masser af vinmarker. Fremme ved målet er du langt fra støj og uro. Her er fuldstændig ro og mulighed for at nyde det maleriske Toscana. Her bølger det bakkede landskab sig med cypresser, og der er en skov bag lejlighederne.

Stedet
Vingården der ligger med en fantastisk udsigt til San Gimignano, ejes og drives af 3 italienske kvinder.

De tolv lejligheder, der hører til vingården ligger ca. 1 kilometer fra hovedhuset. Lejlighederne der ligger i en lang længe, er indrettet i ægte toscansk stil. I vores lejlighed var der køkken, så det var meget let at lave mad. Det nød vi meget passende til den lokale vin.

Overfor lejlighederne ligger en lækker pool, som er et oplagt mål for en dukkert i varmen. Her er også solvogne, hvor du kan slappe af med en god bog eller bare ligge og nyde roen.

Vingården er et oplagt sted for en rundtur til forskellige byer i Toscana. Største udfordring under opholdet kan være at have nok dage, for der er masser af steder og byer at se 🙂 .

Vinene
Ved ankomsten var der sat 2 kasser forskellig vin frem i lejligheden. En god måde at nyde den ægte og lokale vin, midt i det landskab, den er dyrket. Vi betalte for de tomme flasker ved afrejsen.

Mere info
Følg vingården på facebook – søg på Fattoria di Fugnano. Du kan læse mere på hjemmesiden her:
Vingårdens officielle hjemmeside

Få endnu mere Italien – få mit nyhedsbrev >>

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.