| | |

Alle veje fører til Rom

Vi kender nok alle udtrykket “Alle veje fører til Rom” – på Italiensk ” Tutte le strade portano a Roma” I dette blogindlæg ser jeg nærmere på udtrykket.

En tysk forskergruppe (Moovel Lab) i Stuttgart har regnet på, om der i virkeligheden er hold i udtrykket.

Noget er der om det – i hvert fald viser deres beregninger, at der er hele 486.713 veje, der fører til den Italienske hovedstad fra forskellige destinationer i Europa.

Grundlæggende fortæller udtrykket, at der er flere veje, man kan bruge for at nå til Rom.

Udtrykket stammer oprindeligt fra tiden, hvor Rom var hovedstad i imperiet Romerriget. Det strakte sig over et stort område i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Herfra ønskede man naturligvis at skabe mange veje til rigets hovedstad.

Det var også fra den tid, Rom kaldtes det latinske Caput Mundi – verdens hovedstad.

De 8 hovedveje

Vejsystemet fra dengang er i høj grad det system af vejnet som fortsat anvendes i dag. Omkring den italienske hovedstad taler man om 8 stats/hovedveje:

Når du kigger på et kort, er vejene nævnt som SS (Strada Statale) og derefter vejens nummer.

Via Aurelia (1) SS1. Vejen fører nordpå mod Frankring langs det Tyrrhenske  og Ligurske Hav. Vejen er 697 kilometer.

Via Cassia (2), SS2. Vejen forbinder Rom via Lucca med Firenze i Toscana mod nord. Vejen er 282 kilometer.

Via Flaminia (3),  SS3. Vejen går i nordgående retning med endestation i Fano i regionen Marche. Vejen er 289 kilometer.

PÅ ROADTRIP I ITALIEN: Læs om en tur i det centrale Italien


Via Salaria
(4), SS4. Vejen går i nord/vestlig retning med endestation ved San Benedetto del Tronto i Marche, helt ud til Adriaterhavet. Vejen er 225 kilometer.

Via Tiburtina Valeria (5), SS5. Vejen går via Tivoli til Pescara i regionen Abruzzo. Vejen er 210 kilometer.

Via Casilina (6), SS6. Vejen går i sydlig retning mod Napoli og regionen Campania. Den er 210 kilometer.

Via Appia (7), SS7. Vejen ender i Brindisi i regionen Puglia. Den daværende Via Appia Antica var en vigtig handelsvej mellem Rom og Adriaterhavet under Romerriget. En del af den antikke vej findes fortsat, også i Rom. Vejen er 585 kilometer.

Via Ostiense (8), SS8. Vejen forbinder Rom med Ostia, der ligger ud til det Tyrrhenske Hav vest for Rom. Det er den korteste af de 8 veje med sine 24 kilometer. Det er den korteste vej til stranden, hvis du har lyst til det, under dit ophold i Rom.

Læs også disse spændende artikler:

MYTEN OM ROMS GRUNDLÆGGELSE: Legenden om Remus og Romulus
MERE OM ROMS BYPLANLÆGNING: De syv høje
HAR DU LAGT MÆRKE TIL DETTE ? Læs om S.P.Q.R

Har du booket din ferie i Rom eller Italien ?

Hos momondo kan du søge på flybillet, hotel og leje af bil, hvis du har brug for det.

momondo er et gratis og uafhængigt søgesite, som sammenligner tilbud på fly, hoteller og billeje. momondo er ikke et rejsebureau, der sælger flybilletter. De er et prissammenlignings- og rejseinspirationssite.

(Reklamelink – hvis du klikker på linket til momondo og handler der, får jeg en lille provision, der er med til at udvikle bloggen – din pris bliver ikke dyrere.)

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev her >>

Spar på transporten til Roms lufthavne – køb billetten online >>

rom fiumicino og ciampino lufthavnstransfer

Tips til andre aktiviteter på din tur til Rom

Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din ferie i Rom. De tilbyder guidede ture til Vatikanmuseerne, Galleria Borghese, sejlture på Tiberen og meget andet.

Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator.  Hvis du køber en aktivitet via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Dit køb bliver ikke dyrere.

Print Friendly, PDF & Email

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.