4. søndag i advent, Fysikeren Fabios historie og livsvalg

 

Glædelig 4. søndag i advent.

For første gang i bloggens historie får du i år en adventskalender her på ForzaItalia.dk. Her 4. søndag i advent samt Juleaftensdag får du fjerde og sidste kapitel.

Adventskalenderen er en sand og levende fortælling om barejeren Fabio fra Genova. Læs om baren, Fabio, byen Genova, byens historie. Fortællingen er leveret af gæsteblogger Jens Sloth, som du kan læse mere om nederst i blogindlægget.

God læselyst.

Fabio og hans datter Ilaria udenfor baren på Piazza del Santa Croce

I Genova, i en kirke fra 1200-tallet, ligger der en helt anderledes bar (del 4).

Her, med Middelhavets fantastiske lys ind ad vinduerne, og verdenshistorien i murene, strømmer Bach ud i café-rummet, mens dagliglivets begivenheder vendes over et stykke foccacia-brød, en salat og et glas hvidvin.

Lokalkvarteret og Aldo fra havnen

En lille anekdote: På pladsen uden for Librocaffè, står fire gode bænke. Til at sætte sig på og snakke, naturligvis. Stille indkøbsposerne fra sig, og hvile lidt inden næste etape på vej hjem.

Bænkene var blevet noget ramponerede, og en 93-årig tidligere portoio (havnearbejder), gammel kommunist, veteran bl.a. også fra ‘juni 1960’, som er en ‘dato molto importante’ i det røde Genova’s historie, med forbitrede gadekampe mellem ny-fascister og socialister, – sammenstød der i sidste ende kostede højre-regeringen Tambroni livet, – altså, Aldo Papa, den gamle, gad ikke se på forfaldet længere, og gik i gang med at istandsætte bænkene. Er man håndværker eller ej !

Ikke at dette ikke fint kunne være blevet en vellykket reparation, men Fabio syntes alligevel, at det i bund og grund var en offentlig forpligtelse, – og forsømmelse, – at bænkene var ved at falde fra hinanden. Ja, det er jo ‘hans piazza’. Så han ringede til kommunen.

Og tænk!, få dage efter stillede nogle folk i en bil og udskiftede bænkene.

Fabio, som så ganske bestemt ikke er nogen varm tilhænger hverken af autoriteter generelt, eller af regeringen i Rom, kvitterede med et rosende læserbrev i Il Secolo.

En historie der siger lidt om kvarteret, om en uddøende generation, Aldo, og om Fabio og hans café’s rolle i lokalområdet. Og det var jo lige præcis dét, der var meningen, dér i 2003.

 

Fysikeren, cappucinoen og bøgerne

Fabio er uddannet fysiker. Fra universitetet i Genova.

Han taler varmt og entusiastisk om Bohr-instituttet i København.

I adskillige år arbejdede han som fysiker i en digital virksomhed i Genova. Noget med kunstig intelligens. Han var der længe. Det var et udmærket og vellønnet job. Men lidt ensidigt. Han savnede den anden del af livet.

”Jeg kunne være blevet der altid. Det var en velkonsolideret virksomhed. Og jeg tjente bestemt mere end jeg gør her”, siger han med et smil.

Men en dag skiftede han løbebane.

Nej, ikke en dag. Tilskyndelsen kom lidt henad vejen. ‘Graduale’.

Fabio vil i øvrigt ikke nøjes med at kalde det et skift af løbebane.

”Det var et livs-valg. Det her er helt anderledes. Det hele her er mit eget. Det var også et kulturelt valg. Et æstetisk valg”. Han peger ud i lokalet. På murværket, der hører 1200-tals kirken til. På vinduerne ud mod Middelhavet.

”Jeg lyttede til nogle af de helt anderledes ting i livet, der trak i mig: Bøgerne, barista-rollen, creperiet. I den rækkefølge”, siger han.

Alt i Genova (næsten) foregår på trapper

 

Hvad der kan stå på et visitkort

Og godt at han brød ud, tænker man.

For Fabio har nemlig en helt anden side at byde på end den man traditionelt tænker på som fysikerens.

Eller måske er der rent faktisk en vældig god sammenhæng mellem fysikken og det eksistentielle.

På hans visitkort, som også fungerer som et bogmærke, finder man, udover et gammelt stik af 1200-tallets Genova, en matematisk formel for viderekomne: ⅀ pi log pi

Det er formlen for ‘entropi’.

Fabio forklarer: ”Entropi er i fysikken et mål for orden og ligevægt. Ikke sådan generelt, men inden for et givet, lukket system, stort eller lille: universet; en kop kaffe; en bar; du; jeg”.

”Hvis entropiens værdi bliver nul, har vi at gøre med et system i perfekt orden, og det er dét formlen på mit visitkort udtrykker, men dette sker ikke i virkeligheden. Heldigvis!

I virkelighedens verden er entropiens værdi til stadighed i stigning. Aldrig nul. Et system hviler aldrig i fuldstændig ligevægt”.

”Det er heri vores frihed ligger. Det er her vi kan handle ‘uden for den perfekte orden’. Det er derfor den her bar kan findes, og derfor vi to kan stå og tale med hinanden’”.

Så Fabio’s bogmærke med den fysiske formel for entropi er en påmindelse om, at i livet er der frihed. F.eks. til at drive en bar på Piazza della Croce i Genova.

Jo, fysik og eksistens har bestemt noget med hinanden at gøre.

La Passeggiata Librocaffé på Piazza di Santa Croce i Genova er et smukt eksempel på, hvad kombinationen af lokalkvarter, byudvikling, kultur, cappuccino, ja, og entropi, kan resultere i.

…….

Det var sidste afsnit om Fabio, barejer i Genova i den italienske region Ligurien. Du kan se flere billeder af Fabios bar ved at søge på “La Passeggiata librocaffè” på Facebook.  Tak fordi du har læst med. Tak til Jens Sloth for en spændende fortælling fra dagliglivet i en italiensk by.

Glædelig Jul ønskes til alle, der læser med på min blog.

 

Dette blogindlæg er skrevet af gæsteblogger Jens Sloth. Jens er efterlønner og deler sin tid nogenlunde ligeligt mellem Aarhus og Ligurien. Når Middelhavet og cykelturene i bjergene og de italienske is, og avisen med tilhørende formiddagscappuccino på fortovsbaren, og hvidvinen om eftermiddagen bliver for meget (nej, indrømmet, det kan nærmest ikke ske, men savnet af børnene og andre nære kan godt melde sig), så drager han hjem til Aarhus. Når så november gentager sig Nordbrandt-agtigt herhjemme, så går turen nogle gange den anden vej.

Har du også lyst til at fortælle om din historie fra Italien ? Skriv til mig på info(@)forzaitalia.dk

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *