Om regionen
Emilia Romagna består af 2 navne, da det er 2 distrikter der er slået sammen. Regionen ligger mellem Toscana mod syd og Lombardiet mod nord. Regionen grænser op til ikke mindre end 6 regioner samt Adriaterhavet.

Rådhuset - Palazzo Comunale i Bologna.
Rådhuset – Palazzo Comunale i Bologna.

Hovedstaden
Bologna er regionens hovedstad. Byen er kendt for sine lange arkader af forretninger og cafémiljøer. Her ligger også den vestlige verdens ældste universitet, grundlagt i 1088. Byen hed tidligere Bononia. Klik her og læs min miniguide til Bologna.

Andre byer i regionen
Parma er en af de helt store byer inden for gastronomien i denne region. Lufttørret skinke. Prosciutto. Parmesanost. Vi kender produkterne fra de danske supermarkeder. Der er mulighed for at besøge nogle af producenterne, hvis du er på besøg i området. Parma har ca. 180.000 indbyggere (2013).

Området mellem Parma, Piacenza og Cremona er komponisten Giuseppe Verdis fødeegn. I 2013 er det 200 år siden han blev født.

En anden kendt by i denne region er Modena. Byen er på størrelse med Parma med sine ca. 180.000 indbyggere. Der er 2 ting der kendetegner området, balsamico-eddiken og rødvinen Lambrusco.

Maranello, der ligger ca. 20 km. syd for Modena, er måske ikke så kendt. Byen huser tilgengæld hovedkvarteret for en meget kendt bil, nemlig Ferrari.

Kulturbyen Ravenna er også en del af denne region. Her ligger 8 kirker, der er på UNESCOs verdensarvliste.

I Romagna der er det andet område i denne region, ligger Rimini. Det er nok det mest klassiske italienske område for badeferier. Det er samtidig Federico Fellinis hjemegn. Læs mere om Fellinis Rom.

Republikken San Marino er verdens 5. mindste stat. San Marino ligger på grænsen mellem Emilia Romagna og Marche.

Mere viden
Bykort over Bologna
Regionens egen hjemmeside
Regionens Riviera

Del din viden
Har du et godt kendskab til regionen ? Del din viden med andre fans af Italien. Skriv til os på Info(@)ForzaItalia(.)dk eller skriv herunder.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.