Events og koncerter i Rom – sommeren 2017

 

(FOTO: Circus Maximus – et af de steder i Rom, hvor der afvikles koncerter sommeren over 2017)

Har du været til koncert på din ferie i Rom ? Nu er hele programmet for sommerens koncerter ved Caracallas Termer offentliggjort.

23 aftener i perioden 28. juni til 9. august 2017 vil 8 forskellige kunstnere underholde publikum i de legendariske omgivelser syd for Colosseum. Her bliver det muligt at opleve operaerne “Tosca”, “Carmen”, og “Nabucco”. Se hele programmet ved at klikke på linket herunder.

ESTATE ROMANA 2017: Overblik over sommerens koncerter på Caracallas Termer

Sidste år havde koncerterne en rekorddeltagelse på mere end 72.000 gæster.

Caracallas Termer (Terme di Caracalla) er et af de største og bedst bevarede eksempler på kurbade i antikkens Rom. De blev opført omkring år 215 e. Kr. af kejser Caracalla og var de mest overdådige i Romerriget. Hvis du blot ønsker at besøge de antikke termer, kan du læse nærmere på linket herunder, hvor du også kan købe billetter.

SKAL DU BESØGE CARACALLAS TERMER: Læs mere her

Det er dog langt fra det eneste sted i Rom, hvor der venter spændende oplevelser. Herunder følger andre mulige oplevelser til din ferie i Rom. Skriv gerne hvis du kender til andre spændende oplevelser i Den Evige Stad i sommeren 2017.

22. juni er der koncert med Deep Purple i Palalottomatica.

25. juni spiller Depeche Mode på Stadio Olimpico.

26. juni giver The Cranberries koncert i Auditorium Parco della Musica.

27. juni spiller The Beach Boys i Auditorium Parco della Musica.

6. juli spiller Kaiser Chiefs i Auditorium Parco della Musica.

15. juli spiller Francesco Gabbani i Auditorium parco della Musica.

16. juli giver U2 koncert på Stadio Olimpico.

26. juli giver Tom Jones koncert i Auditorium Parco della Musica.

 

9. juli spiller amerikanske Lauryn Hill på Rock in Roma – koncerter fra den 23. juni til den 2. august på Ippodromo delle Capannelle i den sydøstlige del af Rom. Se hele programmet ved at klikke på linket.

Har du været til koncert på din ferie i Rom ? Skriv og del din oplevelse på info(@)forzaitalia.dk

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *